Spinal muskelatrofi (SMA) er en genetisk sygdom, der påvirker musklerne og fører til muskelsvaghed. Der er i øjeblikket 18 igangværende kliniske forsøg for denne sygdom, og her præsenteres 10 af dem med information om behandlinger, deltagerkrav og lokationer.
Igangværende kliniske forsøg for spinal muskelatrofi
Spinal muskelatrofi (SMA) er en alvorlig genetisk sygdom, der påvirker nervecellerne i rygmarven, som styrer muskelbevægelser. Dette fører til progressiv muskelsvaghed og muskelsvind. I øjeblikket forskes der intensivt i nye behandlingsmuligheder, og der er flere kliniske forsøg i gang verden over. Disse studier undersøger både eksisterende lægemidler i højere doser og helt nye behandlingsformer.
I denne artikel præsenteres 10 igangværende kliniske forsøg, der alle har til formål at forbedre behandlingen af SMA. Studierne omfatter både børn og voksne med forskellige typer af SMA og undersøger flere forskellige lægemidler og behandlingsmetoder.
Oversigt over kliniske forsøg for spinal muskelatrofi
Studie af højere doser af nusinersen til patienter med spinal muskelatrofi, der tidligere har deltaget i et nusinersen-studie
Lokationer: Tyskland, Italien, Spanien
Dette studie undersøger langtidssikkerheden af højere doser af nusinersen (også kendt som BIIB058) hos patienter med SMA. Deltagerne skal tidligere have deltaget i et andet nusinersen-studie (232SM203) og skal have gennemført dag 302-besøget i det tidligere studie. Behandlingen gives som en injektion direkte i rygmarvskanalen (intratekal administration). Studiet anvender to forskellige doser: 28 mg og 50 mg nusinersen.
Inklusionskriterier omfatter patienter i alderen 2-3 år med bekræftet diagnose af SMA. Studiet overvåger deltagerne for eventuelle bivirkninger over en periode på op til dag 1921 og måler ændringer i motoriske funktioner, neurologisk udvikling og andre sundhedsparametre. Formålet er at sikre, at den højere dosis er sikker og godt tolereret over længere tid.
Studie af, hvordan nusinersen behandles hos voksne og børn med spinal muskelatrofi ved brug af ThecaFlex DRx-systemet
Lokationer: Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien
Dette forsøg sammenligner, hvordan kroppen behandler nusinersen, når det gives gennem det nye ThecaFlex DRx™-system sammenlignet med traditionel lumbalpunktur. Studiet fokuserer på patienter, der allerede modtager regelmæssig vedligeholdelsesbehandling med nusinersen (12 mg hver 4. måned). Målet er at måle den højeste koncentration af nusinersen i blodet og mængden i de første 24 timer efter indgivelse.
Deltagerne skal være en del af PIERRE-studiet for at kunne deltage. Studiet er åbent for både mænd og kvinder med bekræftet SMA-diagnose. Forskerne vil nøje overvåge, hvordan medicinen absorberes og behandles i kroppen gennem det nye administrationssystem, hvilket potentielt kan føre til forbedrede behandlingsmetoder.
Studie af risdiplam til spædbørn med genetisk diagnosticeret og præsymptomatisk spinal muskelatrofi
Lokationer: Belgien, Polen
Dette forsøg evaluerer effektiviteten af risdiplam, en oral opløsning, hos spædbørn, der er genetisk diagnosticeret med SMA, men endnu ikke viser symptomer. Studiet fokuserer særligt på spædbørn med to kopier af SMN2-genet. Behandlingen gives i op til 60 måneder med det primære mål at vurdere, om spædbørnene kan sidde uden støtte efter 12 måneders behandling.
Inklusionskriterier omfatter spædbørn mellem 1 dag og 6 uger gamle ved første dosis, med en gestationsalder på 37-42 uger for enkeltfødsler eller 34-42 uger for tvillinger. Barnet må ikke vise kliniske tegn på SMA ved screening. Studiet måler også andre udviklingsmæssige milepæle som hovedkontrol, evne til at gå og generel motorisk udvikling. Forældrene skal være villige til at overveje sondeernæring og non-invasiv ventilation, hvis det anbefales.
Studie af taldefgrobep alfa til patienter med spinal muskelatrofi på stabil nusinersen- og/eller risdiplam-behandling eller med onasemnogen abeparvovec-xioi-historie
Lokationer: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Spanien
Dette studie undersøger taldefgrobep alfa, en ny behandling til patienter med SMA, som allerede modtager stabil behandling med nusinersen, risdiplam eller har en historie med onasemnogen abeparvovec. Studiet inkluderer både patienter, der kan gå (ambulante), og dem, der ikke kan (ikke-ambulante). Behandlingen gives som en injektion over en periode på 48 uger og sammenlignes med placebo.
