Indholdsfortegnelse

• Overblik over forsøgene
• Axitinib ved nyrekræft
• Axitinib ved andre kræfttyper
• Hvad måles i forsøgene?
• Hvem kan deltage?
• Forsøgsfaser og studiedesign
• Hvad betyder resultaterne for patienter?

Overblik over forsøgene

De viste forsøg undersøger Axitinib i flere forskellige kræfttyper og i kombination med andre behandlinger.^[1][2] De fleste studier handler om nyrekræft, men der er også forsøg ved GIST, hjernetumorer, solid tumor og bugspytkirtelkræft.^[3][4]

Forsøgene er både tidlige og sene, fra fase 1 til fase 3, og de er lavet for at se på effekt, sikkerhed og hvilke patienter der kan have gavn af behandlingen.^[5][6]

Axitinib ved nyrekræft

Flere forsøg undersøger Axitinib ved metastatisk nyrecellekarcinom, som betyder nyrekræft, der har spredt sig til andre steder i kroppen.^[1][6] Et stort fase 3-forsøg ser på, om forsinket fjernelse af nyretumoren kan forbedre overlevelsen hos patienter, der allerede får standardbehandling med anti-PD1-baserede behandlinger.^[1]

Et andet fase 3-forsøg sammenligner kombinationer med immunterapi og VEGFR-TKI hos patienter med tidligere ubehandlet metastatisk nyrekræft og ser på både samlet overlevelse og progressionsfri overlevelse i forskellige PD-L1-grupper.^[7] I dette materiale indgår Axitinib som en af de behandlinger, der bruges i sammenligningen.^[7]

Der findes også et fase 3-forsøg, hvor pembrolizumab plus Axitinib sammenlignes med sunitinib alene hos patienter med metastatisk nyrekræft.^[8] Her er målene progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse.^[8]

Et fase 2-forsøg undersøger Axitinib sammen med pembrolizumab som første behandling ved lokaliseret eller metastatisk papillært nyrecellekarcinom, som er en særlig type nyrekræft.^[2] Her er det vigtigste mål objektiv responsrate, altså hvor stor en andel af patienterne der får en tydelig tumorformindskelse.^[2]

I et andet fase 2-studie undersøges Axitinib som intensivering oven på standardbehandling efter indledning med nivolumab og ipilimumab hos patienter med metastatisk nyrekræft, som ikke har haft fuldstændig respons.^[3] Her måles især samlet responsrate.^[3]

Et fase 2-forsøg ser på neoadjuverende behandling, som betyder behandling før operation, med Axitinib og avelumab hos patienter med lokaliseret nyrekræft med moderat til høj risiko for tilbagefald.^[9] Det primære mål er andelen af patienter med delvis remission efter behandlingen.^[9]

Der findes også et fase 3-forsøg, hvor patienter med god eller intermediær risiko ved metastatisk nyrekræft kan få pause eller fortsætte behandling efter at have opnået respons på en kombination af PD-1/PD-L1-hæmmer og VEGFR-TKI, hvor Axitinib er en af mulighederne i materialet.^[10] Her måles, hvor mange der er uden sygdomsforværring op til 12 måneder efter randomisering.^[10]

Axitinib ved andre kræfttyper

Et fase 2-forsøg, AXAGIST, undersøger avelumab i kombination med Axitinib hos patienter med uoperabel eller metastatisk gastrointestinal stromal tumor (GIST) efter svigt af standardbehandling.^[4] Det vigtigste mål er andelen af patienter, der er uden sygdomsforværring efter 3 måneder.^[4]

Et fase 1-forsøg, MEPENDAX, undersøger Axitinib sammen med oral metronomisk etoposid hos børn og unge voksne med tilbagevendende eller behandlingsresistent medulloblastom og ependymom.^[5] Først ser forskerne på dosisbegrænsende toksicitet, som er bivirkninger, der sætter grænsen for, hvor meget behandling man kan tåle, og senere på progressionsfri overlevelse.^[5]

