Brystkræft hos kvinder er en af de mest almindelige kræftformer, og der pågår i øjeblikket 23 kliniske forsøg verden over, der undersøger nye behandlingsmetoder. I denne artikel præsenterer vi 10 udvalgte forsøg, der spænder fra personaliseret dosering af tamoxifen til nye kombinationsbehandlinger med immunterapi og målrettede lægemidler.
Igangværende kliniske forsøg for brystkræft hos kvinder
Brystkræft hos kvinder er en sygdom, hvor cellerne i brystet begynder at vokse ukontrolleret og danner en tumor, der ofte kan ses på røntgenbilleder eller mærkes som en knude. Sygdommen opstår typisk i mælkekanalerne eller de mælkeproducerende kirtler. Over tid kan kræftcellerne invadere det raske brystvæv og sprede sig til lymfeknuderne under armen og derfra til andre dele af kroppen.
I øjeblikket er der 23 kliniske forsøg registreret for brystkræft hos kvinder. Denne artikel præsenterer 10 af disse forsøg, der undersøger forskellige tilgange til behandling af sygdommen – fra hormonbehandling og kemoterapi til nye immunologiske terapier og diagnostiske metoder.
Detaljerede beskrivelser af kliniske forsøg
Undersøgelse af personaliseret tamoxifendosering (10mg, 20mg eller 40mg dagligt) sammenlignet med standarddosis (20mg) hos kvinder med brystkræft for at forbedre behandlingsgennemførelse
Lokation: Sverige
Dette kliniske forsøg fokuserer på behandling af brystkræft med tamoxifen, et lægemiddel der bruges efter den indledende brystkræftbehandling for at forhindre sygdommen i at vende tilbage. Undersøgelsen sigter mod at sammenligne forskellige doseringsmetoder af tamoxifen for at finde ud af, om personlig tilpasning af dosis baseret på individuelle patientfaktorer fungerer bedre end den standarddosis, som alle patienter i øjeblikket får.
Patienter vil blive tilfældigt tildelt enten at modtage standarddosis eller en personaliseret dosis. Behandlingen vil fortsætte i op til 5 år, hvor patienter skal tage tabletter dagligt. Gennem undersøgelsen vil læger overvåge, hvor godt patienterne tolererer medicinen og følge forskellige aspekter af deres helbred, herunder livskvalitet og eventuel tilbagevenden af kræft.
Inklusionskriterier omfatter kvinder på mindst 18 år med diagnosticeret primær brystkræft, som anbefales behandling med tamoxifen. Patienterne skal være præmenopausale eller perimenopausale og have en god performance status (ECOG 0-2).
Eksklusionskriterier inkluderer mandlige patienter, personer under 18 eller over 65 år, gravide eller ammende kvinder, samt patienter med alvorlige leverproblemer eller historik med blodpropper.
Undersøgelse til evaluering af gadopiclenol-forstærket magnetisk resonans-scanning til diagnosticering hos patienter med brystkræft
Lokation: Spanien
Denne undersøgelse fokuserer på patienter med brystkræft og sigter mod at undersøge, hvor godt et kontrastmiddel kaldet gadopiclenol (Elucirem) fungerer under MR-scanninger. MR-scanning er en medicinsk scanningsteknik, der skaber detaljerede billeder af kroppens indre.
Undersøgelsen involverer at give patienter en injektion af gadopiclenol før deres planlagte MR-scanning. Dette kontrastmiddel hjælper med at gøre bestemte områder af kroppen mere synlige under scanningen. Undersøgelsen finder sted før planlagt brystkræftkirurgi. Gennem forsøget vil læger sammenligne de detaljerede billeder fra MR-scanningen med resultaterne fra undersøgelse af brystvævet efter operationen.
Inklusionskriterier omfatter kvindelige patienter på 18 år eller derover med bekræftet brystkræftdiagnose gennem nålebiopsi eller med højt suspekte fund på tidligere billeddannelse (BI-RADS 4C-5). Patienterne skal være planlagt til præoperativ multiparametrisk MR-scanning og kirurgisk fjernelse af tumoren.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter med kontraindikationer til MR-undersøgelse (såsom metalliske implantater eller pacemaker), allergi over for gadoliniumbaserede kontrastmidler, alvorligt nedsat nyrefunktion eller tidligere brystkirurgi i det område, der skal undersøges.