Deltagerne skal være mellem 2 og 3 år gamle og have bekræftet genetisk diagnose af 5q-autosomal recessiv SMA. Studiet måler ændringer i motorisk funktion ved hjælp af Motor Function Measure (MFM-32) score og andre vurderingsværktøjer. Sikkerheden og tolerabiliteten af medicinen overvåges nøje, herunder ændringer i muskelmasse og knoglemineraltæthed. Efter den indledende studieperiode kan alle deltagere vælge at fortsætte i en open-label forlængelse, hvor alle modtager aktiv behandling.
Studie af nusinersen til patienter med spinal muskelatrofi, der tidligere er behandlet med onasemnogen abeparvovec
Lokationer: Tyskland, Italien, Spanien
Dette kliniske forsøg evaluerer effekten af nusinersen hos patienter med SMA, der tidligere har modtaget genterapi med onasemnogen abeparvovec. Nusinersen administreres som en opløsning til injektion direkte i rygmarvskanalen. Studiet har til formål at forstå, hvordan nusinersen kan forbedre de kliniske resultater for disse patienter.
Inklusionskriterierne kræver genetisk bekræftelse af 5q SMA med SMN1-genændringer og mindst én kopi af SMN2-genet. Patienter skal være 36 måneder eller yngre ved første nusinersen-dosis og skal have modtaget onasemnogen abeparvovec mindst 2 måneder før første nusinersen-dosis. For nogle undergrupper er der specifikke krav om alder ved første dosis og antal SMN2-genkopier. Studiet overvåger motoriske milepæle, bivirkninger og ændringer i sundhedsstatus gennem regelmæssige vurderinger.
Evaluering af højere dosis nusinersen hos patienter med spinal muskelatrofi, der tidligere er behandlet med risdiplam
Lokationer: Tyskland, Ungarn, Italien
Dette studie undersøger, om en højere dosis af nusinersen kan forbedre motorisk funktion hos patienter med SMA, der tidligere har været behandlet med risdiplam. Behandlingen gives som injektion i rygmarvskanalen med doser på enten 28 mg eller 50 mg. Studiet måler primært ændringer i øvre ekstremitetsfunktion ved hjælp af Revised Upper Limb Module (RULM) score.
Deltagerne skal være mellem 15 og 50 år, veje over 20 kg og have senere debuterende SMA med symptomer, der startede efter 6 måneders alderen. De skal være villige til at stoppe risdiplam-behandling og have modtaget denne medicin i mindst 6-12 måneder afhængigt af tidligere nusinersen-behandling. Patienter skal være ikke-ambulante (ude af stand til at gå 15 fod selvstændigt) og have specifikke RULM-scores. Studiet løber indtil juli 2027 og overvåger både effektivitet og sikkerhed gennem regelmæssige vurderinger.
Studie af langtidssikkerhed og effekter af apitegromab hos patienter med type 2 og type 3 spinal muskelatrofi, der har gennemført tidligere forsøg
Lokationer: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Spanien
Dette forsøg fokuserer på at evaluere den langsigtede sikkerhed og effekt af apitegromab hos patienter med type 2 og type 3 SMA. Deltagerne skal have gennemført tidligere fase 2 TOPAZ eller fase 3 SAPPHIRE studier. Apitegromab administreres som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i blodbanen gennem en vene.
Inklusionskriterierne kræver, at deltagerne eller deres forældre/værger underskriver et informeret samtykke. Patienter skal have en forventet levealder på mere end 2 år og være i stand til at modtage intravenøs behandling og give blodprøver. Kvinder i den fødedygtige alder skal have en negativ graviditetstest og bruge prævention under studiet og i 20 uger efter sidste dosis. Studiet måler motoriske funktionsscores på specifikke tidspunkter og overvåger for bivirkninger gennem hele forsøget, som forventes at afsluttes i august 2027.
Studie af tidlig anvendelse af risdiplam til børn med spinal muskelatrofi efter genterapi
Lokationer: Tyskland, Polen
Dette studie undersøger brugen af risdiplam som tidlig intervention hos børn, der allerede har modtaget genterapi med onasemnogen abeparvovec. Risdiplam gives som en oral opløsning, der kan indtages gennem munden eller via en sonde, hvis det er nødvendigt. Behandlingsperioden er 72 uger, hvor forskerne evaluerer ændringer i motoriske færdigheder.