Et andet fase 2-studie ser på immunologiske markører hos kræftpatienter, der får forskellige immunterapier og andre kræftlægemidler, hvor Axitinib også indgår som en af behandlingerne.^[11] Her er målet at finde blodmarkører, som kan hjælpe med at forstå og måske forudsige immunrelaterede bivirkninger.^[11]

Et fase 2-studie i avanceret bugspytkirtelkræft undersøger, om en molekylært tilpasset behandling er bedre end standardbehandling, og Axitinib er en af de mulige behandlinger i den målrettede strategi.^[12] Det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse.^[12]

Derudover findes et stort fase 2-program, DRUP, som tester mange målrettede kræftlægemidler ved avancerede solide tumorer og visse blodkræftsygdomme, når tumorens molekylære profil passer til behandlingen.^[6] Axitinib er en af de behandlinger, der indgår i dette program.^[6]

Hvad måles i forsøgene?

De vigtigste mål i forsøgene er samlet overlevelse, progressionsfri overlevelse, objektiv responsrate, sygdomskontrol og sikkerhed.^[1][2][4][8]

Nogle forsøg bruger også mere detaljerede mål, som andel af patienter uden sygdomsforværring efter en bestemt tid, ændringer i livskvalitet, eller hvor mange bivirkninger der fører til stop eller ændring af behandlingen.^[7][10][11]

I flere studier vurderes tumorrespons efter RECIST 1.1, som er et standardiseret system til at måle, om en tumor vokser, er stabil eller bliver mindre.^[4][8][10]

I fase 1-forsøget med børn og unge voksne måles også DLT, altså dose-limiting toxicity, som betyder den type bivirkning, der begrænser dosis i den tidlige del af studiet.^[5]

Hvem kan deltage?

Deltagerne i disse forsøg har forskellige kræfttyper, men fælles er, at sygdommen ofte er fremskreden, metastatisk eller har været svær at behandle.^[2][4][5]

Nogle studier er for voksne med nyrekræft, mens andre også omfatter børn og unge voksne med hjernetumorer.^[5] Et stort program ser på patienter med avancerede solide tumorer eller visse blodkræftsygdomme, hvis tumor har en molekylær ændring, som passer til den målrettede behandling.^[6]

Visse forsøg kræver, at patienten allerede har fået anden behandling, for eksempel ved GIST, hvor standardbehandlinger som imatinib og sunitinib skal have svigtet.^[4] Andre studier er til førstelinjebehandling, altså den første systemiske behandling mod sygdommen.^[2]

Forsøgsfaser og studiedesign

Fase 1-forsøg bruges ofte til at finde sikkerhed og passende dosis, som i MEPENDAX og studiet med PF-08634404 i kombination med Axitinib.^[5][13]

Fase 2-forsøg undersøger tidlige tegn på effekt og fortsat sikkerhed, som i studierne ved papillær nyrekræft, GIST, neoadjuverende behandling ved nyrekræft og avanceret bugspytkirtelkræft.^{[2][4][9][12]}

Fase 3-forsøg er større og bruges til at sammenligne behandlinger eller behandlingsstrategier, som i nyrekræftstudierne om samlet overlevelse, behandlingspause og kombinationsbehandlinger.^{[1][7][8][10]}

Nogle studier er interventionale, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og følger resultaterne.^[1][2]

Hvad betyder resultaterne for patienter?

Disse forsøg viser, at Axitinib bliver undersøgt i mange forskellige behandlingssammenhænge, især hvor der er behov for bedre kontrol af kræften eller bedre kombinationer med andre lægemidler.^[2][6][12]

Resultaterne kan hjælpe med at finde ud af, hvilke patienter der har størst gavn af Axitinib, om det virker bedst alene eller sammen med andre behandlinger, og hvilke mål man skal bruge for at vurdere nytten.^[3][7][11]

Forsøgene er også vigtige, fordi de undersøger både effekt og sikkerhed i grupper med meget forskellige behov, fra voksne med nyrekræft til børn og unge med hjernetumorer.^[5][9]