Undersøgelse af sikkerhed og effektivitet af capivasertib og fulvestrant hos patienter med fremskreden HR+/HER2- brystkræft efter hormonbehandling
Lokation: Belgien, Tyskland, Portugal
Dette kliniske forsøg er fokuseret på at undersøge en type brystkræft kendt som HR-positiv/HER2-negativ fremskreden brystkræft. Denne type kræft er karakteriseret ved tilstedeværelsen af hormonreceptorer (HR) og fraværet af et protein kaldet HER2. Undersøgelsen udforsker virkningerne af en behandlingskombination, der inkluderer et lægemiddel kaldet capivasertib og et andet stof ved navn fulvestrant.
Formålet med denne undersøgelse er at evaluere sikkerheden og effektiviteten af kombinationen af capivasertib og fulvestrant hos patienter, hvis kræft er progredieret på trods af tidligere hormonbaserede behandlinger. Deltagere i undersøgelsen vil modtage disse lægemidler og vil blive overvåget for at vurdere, hvor længe de kan fortsætte behandlingen, før de skal skifte til en anden terapi.
Inklusionskriterier omfatter patienter på 18 år eller derover (både kvinder og mænd) med diagnosticeret HR+/HER2- fremskreden brystkræft. Kræften skal være metastatisk eller lokalt fremskreden og ikke behandlelig med kurativ kirurgi. Patienterne skal have modtaget tidligere behandling med endokrin terapi med tegn på kræftprogression.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter med andre kræfttyper end HR+/HER2- fremskreden brystkræft, gravide eller ammende kvinder, samt patienter der ikke er i stand til at give informeret samtykke eller følge undersøgelsesprocedurerne.
Undersøgelse af pembrolizumab og olaparib til patienter med fremskreden HER2-negativ brystkræft og specifikke genetiske mutationer
Lokation: Tyskland
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge en type brystkræft kendt som HER2-negativ brystkræft. Denne type kræft har ikke høje niveauer af et protein kaldet HER2, som kan fremme væksten af kræftceller. Undersøgelsen ser specifikt på patienter, hvis kræft ikke kan fjernes ved kirurgi eller har spredt sig til andre dele af kroppen (metastatisk brystkræft), og som har visse genetiske ændringer i gener som BRCA1, BRCA2, ATM, BARD1, CHEK2, FANCC, PALB2, RAD51C, RAD51D, SLX4 og XRCC2.
Forsøget tester en kombination af to behandlinger: pembrolizumab og olaparib. Pembrolizumab er en type medicin kaldet en PD-1-hæmmer, som hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Olaparib er en PARP-hæmmer, som hjælper med at forhindre kræftceller i at reparere sig selv, hvilket fører til deres død.
Inklusionskriterier omfatter patienter med histologisk bekræftet metastatisk eller fremskreden, ikke-resekerbar HER2-negativ brystkræft med skadelige kimlinje-mutationer i specificerede gener. Patienterne skal have en ECOG performance status på 0-1 og tilstrækkelig organfunktion.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter uden bekræftede genetiske mutationer eller homolog rekombinations-deficiens, samt patienter der ikke opfylder de specifikke kriterier for hver kohorte i undersøgelsen.
Undersøgelse af præoperativ behandling for HER2-positiv brystkræft ved brug af docetaxel, pertuzumab og trastuzumab hos patienter med primær brystkræft
Lokation: Sverige
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge HER2-positiv brystkræft, en type brystkræft karakteriseret ved overekspression af HER2-proteinet. Undersøgelsen sigter mod at evaluere virkningen af en behandlingstilgang, der styres af patientens respons på terapi. De lægemidler, der bruges i denne undersøgelse, inkluderer docetaxel, Perjeta (pertuzumab), Herceptin (trastuzumab) og Kadcyla (trastuzumab emtansine).
Deltagere i undersøgelsen vil modtage disse lægemidler gennem infusioner eller injektioner over en periode. Undersøgelsen vil overvåge, hvordan kræften reagerer på disse behandlinger og vurdere de langsigtede resultater for patienterne. Målet er at bestemme effektiviteten af behandlingen i at reducere tumorens størrelse og forbedre chancerne for vellykket kirurgi.
Inklusionskriterier omfatter kvinder på 18 år eller derover med histologisk bekræftet HER2-positiv primær brystkræft større end 20mm i diameter eller med bekræftet spredning til lymfeknuder. Patienterne skal have tilstrækkelig knoglemarv-, nyre-, lever- og hjerte-funktion samt en LVEF større end 55%.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter med andre kræfttyper end primær brystkræft, personer uden for den specificerede aldersgruppe samt sårbare populationer.
