Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvad undersøges i forsøget?
- Hvem er forsøget for?
- Forsøgsfase og design
- Hvilke endepunkter måles?
- Behandlinger, der indgår i studiet
- Sikkerhed og registrering af bivirkninger
Oversigt over forsøget
Dette er et interventionelt forsøg, hvor forskerne aktivt følger patienter under behandling for at se, hvordan blodets immunsignaler ændrer sig over tid.[1]
Forsøget er godkendt som fase 2 og har status Authorised.[1]
Det overordnede mål er at undersøge, om blodmarkører kan bruges til at finde biomarkører for immunrelaterede bivirkninger ved checkpoint-hæmmere hos kræftpatienter.[1]
Hvad undersøges i forsøget?
Forsøget ser på immunologiske blodmarkører, altså målbare tegn i blodet, som afspejler aktivitet i immunsystemet.[1]
Det vigtigste fokus er ændringer i serum-autoantistoffer og andre immunsignaler hos behandlede patienter på tre tidspunkter: tidligt, midt i behandlingen og sent i behandlingsforløbet.[1]
Disse målinger sammenlignes med patientens udgangspunkt, også kaldet baseline, for at se, om behandlingen ændrer blodprofilen.[1]
Hvem er forsøget for?
Forsøget omfatter patienter med solid tumor, som betyder en fast kræftknude.[1]
Interventionslisten viser, at patienterne behandles med flere forskellige kræftlægemidler, herunder checkpoint-hæmmere og andre onkologiske behandlinger.[1]
Der er ikke oplyst andre detaljer om alder, køn eller særlige optagelseskriterier i det tilgængelige materiale.[1]
Forsøgsfase og design
Studiet er et fase 2-forsøg, hvilket normalt betyder, at man undersøger tidlige tegn på effekt og fortsat vurderer sikkerhed i en større gruppe patienter.[1]
Der er planlagt 441 deltagere, hvilket gør forsøget relativt stort for denne type forskning.[1]
Forsøget er beskrevet som et pilotstudie, så det skal hjælpe med at afklare, om blodmarkører kan være nyttige som fremtidige værktøjer til at forudsige toksicitet ved immunterapi.[1]
Hvilke endepunkter måles?
Det primære endepunkt er ændringer i immunsystemets blodmarkører, herunder serum-autoantistofniveauer, målt på tre tidspunkter under behandlingen og ved forekomst af irAEs, som betyder immunrelaterede bivirkninger.[1]
Disse resultater sammenlignes med baseline for at se, om der er en tydelig biologisk ændring i forbindelse med behandlingen.[1]
Et andet vigtigt mål er sikkerhed, som vurderes ud fra registrerede bivirkninger under studiet.[1]
Bivirkningerne vurderes efter CTCAE version 5.0, som er et standardiseret system til at beskrive og gradere bivirkninger i kræftforsøg.[1]
Behandlinger, der indgår i studiet
Interventionslisten omfatter mange kræftbehandlinger, blandt andet ATEZOLIZUMAB, DURVALUMAB, AVELUMAB, PEMBROLIZUMAB, NIVOLUMAB og CEMIPLIMAB, som alle er checkpoint-hæmmere i dette forsøgsmateriale.[1]
Listen indeholder også andre onkologiske lægemidler som for eksempel OXALIPLATIN, CISPLATIN, PACLITAXEL, PEMETREXED, ETOPOSID og BEVACIZUMAB.[1]
Alizapride er også nævnt i interventionslisten med en oral dosis på 300 mg, men det tilgængelige materiale beskriver ikke yderligere, hvilken rolle det spiller i forsøget.[1]
Sikkerhed og registrering af bivirkninger
Sikkerhed er en vigtig del af dette forsøg, fordi forskerne vil forstå, hvordan immunterapi påvirker kroppen over tid.[1]
Alle rapporterede bivirkninger registreres af investigatorerne, altså de læger eller forskere, der leder forsøget, og de klassificeres efter CTCAE-systemet.[1]
Det betyder, at forsøget ikke kun ser på blodprøver, men også på, hvordan patienterne faktisk tåler behandlingen i praksis.[1]