Deltagerne skal have bekræftet SMA-diagnose med genetisk dokumentation af 5q-autosomal recessiv SMA og to kopier af SMN2-genet. Børnene skal have modtaget onasemnogen abeparvovec mellem 3 og 7 måneder før deltagelse i studiet, enten før symptomer viste sig eller inden for 3 måneder efter symptomdebut. Det primære mål er at vurdere ændringer i motoriske færdigheder ved hjælp af Bayley Scales of Infant and Toddler Development efter 72 ugers behandling. Forældre skal være villige til at overveje sondeernæring og non-invasiv ventilation, hvis det anbefales.
Studie af NMD670-tabletter til forbedring af muskelstyrke hos voksne med type 3 spinal muskelatrofi, der kan gå
Lokationer: Belgien, Danmark, Tyskland, Italien, Holland, Spanien
Dette studie evaluerer en ny medicin kaldet NMD670, som gives som tabletter til voksne med type 3 SMA, der kan gå. Medicinen påvirker muskelkanaler for at forbedre kommunikationen mellem nerver og muskler. Studiet er designet som et crossover-studie, hvor deltagere modtager enten NMD670 eller placebo i 21 dage, hvorefter de skifter til den modsatte behandling efter en pause.
Deltagerne skal være mellem 18 og 75 år med bekræftet type 3 SMA-diagnose og kunne gå mindst 50 meter uden hjælp under en 6-minutters gangtest. De skal have genetisk bekræftelse af SMN1-genændringer og 2-5 kopier af SMN2-genet. Body Mass Index (BMI) skal være mellem 19 og 35. Det primære fokus er at måle, hvor langt deltagerne kan gå på 6 minutter før og efter behandling. Studiet overvåger også andre aspekter af muskelfunktion, styrke og medicinens sikkerhed gennem forskellige medicinske tests og undersøgelser.
Studie af effekterne af risdiplam hos voksne med spinal muskelatrofi type 2 eller 3 eller med op til 4 SMN2-genkopier
Lokationer: Belgien
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af risdiplam (Evrysdi) hos voksne med SMA type 2 eller 3, eller dem med op til fire kopier af SMN2-genet. Risdiplam gives som en oral opløsning over en periode på 24 måneder. Studiet følger ændringer i kliniske og funktionelle resultater fra start til slut af 24-måneders perioden.
Deltagerne skal være voksne (18 år eller ældre) med bekræftet genetisk diagnose af 5q-autosomal recessiv SMA og skal være egnede til behandling med risdiplam. De skal bruge højeffektiv prævention, hvis de er i den fødedygtige alder. Studiet overvåger ændringer i daglige aktiviteter og muskelfunktion samt specifikke biomarkører i blodet, såsom neurofilament let kæde og neurofilament tung kæde, som giver information om nervesundhed. Sikkerheden og tolerabiliteten af medicinen vurderes løbende gennem hele studieperioden for at samle omfattende data om risdiplarams langsigtede effekter.
Sammenfatning
De præsenterede kliniske forsøg viser den brede vifte af behandlingsmuligheder, der undersøges for spinal muskelatrofi. Der er flere vigtige observationer at fremhæve:
Forskellige behandlingstilgange: Studierne omfatter både intratekal behandling (nusinersen), oral behandling (risdiplam og NMD670) og intravenøs behandling (apitegromab og taldefgrobep alfa). Denne mangfoldighed giver mulighed for at finde den mest hensigtsmæssige behandling for forskellige patientgrupper.
Aldersgrupper: Forsøgene dækker alle aldre fra nyfødte spædbørn til voksne op til 75 år, hvilket viser behovet for behandlingsmuligheder gennem hele livet for personer med SMA.
Kombinationsbehandling: Flere studier undersøger effekten af at tilføje ny behandling til eksisterende terapi eller skifte mellem forskellige medicinske præparater, hvilket kan optimere behandlingsresultaterne.
Geografisk spredning: Forsøgene gennemføres i adskillige europæiske lande, hvilket sikrer bred adgang til nye behandlingsmuligheder og indsamling af data fra forskellige populationer.
Tidlig intervention: Særligt bemærkelsesværdigt er fokus på tidlig behandling, herunder forsøg med præsymptomatiske spædbørn, hvilket kan forhindre eller forsinke symptomdebut.
Disse studier repræsenterer betydelige fremskridt i behandlingen af SMA og giver håb om forbedrede resultater for patienter med denne sygdom. Det er vigtigt, at interesserede patienter og familier konsulterer deres behandlende læge for at diskutere muligheden for deltagelse i relevante kliniske forsøg.