Undersøgelse af brugen af iomeprol i kontrastforstærket mammografi til identifikation af brystkræft hos patienter med BIRADS 4 eller 5 læsioner
Lokation: Italien
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge effektiviteten af en diagnostisk teknik kaldet kontrastforstærket mammografi (CEM) til identifikation af brystkræft. Undersøgelsen bruger et kontrastmiddel kendt som iomeprol (også kaldet Iomeron, Bracco) i en koncentration på 400 mgI/ml. Dette kontrastmiddel administreres gennem en injektion for at hjælpe med at fremhæve bekymringsområder i brystvævet under mammografi.
Formålet med undersøgelsen er at evaluere, hvor godt CEM med iomeprol kan identificere brystlæsioner, der er klassificeret som BIRADS 4 eller 5. BIRADS er et system, der bruges af læger til at kategorisere niveauet af mistanke om kræft i brystbilleddannelse, hvor 4 og 5 indikerer en højere sandsynlighed for kræft.
Inklusionskriterier omfatter kvindelige patienter på 35 år eller derover, der har fået foretaget en mammografi inden for de sidste fem uger og har en brystlæsion, der kræver yderligere vurdering med biopsi, klassificeret som BIRADS 4 eller 5.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter uden brystlæsioner klassificeret som BIRADS 4 eller 5, patienter der tilhører sårbare populationer samt mandlige patienter.
Undersøgelse af infertilitetsrisiko fra kemoterapi hos unge brystkræftpatienter ved brug af follitropin beta og follitropin alfa til æg/embryo-bevarelse
Lokation: Frankrig
Dette kliniske forsøg fokuserer på unge kvinder med brystkræft, der gennemgår behandling med kemoterapi. Undersøgelsen sigter mod at udforske effektiviteten af at bevare fertiliteten gennem en proces kaldet oocyt- eller embryokryopreservering. Dette involverer frysning af æg eller embryoner til fremtidig brug. Forsøget vil bruge to lægemidler, follitropin beta og follitropin alfa, som er proteiner, der hjælper med at stimulere æggestokkene til at producere æg.
Formålet med undersøgelsen er at evaluere, hvor godt denne fertilitetsbevaringsmetode fungerer med hensyn til antallet af modne æg, der kan fryses succesfuldt. Deltagere vil gennemgå en kontrolleret ovariel stimulationsproces, som er en måde at tilskynde æggestokkene til at producere flere æg.
Inklusionskriterier omfatter kvinder mellem 18 og 38 år med nydiagnosticeret brystkræft bekræftet ved histologisk test, uanset kræftens grad eller type. Patienterne skal være planlagt til at modtage adjuverende kemoterapi og have tilstrækkelig ovariel reserve (AMH ≥ 6 pmol/l eller AFC ≥ 6 follikler).
Eksklusionskriterier inkluderer patienter, der ikke er unge kvinder med brystkræft, patienter der ikke planlægger at modtage adjuverende kemoterapi, samt patienter der ikke er i stand til at gennemgå kontrolleret ovariel stimulation.
Undersøgelse der sammenligner sacituzumab govitecan alene og med pembrolizumab til patienter med lavrisiko, trippel-negativ tidlig brystkræft
Lokation: Tyskland
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge en type brystkræft kendt som trippel-negativ tidlig brystkræft, som anses for at have en lav risiko for at vende tilbage efter behandling. Undersøgelsen sammenligner to behandlingsmuligheder: en der bruger et lægemiddel kaldet sacituzumab govitecan og en anden der kombinerer sacituzumab govitecan med et andet lægemiddel kaldet pembrolizumab.
Formålet med undersøgelsen er at se, om kombinationen af sacituzumab govitecan og pembrolizumab er mere effektiv end sacituzumab govitecan alene. Deltagere i undersøgelsen vil modtage en af disse behandlinger gennem intravenøs infusion. Undersøgelsen vil vare op til 18 måneder, hvor deltagerne vil modtage regelmæssige behandlinger og opfølgende pleje.
Inklusionskriterier omfatter kvinder på 18 år eller derover med bekræftet trippel-negativ tidlig brystkræft (ER + PR negativ eller lavt positiv og HER2-negativ). Patienterne skal have tilstrækkelig laboratoriefunktion, herunder normale niveauer af hvide blodlegemer, blodplader og organfunktion.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter med andre kræfttyper end trippel-negativ tidlig brystkræft med lav risiko for recidiv samt sårbare populationer.
