Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Fase 1 og 1/2-studier
- Fase 3-studiet hos voksne
- Hvem kan deltage?
- Hvilke mål måles?
- Hvad betyder de genetiske fund?
Oversigt over forsøgene
Der er tre kliniske forsøg, som undersøger Ziftomenib ved akut leukæmi. Forsøgene er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne følger resultaterne nøje.[1][2][3]
Studierne omfatter både børn og voksne og retter sig mod forskellige sygdomssituationer: tilbagefald, behandlingsresistent sygdom og nydiagnosticeret sygdom med særlige genetiske ændringer. Det giver forskerne mulighed for at se, om Ziftomenib kan bruges i flere dele af behandlingsforløbet.[1][2][3]
Fase 1 og 1/2-studier
Det ene studie, NCT04067336, er et fase 1/2-forsøg hos patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent akut myeloid leukæmi.[1] Det er et tidligt forsøg, hvor forskerne først vil finde den maksimalt tålede dosis og den anbefalede fase 2-dosis.[1]
I den senere del af studiet ser forskerne også på sikkerhed, tolerabilitet og tegn på effekt over tid.[1] Studiet har i alt 205 planlagte deltagere og er markeret som godkendt.[1]
Samme forsøg har også understudier. Et understudie ser på blodets håndtering af Ziftomenib og dets nedbrydningsprodukter, altså farmakokinetik, som er et mål for, hvordan kroppen optager og udskiller medicinen.[1] Andre understudier ser på sikkerhed, tolerabilitet og tegn på klinisk aktivitet hos patienter med særlige genetiske ændringer.[1]
Det andet studie, NCT06376162, er et fase 1-forsøg hos børn med akut leukæmi, herunder akut myeloid leukæmi, blandet fænotype akut leukæmi og akut lymfatisk leukæmi.[2] Her gives Ziftomenib sammen med kemoterapi, og forskerne vil finde den anbefalede fase 2-dosis ud fra dosisbegrænsende toksicitet og farmakokinetik.[2]
Dette studie er mindre og har 20 planlagte deltagere.[2] Det fokuserer især på sikkerhed i den første behandlingscyklus og på, hvordan kroppen håndterer Ziftomenib, når det gives sammen med andre lægemidler.[2]
Fase 3-studiet hos voksne
Det tredje studie, NCT07007312, er et stort fase 3-forsøg hos voksne med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi med særlige genetiske ændringer, nemlig NPM1 eller KMT2A.[3] Studiet er godkendt og har 1320 planlagte deltagere.[3]
Forsøget undersøger Ziftomenib sammen med standardbehandling i to behandlingsspor: en ikke-intensiv behandling med venetoclax og azacitidin samt en intensiv behandling kaldet 7+3.[3] 7+3 er en almindelig kemoterapiplan ved AML, og i dette studie bruges den til at se, om Ziftomenib kan forbedre resultatet.[3]
Det vigtigste mål i den ikke-intensive del er samlet overlevelse, som betyder, hvor længe patienterne lever efter behandlingens start.[3] I den intensive del måles event-free survival, på dansk hændelsesfri overlevelse, som betyder tiden til behandlingssvigt, tilbagefald eller død.[3]
Hvem kan deltage?
Deltagerne i disse forsøg har alle en form for akut leukæmi, men de præcise grupper er forskellige.[1][2][3] Ét studie omfatter voksne med tilbagefald eller behandlingsresistent AML, et andet omfatter børn med tilbagefald eller behandlingsresistent akut leukæmi, og det tredje omfatter voksne med nydiagnosticeret AML med NPM1- eller KMT2A-ændringer.[1][2][3]
Det betyder, at forsøgene ikke er for alle med leukæmi, men for bestemte patientgrupper, hvor forskerne vil undersøge, om Ziftomenib kan give en fordel i netop den situation.[1][2][3]
Hvilke mål måles?
De vigtigste mål i forsøgene handler om både sikkerhed og effekt.[1][2][3] I de tidlige studier måler forskerne især maksimal tålt dosis, anbefalet fase 2-dosis og bivirkninger som dosisbegrænsende toksicitet.[1][2]
Forskerne ser også på respons på behandling, for eksempel CR og CRh, som er former for komplet respons eller næsten komplet respons i blodsygdomme.[1] Det hjælper med at vise, om sygdommen bliver bedre eller går i ro.[1]
I fase 3-studiet er de vigtigste mål overlevelse og hændelsesfri overlevelse, fordi disse mål viser, om behandlingen hjælper patienterne på længere sigt.[3]
Hvad betyder de genetiske fund?
Nogle af forsøgene er målrettet patienter med genetiske ændringer som NPM1-mutation og KMT2A-omlejring.[1][3] Genetiske ændringer betyder, at der er sket en forandring i cellernes arvemateriale, og det kan påvirke, hvordan sygdommen opfører sig.[1][3]
Et understudie i NCT04067336 ser også på patienter med ændringer, der er forbundet med MEIS1-overekspression, som betyder, at et bestemt gen er mere aktivt end normalt.[1] Forskerne bruger disse genetiske grupper til at finde ud af, om Ziftomenib har særlig aktivitet i bestemte typer af akut leukæmi.[1]
Et andet vigtigt begreb er biomarkør, som er et målbar tegn i kroppen, der kan hjælpe med at vælge behandling eller følge effekt.[1] I disse forsøg bruges biomarkørstyrede grupper til at undersøge, om visse patienter har større sandsynlighed for at få gavn af behandlingen.[1]
