BIIB115

BIIB115, også kendt som salanersen, er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling for spinal muskelatrofi (SMA). SMA er en sjælden genetisk sygdom, der påvirker nervecellerne i rygmarven og fører til muskelsvækkelse. Dette lægemiddel gives direkte ind i væsken omkring hjernen og rygmarven gennem såkaldte intratekal injektioner. Forsøgene fokuserer på at undersøge lægemidlets sikkerhed og effekt hos både raske voksne og børn med SMA.

Indholdsfortegnelse

Hvad er BIIB115?

BIIB115, også kendt som salanersen, er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges som en potentiel behandling for spinal muskelatrofi (SMA)[1][2]. Dette lægemiddel tilhører en klasse af behandlinger, der arbejder på genetisk niveau for at forbedre produktionen af et vigtigt protein kaldet SMN-protein[2].

BIIB115 gives gennem intratekal injektion, hvilket betyder, at lægemidlet injiceres direkte ind i cerebrospinalvæsken omkring hjernen og rygmarven[1][2]. Denne administrationsmåde sikrer, at lægemidlet når direkte til nervesystemet, hvor det kan udøve sin virkning.

Spinal Muskelatrofi og Behandlingsbehov

Spinal muskelatrofi (SMA) er en sjælden genetisk sygdom, der påvirker de motoriske nerveceller i rygmarven[1][2]. Denne tilstand opstår, når der er problemer med SMN1-genet, som normalt producerer SMN-protein[2]. Uden tilstrækkeligt SMN-protein kan motoriske nerveceller og muskler ikke fungere korrekt, hvilket fører til:

  • Muskelsvækkelse
  • Bevægelsesproblemer
  • Problemer med motorisk udvikling

Mennesker med SMA har også et lignende gen kaldet SMN2-gen, som kan hjælpe med at producere noget SMN-protein, selvom det sker i mindre mængder end SMN1[2]. Antallet af kopier af SMN2-genet påvirker sygdommens sværhedsgrad – jo flere kopier, desto mindre alvorlig er SMA[2].

Oversigt over Kliniske Forsøg

Der pågår flere kliniske forsøg med BIIB115 for at undersøge lægemidlets sikkerhed og effektivitet. Disse forsøg er designet til at:

  • Evaluere sikkerheden af BIIB115 hos både raske voksne og børn med SMA[1]
  • Undersøge hvordan kroppen optager og udskiller lægemidlet (farmakokinetik)[1]
  • Måle effektiviteten af behandlingen på motoriske funktioner[2]
  • Teste presymptomatisk behandling hos spædbørn[2]

Fase 1 Sikkerhedsforsøg

Det primære sikkerhedsforsøg er designet i to dele[1]:

Del A: Raske Voksne

I denne del deltager raske voksne mænd mellem 18-55 år[1]. Deltagerne fordeles tilfældigt i forskellige grupper, hvor nogle får BIIB115 i forskellige doser, mens andre får placebo[1]. Hverken forskerne eller deltagerne ved, hvem der får det rigtige lægemiddel[1].

Deltagerne får en enkelt dosis på dag 1 og følges derefter i 13 måneder[1]. De har op til 6 klinikbesøg og 4 telefonopkald[1].

Del B: Børn med SMA

I denne del deltager børn med SMA, som tidligere har fået behandling med onasemnogene abeparvovec (også kendt som Zolgensma)[1]. Disse deltagere skal være mellem 0,5-12 år gamle og veje mindst 7 kg[1].

Børnene får to doser af BIIB115 med cirka 12 måneders mellemrum[1]. Behandlingsperioden varer 24 måneder, og der er mulighed for langvarig opfølgning i op til 60 måneder[1].

Behandlingsforsøg hos Børn

Ud over sikkerhedsforsøget er der også et dedikeret effektforsøg hos børn med SMA[2]. Dette forsøg fokuserer på børn, der har fået stillet diagnosen SMA gennem genetisk testning, men som endnu ikke har udviklet symptomer på sygdommen[2].

Forsøget er opdelt i to grupper baseret på antallet af SMN2-kopier:

  • Børn med 2 SMN2-kopier: Forskerne måler, hvor mange der kan sidde uden støtte ved 12 måneders alderen[2]
  • Børn med 3 SMN2-kopier: Forskerne måler, hvor mange der kan gå alene ved 18 måneders alderen[2]

Presymptomatisk Behandling

Et af de mest lovende aspekter ved BIIB115-forsøgene er fokusset på presymptomatisk behandling[2]. Dette betyder, at behandling gives til børn, som har fået stillet diagnosen SMA gennem genetisk testning, men som endnu ikke viser tegn på sygdommen[2].

Målet med denne tilgang er at:

  • Forhindre udvikling af SMA-symptomer[2]
  • Gøre eventuelle symptomer mindre alvorlige[2]
  • Bevare motorisk funktion på et normalt niveau[2]

Hvordan Virker BIIB115?

BIIB115 virker ved at hjælpe SMN2-genet med at producere mere SMN-protein[2]. Da personer med SMA har defekte SMN1-gener, er SMN2-genet deres primære kilde til dette vigtige protein[2].