Overvågning af virkningerne af epirubicin, cyclophosphamid og docetaxel hos kvinder med brystkræft
Lokation: Sverige
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge behandlingen af brystkræft ved hjælp af flere almindeligt anvendte lægemidler. De lægemidler, der undersøges, omfatter docetaxel, cyclophosphamid, epirubicin, paclitaxel og doxorubicin. Disse stoffer bruges ofte i rutinemæssig behandling af brystkræft, og undersøgelsen sigter mod at overvåge deres virkninger for bedre at forstå, hvordan de fungerer.
Formålet med undersøgelsen er at måle niveauerne af disse lægemidler i kroppen og se, hvordan de relaterer til bivirkninger og behandlingsresultater. Denne information kunne hjælpe læger med at justere doser for fremtidige patienter for at undgå at give for meget eller for lidt af medicinen.
Inklusionskriterier omfatter kvindelige patienter på 18 år eller derover, der modtager behandling med cyclophosphamid, epirubicin, doxorubicin, docetaxel eller paclitaxel. Patienterne skal give skriftligt informeret samtykke.
Eksklusionskriterier inkluderer mænd (kun kvinder kan deltage), personer uden for den specificerede aldersgruppe samt personer med medicinske tilstande ud over brystkræft.
Undersøgelse af ribociclib og lægemiddelkombination til patienter med fremskreden HER2-negativ, hormonreceptor-positiv brystkræft
Lokation: Tyskland
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge effektiviteten og resistensen af lægemidlet ribociclib hos patienter med fremskreden brystkræft. Specifikt retter det sig mod patienter med en undertype kendt som HER2-negativ, hormonreceptor-positiv (HER2neg/HR+) brystkræft. Undersøgelsen sigter mod at forstå, hvor godt ribociclib fungerer, når det bruges i kombination med andre behandlinger såsom anastrozol, exemestan, fulvestrant og letrozol.
Formålet med undersøgelsen er at estimere overlevelsesraterne for patienter, med fokus på hvor længe de lever uden at kræften bliver værre, samt deres samlede overlevelse ved 12 måneder. Deltagere vil modtage behandling i op til 48 måneder, hvor de vil tage ribociclib og et af de andre nævnte lægemidler.
Inklusionskriterier omfatter patienter med fremskreden HER2-negativ, hormonreceptor-positiv brystkræft, der er egnede til behandling med ribociclib kombineret med hormonterapi. Patienterne skal være kvinder på 18 år eller derover og have tilstrækkelig organfunktion.
Eksklusionskriterier inkluderer patienter uden fremskreden HER2-negativ, hormonreceptor-positiv brystkræft, patienter der ikke er i første behandlingslinje samt sårbare populationer.
Opsummering
De præsenterede kliniske forsøg repræsenterer et bredt spektrum af tilgange til behandling og diagnosticering af brystkræft hos kvinder. Forsøgene spænder fra personalisering af eksisterende behandlinger som tamoxifen til helt nye kombinationer af målrettede terapier og immunterapi.
Et vigtigt tema på tværs af flere forsøg er personaliseret medicin – at tilpasse behandlingen til den enkelte patient baseret på genetiske faktorer, biomarkører eller individuel respons. Dette ses især tydeligt i tamoxifen-forsøget fra Sverige og i de forskellige forsøg, der fokuserer på specifikke genetiske mutationer.
Et andet centralt fokusområde er kombination af behandlinger. Mange af forsøgene undersøger, om kombinationer af lægemidler (som pembrolizumab med olaparib eller capivasertib med fulvestrant) kan give bedre resultater end enkeltbehandlinger. Dette afspejler en bredere tendens i kræftbehandling, hvor man søger at angribe kræften fra flere vinkler samtidigt.
For unge kvinder med brystkræft er der også opmærksomhed på fertilitetsbevarelse, som det franske forsøg demonstrerer. Dette understreger vigtigheden af at se på patientens samlede livskvalitet og fremtidsmuligheder, ikke kun på kræftbehandlingen isoleret set.
Endelig er der også forsøg fokuseret på forbedret diagnostik gennem kontrastforstærkede billedteknikker, hvilket kan hjælpe med at identificere kræft tidligere og mere præcist, og dermed muliggøre bedre behandlingsplanlægning.
Samlet set viser disse forsøg, at forskningen i brystkræft fortsætter med at udvikle sig i retning af mere præcise, personaliserede og effektive behandlinger, der tager hensyn til både sygdommens biologi og patientens individuelle behov.
