Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
- Hvordan er forsøgene bygget op?
- Hvilke resultater måles?
- Kort om de enkelte forsøg
- Hvad kan disse forsøg fortælle?
Oversigt over forsøgene
De beskrevne kliniske forsøg undersøger Aciclovir i flere forskellige sygdomssituationer, især hvor herpesvirus spiller en rolle.[1][2][3][4]
De fleste forsøg er i fase 3, som er en stor forsøgsfase, hvor man sammenligner behandlinger for at se, hvad der virker bedst i praksis.[1][2][3][4][6][7]
Ét af forsøgene er i fase 2, hvor man tidligt undersøger, om en behandling ser lovende ud i en lille gruppe patienter.[5]
Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
Et forsøg undersøger personer med HSV-2 meningitis, som er betændelse i hinderne omkring hjernen og rygmarven, forbundet med herpes simplex virus type 2.[1]
Et andet forsøg omfatter patienter på intensivafdeling, som er i respirator og har lungebetændelse samt påvist herpes simplex virus type 1 i bronkoalveolær lavage, som er en prøve fra lungerne.[2]
Et tredje forsøg ser på patienter på intensivafdeling med mekanisk ventilation, HSV-reaktivering i svælget og højst ét organsvigt.[3]
Der er også et forsøg hos personer med tilbagevendende herpes labialis, som betyder gentagne forkølelsessår på læberne.[4]
Et andet studie er i patienter med very high-risk T-ALL, som er en meget højrisiko form for T-celle akut lymfatisk leukæmi, en blodkræft.[5]
Et forsøg er registreret hos personer med X-linked retinitis pigmentosa, en arvelig øjensygdom, men dette forsøg er withdrawed, altså trukket tilbage.[6]
Det sidste forsøg omfatter voksne med relapsed/refractory multiple myeloma, som betyder knoglemarvskræft, der er kommet igen eller ikke har reageret godt på tidligere behandling.[7]
Hvordan er forsøgene bygget op?
Forsøget ved HSV-2 meningitis er et dobbeltblindet randomiseret kontrolleret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, og hverken deltagere eller behandlere ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo.[1]
I dette forsøg sammenlignes aktiv behandling med placebo, og der bruges både intravenøs og oral behandling i forsøgsdesignet.[1]
Forsøget hos intensivpatienter med lungebetændelse tester Aciclovir som en intervention og ser på, om behandlingen kan påvirke overlevelsen efter 30 dage.[2]
Forsøget med mekanisk ventilerede patienter sammenligner Aciclovir med placebo for at se, om behandlingen kan sænke dødeligheden efter 60 dage.[3]
Studiet med herpes labialis sammenligner to topiske produkter med Aciclovir 5% samt placebo for at vurdere effekt og tolerabilitet, som betyder hvor godt behandlingen tåles.[4]
Forsøget ved T-ALL tester Aciclovir som en del af en større behandling sammen med mange andre lægemidler, men hovedformålet er at vurdere effekten af den samlede strategi med daratumumab og kemoterapi.[5]
Forsøget ved multiple myeloma sammenligner linvoseltamab alene og linvoseltamab plus carfilzomib med standardbehandling, og Aciclovir indgår som et af flere støttepræparater i behandlingsregimet.[7]
Hvilke resultater måles?
Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og flere af studierne bruger mål, der handler om sygdomsforløb og overlevelse.[1][2][3][4][5][6][7]
I HSV-2 meningitis-studiet er det primære mål andelen af patienter med en Total Morbidity Score over 6 efter 7 dage. Det bruges som et mål for, hvor belastet sygdomsforløbet er.[1]
I intensivstudiet med lungebetændelse er det primære mål 30-dages dødelighed, altså hvor mange patienter der er i live 30 dage efter behandlingen eller randomiseringen.[2]
I studiet med mekanisk ventilerede patienter er det primære mål dødelighed på dag 60 efter randomisering.[3]
I studiet med herpes labialis måles Duration of Episode, som er hvor længe et udbrud varer, indtil læsionerne er helet eller symptomerne er stoppet.[4]
I T-ALL-studiet er det primære mål MRD-negativitet efter induktion, altså om der ikke kan påvises minimal restsygdom i en meget lille mængde under en bestemt grænse.[5]
I studiet ved retinitis pigmentosa er det primære effektmål ændring i gennemsnitlig følsomhed målt med MAIA microperimetri efter 12 måneder.[6]
I multiple myeloma-studiet måles blandt andet MRD-negativ komplet respons, progressionsfri overlevelse, samt forskellige sikkerhedsudfald som bivirkninger, alvorlige bivirkninger og bivirkninger af særlig interesse.[7]
Kort om de enkelte forsøg
NCT05452928 undersøger, om aktiv behandling med (val)acyclovir er bedre end placebo ved HSV-2 meningitis. Studiet er fase 3, autoriseret og har 150 deltagere.[1]
NCT06134492 undersøger Aciclovir hos intensivpatienter med lungebetændelse og påvist HSV-1 i bronkoalveolær lavage. Studiet er fase 3, autoriseret og har 710 deltagere.[2]
2023-505510-26-00 undersøger, om preemptiv behandling med Aciclovir kan mindske dødelighed hos mekanisk ventilerede intensivpatienter med HSV-reaktivering i svælget og højst ét organsvigt. Studiet er fase 3, autoriseret og har 246 deltagere.[3]
2023-510338-10-00 sammenligner Lipovir® Gel, Zovirax® Cream og placebo hos personer med tilbagevendende herpes labialis for at vurdere effekt og tolerabilitet. Studiet er fase 3, autoriseret og har 200 deltagere.[4]
NCT06253637 undersøger behandling af voksne med meget højrisiko T-ALL og ser blandt andet på MRD-negativitet efter induktion. Aciclovir indgår som en del af den samlede støttebehandling, og studiet er fase 2 med 31 deltagere.[5]
NCT04850118 var et fase 3-studie ved X-linked retinitis pigmentosa, men status er withdrawn, så studiet blev trukket tilbage. Det havde 65 deltagere planlagt.[6]
2024-519504-27-00 undersøger linvoseltamab alene eller i kombination med carfilzomib mod standardbehandling hos voksne med relapsed/refractory multiple myeloma. Aciclovir er nævnt som et støttepræparat i behandlingslisten, og studiet er fase 3 med 866 deltagere.[7]
Hvad kan disse forsøg fortælle?
Samlet set viser forsøgene, at Aciclovir bliver undersøgt i meget forskellige kliniske situationer, ikke kun ved klassiske herpesinfektioner, men også hos svært syge patienter på intensivafdeling.[1][2][3][4]
Forsøgene er især designet til at finde ud af, om behandlingen kan forbedre overlevelse, forkorte sygdomsforløb eller mindske sygdomsbelastning.[1][2][3][4]
De største og mest modne studier er i fase 3, hvor målet er at sammenligne behandlinger i større patientgrupper og få mere sikre svar på effekt og sikkerhed.[1][2][3][4][6][7]
Ét studie er trukket tilbage, hvilket betyder, at det ikke længere fortsætter som planlagt.[6]