Ved at øge produktionen af SMN-protein fra SMN2-genet kan BIIB115 potentielt:

  • Forbedre funktionen af motoriske nerveceller
  • Øge muskelstyrken
  • Forbedre motoriske færdigheder
  • Forhindre progression af sygdommen

Sikkerhed og Bivirkninger

Det primære fokus i alle BIIB115-forsøg er at vurdere sikkerheden af lægemidlet[1][2]. Forskerne måler:

  • Antallet af deltagere, der oplever bivirkninger[1]
  • Antallet af deltagere, der oplever alvorlige bivirkninger[1]
  • Sværhedsgraden af eventuelle bivirkninger[1]

Da BIIB115 gives via intratekal injektion, overvåger forskerne særligt for komplikationer relateret til denne procedur[1]. Deltagerne bliver på hospitalet i 24 timer efter hver dosis, så forskerne kan overvåge deres helbred[1].

Måling af Behandlingseffekt

For at vurdere effektiviteten af BIIB115 hos børn med SMA bruger forskerne flere forskellige tests:

WHO Motoriske Milepæle

Disse standardiserede tests fra Verdenssundhedsorganisationen måler seks vigtige udviklingstrin[2]:

  • Sidde uden støtte
  • Stå med hjælp
  • Krybe på hænder og knæ
  • Gå med hjælp
  • Stå alene
  • Gå alene

CHOP INTEND Test

Denne test er specielt designet til at evaluere motoriske færdigheder hos personer med betydelig muskelsvækkelse[2]. Testen måler 16 forskellige elementer, der dækker nakke-, stamme- og lemmestyrke[2].

CMAP Målinger

Compound Muscle Action Potential er en metode til at spore sygdomsudviklingen i neuromuskulære sygdomme som SMA[2]. Denne test måler nervernes evne til at aktivere musklerne[2].

Biomarkører

Forskerne måler også forskellige biomarkører i blodet, såsom neurofilament let chain (NfL), som kan indikere nerveskade[2]. Ændringer i disse markører kan hjælpe med at vurdere behandlingens effekt.

Emne Detaljer
Lægemiddelnavn BIIB115 (også kaldet salanersen)
Sygdom Spinal Muskelatrofi (SMA)
Administrationsmetode Intratekal injektion (direkte i rygmarvsvæsken)
Forsøgstyper Fase 1 sikkerhedsforsøg og åbne effektforsøg
Deltagere Raske voksne mænd og børn med SMA
Primært formål Vurdere sikkerhed og tolerabilitet af BIIB115
Sekundære formål Måle lægemiddelkoncentration og motoriske forbedringer
Forsøgsvarighed 13 måneder for voksne, op til 60 måneder for børn
Virkningsmekanisme Hjælper SMN2-genet med at producere mere SMN-protein

Igangværende kliniske forsøg for BIIB115

  • Undersøgelse af lægemidlet BIIB115 hos raske mænd og børn med spinal muskelatrofi efter genterapi

    Rekrutterer ikke

    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Italien Holland Polen

Ordliste

  • BIIB115: Et eksperimentelt lægemiddel, også kendt som salanersen, der undersøges som behandling for spinal muskelatrofi
  • Salanersen: Det officielle navn for lægemidlet BIIB115, der er under udvikling til behandling af SMA
  • Spinal Muskelatrofi (SMA): En sjælden genetisk sygdom, der påvirker nervecellerne i rygmarven og fører til muskelsvækkelse og bevægelsesproblemer
  • Intratekal injektion: En injektion, der gives direkte ind i væsken omkring hjernen og rygmarven gennem ryggen
  • SMN1-gen: Et gen, der normalt producerer SMN-protein. Personer med SMA har defekte kopier af dette gen
  • SMN2-gen: Et lignende gen som SMN1, der kan hjælpe med at producere SMN-protein, om end i mindre mængder
  • SMN-protein: Et protein, der er nødvendigt for, at motoriske nerveceller og muskler fungerer korrekt
  • Motoriske nerveceller: Specialiserede nerveceller i rygmarven, der sender signaler til musklerne for at kontrollere bevægelse
  • Onasemnogene abeparvovec: Et genbehandlingsmiddel, også kendt som Zolgensma, der bruges til behandling af SMA
  • Cerebrospinalvæske (CSV): Den klare væske, der omgiver hjernen og rygmarven og beskytter nervesystemet
  • Farmakokinetik: Studiet af, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel
  • Placebo: En inaktiv behandling, der ligner det rigtige lægemiddel, men ikke indeholder den aktive ingrediens
  • WHO motoriske milepæle: Standardiserede udviklingstrins-tests fra Verdenssundhedsorganisationen, der måler børns motoriske udvikling
  • CHOP INTEND: En test, der bruges til at vurdere motoriske færdigheder hos personer med betydelig muskelsvaghed
  • Presymptomatisk behandling: Behandling, der gives før sygdomssymptomer viser sig, med det formål at forhindre eller forsinke sygdomsudvikling

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-biib115-hos-raske-maend-og-born-med-spinal-muskelatrofi-efter-genterapi/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07221669