Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Kræftstudier
- Autoimmune og inflammatoriske sygdomme
- Andre sygdomme
- Hvad forskerne måler
- Hvem der kan deltage
- Faser og studiedesign
Oversigt over forsøgene
De registrerede studier med Aldesleukin undersøger brugen af stoffet i mange forskellige behandlingssammenhænge, især ved kræft. Flere forsøg tester Aldesleukin sammen med andre behandlinger, for eksempel tumorinfiltrerende lymfocytter (TIL), checkpoint-hæmmere eller anden immunterapi.[1][2]
Forsøgene er både små og store, og de spænder fra fase 1 til fase 3. Det viser, at nogle studier er tidlige sikkerhedsstudier, mens andre sammenligner behandlinger for at se, hvilken der virker bedst.[3][4]
Kræftstudier
Flere studier undersøger Aldesleukin i forbindelse med fremskreden eller behandlet kræft. Det gælder blandt andet modermærkekræft, kolorektal kræft, livmoderhalskræft, lungekræft, bugspytkirtelkræft, ovariecancer, prostatakræft, lymfom og solide tumorer med forskellige undergrupper.[1][2][5]
I NCT04243499 blev intravenøse doser af ICT01 undersøgt sammen med lavdosis subkutant interleukin-2 hos patienter med avancerede solide tumorer, og blandt de målte sygdomme var metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, metastatisk kolorektal kræft, metastatisk bugspytkirtelkræft, melanom og ovariecancer.[1]
I NCT03645928 blev LN-144 og LN-145, også kaldet tumorinfiltrerende lymfocytter, undersøgt for sikkerhed og mulig nytte ved solide tumorer. Studiet brugte også Aldesleukin som en del af behandlingsregimet.[5]
Et andet studie, NCT03108495, undersøgte LN-145 hos patienter med tilbagevendende, metastatisk eller vedvarende livmoderhalskræft. Her var målet blandt andet objektiv responsrate, mens en anden kohorte så på bivirkninger ved kombination med pembrolizumab.[6]
NCT04614103 undersøgte også LN-145 hos patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft, og her blev objektiv responsrate målt af enten en uafhængig komité eller investigator, afhængigt af kohorten.[7]
Andre kræftstudier omfattede fase 2-studier ved metastatisk modermærkekræft, metastatisk kolorektal kræft, avancerede solide tumorer med SWI/SNF-forandringer, neuroendokrine tumorer og bløddelssarkom samt tilbagefalds- eller behandlingsresistent B-celle non-Hodgkin lymfom.[3][8][9][10]
I fase 3-studiet NCT05727904 blev lifileucel plus pembrolizumab sammenlignet med pembrolizumab alene hos deltagere med ubehandlet, avanceret modermærkekræft. Det primære mål var progressionsfri overlevelse, altså tiden indtil sygdommen vokser eller patienten dør.[4]
Autoimmune og inflammatoriske sygdomme
Nogle studier med Aldesleukin handler ikke om kræft, men om autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Det gælder blandt andet systemisk lupus erythematosus, systemisk sklerose, idiopatisk inflammatorisk myositis, primær skleroserende cholangitis, pemphigus vulgaris/foliaceus og mucous membrane pemphigoid.[11][12]
Studiet 2024-519532-16-00 undersøgte sikkerheden af CNTY-101 hos personer med aktiv B-celle-drevet autoimmun sygdom. Her blev Aldesleukin givet som en del af behandlingsforløbet, og forskerne fulgte blandt andet alvorlige immunrelaterede bivirkninger som GvHD, CRS og ICANS.[11]
Studiet 2023-510297-14-00 undersøgte lavdosis interleukin-2 ved kroniske inflammatoriske barrièresygdomme. Her målte forskerne både Treg-respons og klinisk respons ved dag 57, med sygdomsspecifikke mål som PDAI, MMPDAI, CK og AP.[12]
Andre sygdomme
Et fase 2-studie undersøgte lavdosis interleukin-2 ved tidlig Alzheimer sygdom. Det primære endepunkt var ændring i CDR efter 18 måneder sammenlignet mellem placebogruppen og den behandlede gruppe.[13]
Et andet fase 2-studie undersøgte lavdosis interleukin-2 hos børn med autismespektrumforstyrrelse. Her målte forskerne ændringer i Treg-celler fra baseline til dag 8 sammenlignet med placebo.[3]
Derudover blev lavdosis interleukin-2 undersøgt hos personer med nyligt diagnosticeret type 1-diabetes, som stadig havde restproduktion af insulin. Her blev ændringer i Treg-værdier målt efter gentagen behandling.[14]
Hvad forskerne måler
De vigtigste mål i forsøgene er ofte sikkerhed og tolerabilitet, altså om behandlingen kan gives uden for mange eller for alvorlige problemer.[1][2][11]
Mange kræftstudier måler også objektiv responsrate, som betyder, hvor mange patienter der får en bekræftet fuld eller delvis svind af sygdommen efter standardiserede kriterier som RECIST.[3][5][6][7]
Andre mål er sygdomskontrol, progression-fri overlevelse og antallet af bivirkninger, især bivirkninger grad 3 eller højere. I nogle studier måles også immunologiske markører, for eksempel Treg-celler eller cirkulerende immuneffektorer, for at se om behandlingen ændrer immunforsvaret.[1][10][12][3][14]
Et par studier bruger også patientrapporterede mål, som er symptomer og oplevelser, som patienten selv vurderer. Det hjælper forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker hverdagen.[8]
Hvem der kan deltage
Deltagerne i disse studier er meget forskellige, fordi Aldesleukin undersøges ved mange sygdomme. Nogle forsøg inkluderer voksne med fremskreden eller metastatisk kræft, mens andre inkluderer personer med aktiv autoimmun sygdom, børn med autismespektrumforstyrrelse eller personer med nyligt opstået type 1-diabetes.[1][11][3][14]
Nogle studier kræver, at sygdommen er behandlingskrævende, tilbagevendende, metastatisk eller progressiv. Det betyder, at sygdommen enten er kommet igen, har spredt sig eller fortsætter med at udvikle sig.[6][7][8]
Faser og studiedesign
De fleste studier er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler resultatet. Mange er åbne studier, hvor både forskere og deltagere ved, hvilken behandling der gives, mens andre er randomiserede eller sammenligner flere behandlingsarme.[1][4][12]
Fase 1-studier fokuserer mest på sikkerhed og bivirkninger, fase 2-studier ser også på tidlig effekt, og fase 3-studier sammenligner behandlinger i større grupper. Det giver et bredt billede af, hvor langt udviklingen af de forskellige Aldesleukin-baserede behandlingsstrategier er kommet.[2][3][4]







