Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Bowel preparation før koloskopi
- Forstoppelse efter hofteskade eller hofteoperation
- Andre studier, hvor Macrogol 4000 indgår i sammenligninger
- Hvilke resultater måles?
- Hvem kan deltage?
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige forsøg med Macrogol 4000 undersøger især, hvordan stoffet bruges i bowel preparation før koloskopi og i behandling eller forebyggelse af forstoppelse efter hofteoperation eller ved hoftebrud.[1][2]
Forsøgene er overvejende interventionsstudier, hvor deltagerne får en bestemt behandling, og resultaterne sammenlignes mellem grupper.[1][2] De registrerede faser er især Phase 2 og Phase 3, hvilket betyder, at forskerne både ser på effekt og fortsat vurderer sikkerhed.[1][2]
Bowel preparation før koloskopi
Et afsluttet Phase 3-forsøg undersøgte voksne, som var planlagt til en elektiv koloskopi efter ESGE-retningslinjer.[1] Forsøget sammenlignede mannitol med Plenvu®, som i forsøgsdataene er beskrevet som en behandling med MACROGOL, COMBINATIONS.[1]
Hovedmålet var at vise, om den ene behandling ikke var dårligere end den anden til at rense tarmen før undersøgelsen.[1] Det vigtigste resultat var andelen af patienter med tilstrækkelig tarmrensning, målt med BBPS, hvor den samlede score skulle være mindst 6, og hver af de tre tarmdele skulle have mindst 2 point.[1]
Forsøget omfattede 520 deltagere og var afsluttet.[1] Selvom dette forsøg ikke kun handlede om Macrogol 4000 alene, er det relevant, fordi Plenvu® i materialet er angivet som en macrogol-baseret kombinationsbehandling.[1]
Forstoppelse efter hofteskade eller hofteoperation
Et andet Phase 3-forsøg undersøger, hvordan man bedst forebygger forstoppelse efter hoftebrud.[2] Her sammenlignes MACROGOL, COMBINATIONS med bisacodyl hos patienter med hoftebrud.[2]
Studiet er autoriseret og planlagt til 375 deltagere.[2] Det primære resultat er, hvor mange patienter der har brug for rescue medication, altså ekstra medicin, enten efter 72 timer eller tidligere, hvis lægelig vurdering kræver det.[2]
Forsøgets mål er at undersøge, hvordan man bedst forebygger forstoppelse efter hofteoperation ved hjælp af afføringsmidler.[2] Det gør studiet relevant for patienter, der er indlagt efter hoftebrud og kan have brug for hjælp til at komme i gang med tarmfunktionen igen.[2]
Andre studier, hvor Macrogol 4000 indgår i sammenligninger
Der findes også andre forsøg i materialet, hvor macrogol-baserede præparater indgår som del af en sammenligning, men hvor fokus ikke er på Macrogol 4000 alene.[1][2] I et Phase 2-forsøg ved uhelbredelig leverkræft blev Plenvu® brugt som del af en bredere behandlingssammenhæng, men forsøget handlede primært om FMT og kræftbehandling, ikke om Macrogol 4000 som hovedformål.[3]
Et andet Phase 2-forsøg i intensivafdeling brugte FORTRANS som del af en tarmrensning ved forgiftning, men dette forsøg undersøgte ikke Macrogol 4000 specifikt.[4] Derfor er de mest relevante forsøg for denne artikel dem, der direkte bruger macrogol-baserede kombinationsbehandlinger til tarmrensning eller forstoppelse.[1][2]
Hvilke resultater måles?
De vigtigste endpoints, altså målte resultater, er meget forskellige mellem studierne.[1][2] I koloskopistudiet er endpointet, om tarmen er renset godt nok til en sikker og tydelig undersøgelse.[1]
I hoftebrudsstudiet er endpointet, om patienten behøver ekstra behandling mod forstoppelse.[2] Det viser, om den første behandling er tilstrækkelig, eller om der skal gives mere hjælp.[2]
I andre forsøg i materialet ses også mål som sikkerhed, disease control rate og ændring i koncentrationen af giftstoffer i blodet, men disse tilhører andre sygdomsområder og ikke Macrogol 4000 som hovedfokus.[3][4]
Hvem kan deltage?
Deltagerne afhænger af det enkelte forsøg.[1][2] I det afsluttede koloskopiforsøg var deltagerne personer, som skulle have en planlagt koloskopi.[1]
I hoftebrudsstudiet er målgruppen patienter med hoftebrud, som er relevante for forebyggelse af forstoppelse i forbindelse med behandling og indlæggelse.[2] De enkelte studier har altså meget forskellige patientgrupper, selv om macrogol-baserede præparater indgår i begge.[1][2]
Forsøgsdesign i korte træk
De beskrevne forsøg er randomiserede i hvert fald i nogle tilfælde, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til de forskellige behandlingsgrupper.[1][2] Det hjælper forskerne med at sammenligne behandlingerne mere retfærdigt.[1][2]
Et af forsøgene er endoscopist-blinded, hvilket betyder, at den læge, som vurderer koloskopien, ikke ved, hvilken behandling patienten fik.[1] Det mindsker risikoen for skæv vurdering.[1]







