Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Forsøg ved ikke-småcellet lungekræft
- Forsøg ved andre kræftformer
- Hvad måler forsøgene?
- Hvem kan deltage?
- Studiedesign og faser
- Særlige emner i nogle studier
Overblik over forsøgene
De registrerede studier med Amivantamab undersøger behandling af flere kræftformer, men især ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).[1][2] Forsøgene er både tidlige og sene, og de ser på, om behandlingen virker, om den er sikker, og om den kan bruges sammen med andre lægemidler eller som sammenligning mod standardbehandling.[3][4]
Flere studier fokuserer på patienter med bestemte genetiske ændringer, især EGFR-mutationer og EGFR exon 20 insertion.[5][6] Andre studier ser på kolorektal cancer og hoved-hals-pladecellekræft, hvor Amivantamab bliver testet alene eller sammen med andre behandlinger.[7][8]
Forsøg ved ikke-småcellet lungekræft
Den største gruppe af studier handler om NSCLC, som er en almindelig type lungekræft.[1] Nogle forsøg er lavet til patienter med lokalt fremskreden, metastatisk eller uresektabel sygdom, hvilket betyder, at kræften enten har spredt sig eller ikke kan opereres væk med det samme.[9][10]
I et fase 2-studie bliver Amivantamab givet før operation til patienter med resektabel NSCLC med oncogene EGFR-mutationer, og målet er at se, om kort forbehandling kan gøre det muligt at gennemføre helbredende operation inden for 43 dage fra start af studiet.[1] Studiet undersøger også, om Amivantamab kan gives alene først og derefter sammen med carboplatin/pemetrexed.[1]
Et stort fase 3-studie sammenligner Amivantamab og lazertinib med osimertinib som første behandling hos patienter med EGFR-muteret lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC.[9] Her er hovedmålet progressionsfri overlevelse, altså hvor lang tid sygdommen ikke bliver værre.[9]
Et andet fase 3-studie undersøger Amivantamab sammen med kemoterapi mod kemoterapi alene hos patienter med EGFR exon 20ins-muteret NSCLC.[6] Her vil forskerne se, om kombinationen giver længere progressionsfri overlevelse end standard kemoterapi.[6]
Der findes også studier, hvor Amivantamab bliver kombineret med lazertinib og kemoterapi efter svigt af osimertinib, eller hvor det bliver givet sammen med lazertinib som første linje behandling hos patienter med almindelige EGFR-mutationer som exon 19 deletion eller exon 21 L858R.[11][12] Disse studier bruger også PFS som et vigtigt mål.[11][12]
Andre NSCLC-studier ser på kombinationer med capmatinib, cetrelimab, bevacizumab eller platinbaseret kemoterapi, og nogle af dem er fase 1-studier, hvor man først skal finde den rigtige dosis og vurdere sikkerhed.[4][13][14][15]
Forsøg ved andre kræftformer
Amivantamab bliver også undersøgt ved kolorektal cancer, som er kræft i tyktarm eller endetarm.[7][16] Her sammenlignes Amivantamab med andre målrettede behandlinger eller gives sammen med FOLFIRI eller anden kemoterapi hos patienter med KRAS/NRAS og BRAF wild-type sygdom, altså sygdom uden disse bestemte ændringer.[7][16]
Et fase 2-studie i kolorektal cancer undersøger også Amivantamab som kort præoperativ behandling i molekylært udvalgte, resektable tumorer, hvor hovedmålet er patologisk respons efter operation.[17] Det betyder, at man ser på, hvor meget kræften er ændret i det fjernede væv.[17]
Ved hoved-hals-pladecellekræft undersøges Amivantamab i fase 1- og fase 3-studier, både alene og sammen med pembrolizumab, carboplatin eller paclitaxel.[8][18] Nogle kohorter omfatter patienter, der allerede har fået platinbaseret kemoterapi og PD-1/PD-L1-behandling, mens andre er til patienter, der endnu ikke har fået behandling i den tilbagevendende eller metastatiske situation.[8]
Hvad måler forsøgene?
De vigtigste mål i forsøgene er ofte ORR, PFS og OS.[3][9][6][16] ORR viser, hvor mange patienter der får tydelig tumorrespons, PFS viser hvor længe sygdommen holdes nede, og OS viser den samlede overlevelse.[3][16]
Nogle studier bruger også særlige mål som major pathological response, tid til planlagt operation og andelen af patienter, der kan gennemføre kirurgi til kurativt formål.[1][17] I andre studier måles sikkerhed ved antal og sværhedsgrad af bivirkninger, herunder dose limiting toxicities og hudbivirkninger.[4][19]
Et særligt studie undersøgte infusionsreaktioner, altså reaktioner under eller kort efter infusion, og målte, om bestemte forebyggende lægemidler kunne mindske disse reaktioner ved første dosis.[19] Et andet studie ser på, om ændret hudpleje kan reducere hudbivirkninger i de første 12 uger af behandlingen.[4]
Hvem kan deltage?
Deltagelse afhænger af kræfttype, sygdomsstadie og genetiske ændringer i tumoren.[1][9][16] Mange forsøg kræver EGFR-mutationer, mens andre kræver KRAS/NRAS og BRAF wild-type eller andre molekylære kendetegn.[6][16]
Flere studier er for patienter med avanceret, metastatisk eller tilbagevendende sygdom, mens nogle er for patienter med resektabel sygdom, hvor operation stadig er mulig.[1][8][17] Nogle forsøg er også målrettet patienter, der allerede har fået bestemte behandlinger, for eksempel osimertinib, platinbaseret kemoterapi eller PD-1/PD-L1-hæmmere.[8][11][19]
Studiedesign og faser
Forsøgene med Amivantamab spænder fra fase 1 til fase 3, og et af studierne er registreret som fase 4.[3][8][20] I fase 1-studier er fokus typisk på sikkerhed, bivirkninger og valg af dosis, mens fase 2 og 3 i højere grad ser på, om behandlingen virker bedre end sammenligning eller standardbehandling.[4][6][16]
Flere af studierne er open-label, hvilket betyder, at både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives.[1][8] Andre er randomiserede og sammenligner to eller flere behandlingsstrategier for at se, hvilken der virker bedst.[9][6]
Særlige emner i nogle studier
Nogle forsøg med Amivantamab handler ikke kun om kræftkontrol, men også om at gøre behandlingen lettere eller mere tålelig.[4][19] Det gælder for eksempel studier af hudbivirkninger og infusionsreaktioner, som kan være vigtige i den første del af behandlingen.[4][19]
Et andet vigtigt tema er subkutan behandling, altså injektion under huden, sammenlignet med intravenøs behandling, som gives direkte i en blodåre.[14] Nogle studier undersøger, om den subkutane form kan give samme effekt som den intravenøse form.[14]
Der er også studier, som prøver at finde den bedste kombination med andre lægemidler, for eksempel kemoterapi, lazertinib, bevacizumab, capmatinib eller pembrolizumab.[4][11][12][13][18] Målet er at finde ud af, hvilke kombinationer der giver mest effekt med acceptabel sikkerhed.[3][8]




