Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patientgrupper der er med
- Forsøgsdesign og faser
- Hvilke endepunkter der måles
- Udvalgte forsøg med Ascorbic Acid
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De beskrevne kliniske forsøg med Ascorbic Acid undersøger forskellige sygdomme og situationer, hvor forskerne vil se på effekt, sikkerhed og tolerabilitet.[1][2][3]
Et af forsøgene ser på højdosis intravenøs Ascorbic Acid ved svære forbrændinger, et andet ved hjertestop og kredsløbschok, og et tredje i forbindelse med hjertekirurgi.[4][5][6]
Der er også studier i kræft, type 2-diabetes, overvægt og fedme samt postmenopausal osteoporose, hvilket viser, at forskningen spænder bredt.[7][8][9]
Hvilke patientgrupper der er med
Forsøgene retter sig mod meget forskellige grupper, og det betyder, at man kun kan deltage, hvis man passer til det konkrete studie.[1][4]
Patienter med svære forbrændinger, hvor man vil undersøge, om Ascorbic Acid kan påvirke et sammensat resultat med organsvigt og død.[4]
Patienter efter hjertestop og med efterfølgende kredsløbschok, hvor målet er at se, om behandlingen kan mindske behovet for vasopressorbehandling.[5]
Patienter med open-heart surgery i intensivt regi, hvor forskerne vil måle den systemiske inflammationsreaktion efter operationen.[6]
Patienter med pMMR/MSS colon cancer, hvor Ascorbic Acid gives sammen med immunterapi før operation for at se på patologisk respons.[7]
Patienter med type 2-diabetes, hvor et forsøg ser på nyrekar og oxidativt stress i forbindelse med vitamin C-infusion.[8]
Personer med overvægt og fedme, hvor Ascorbic Acid indgår i et studie om vægttab, ofte sammen med andre forsøgsbehandlinger i samme program.[1][9]
Postmenopausale kvinder med osteoporose, hvor Ascorbic Acid ikke er hovedbehandlingen, men indgår i forsøgsbeskrivelsen for et sammenlignende studie om knoglehelbred.[2]
Forsøgsdesign og faser
De fleste af de viste Ascorbic Acid-studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og følger resultaterne.[1][4]
Flere studier er i fase 2, som ofte bruges til at undersøge tidlige tegn på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe patienter.[4][5][6]
Der findes også fase 3-studier, som er større og ofte bruges til at bekræfte resultater i en bredere patientgruppe.[2][8]
Et af forsøgene er en fase 1-undersøgelse, hvor fokus især ligger på sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik, altså hvordan kroppen håndterer behandlingen over tid.[1]
Nogle studier er randomiserede og placebokontrollerede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, og nogle får en behandling uden aktivt stof for at gøre sammenligningen mere retfærdig.[1][4]
Hvilke endepunkter der måles
Et endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og i disse studier varierer det meget fra sygdom til sygdom.[4][7]
I forbrændingsstudiet måles persistent organ dysfunction og død ved 28 dage, som er et samlet mål for, om patienten lever og er fri for organstøtte.[4]
I hjertestopstudiet måles, hvor mange der kan trappes ud af vasopressorer inden dag 3, altså medicin der støtter blodtrykket.[5]
I hjertekirurgistudiet måles området under kurven for serum-IL-6 fra start til 72 timer efter operation, som er et mål for inflammation.[6]
I kræftstudiet er det primære endepunkt patologisk responsrate, som viser, hvor meget kræften reagerer på behandlingen før operation.[7]
I nyrestudiet ved type 2-diabetes undersøges ændring i nyrekarrets oxidative stress ved hjælp af en stigning i nyreperfusion efter vitamin C-infusion sammenlignet med placebo.[8]
I vægttabsstudiet måles procentvis ændring i kropsvægt efter 36 uger samt andelen, der taber mindst 5 % af udgangsvægten.[9]
I osteoporosestudiet måles ændring i knoglemineraltæthed i lænderyggen efter 52 uger samt ændringer i sCTX, som er en markør for knogleomsætning.[2]
Udvalgte forsøg med Ascorbic Acid
Et fase 2-studie hos patienter med svære forbrændinger undersøger, om høj dosis intravenøs Ascorbic Acid sammen med standardbehandling kan forbedre et sammensat resultat af organfunktion og overlevelse ved 28 dage.[4]
Et andet fase 2-studie hos patienter efter hjertestop ser på, om tidlig højdosis intravenøs Ascorbic Acid kan reducere behovet for vasopressorbehandling i de første tre dage efter det hjertestop, der er fulgt af kredsløbschok.[5]
I et fase 2-studie ved hjertekirurgi undersøger forskerne, om Ascorbic Acid kan dæmpe den systemiske inflammationsreaktion i de første 72 timer efter operationen.[6]
Et fase 2-pilotstudie i tyktarmskræft tester Ascorbic Acid sammen med to immunterapier før operation for at se, om kombinationen kan give bedre patologisk respons.[7]
Et fase 3-studie i type 2-diabetes undersøger, om finerenone påvirker nyrekarrets oxidative stress ved at sammenligne nyreperfusion efter vitamin C-infusion med placebo.[8]
Et fase 1/2-studie i overvægt og fedme undersøger sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik for AZD9550 alene og sammen med AZD6234, mens et andet fase 2-studie ser på vægttab ved kombinationsbehandling.[1][9]
Et fase 3-studie hos postmenopausale kvinder med osteoporose sammenligner BP16 med den aktive sammenligningsbehandling og måler knoglemineraltæthed og sCTX over tid.[2]
Vigtige begreber i forsøgene
Randomiseret betyder, at deltagere fordeles tilfældigt til forskellige grupper, så resultaterne bliver mere retfærdige at sammenligne.[1]
Placebo-kontrolleret betyder, at nogle deltagere får en behandling uden aktivt stof, så man kan se, om den rigtige behandling gør en forskel.[1][4]
Farmakokinetik handler om, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller en behandling over tid.[1]
Farmakodynamik handler om, hvilken biologisk effekt behandlingen ser ud til at have i kroppen.[1]
Immunterapi er en behandling, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræft.[7]
Vasopressor er medicin, der bruges til at hæve eller støtte blodtrykket hos meget syge patienter.[5]
Oxidativt stress er en tilstand, hvor kroppens celler påvirkes af en ubalance, som forskerne kan måle i nogle studier.[8]
Patologisk respons betyder, hvor meget kræftvæv der er ændret eller forsvundet efter behandling, målt i vævsprøver.[7]
