Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøg med Trimethoprim
- Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
- Hvad måler forsøgene?
- Hvilke forsøgsfaser er der?
- Udvalgte vigtige forsøg
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøg med Trimethoprim
Trimethoprim indgår i flere kliniske forsøg, men næsten altid som en del af en kombinationsbehandling med sulfamethoxazol. Forsøgene undersøger brugen af denne behandling i meget forskellige situationer, især hvor der er tale om infektioner eller forebyggelse af infektioner.[1][2]
Studierne spænder fra urinvejsinfektioner til blodinfektioner, knogleinfektioner, lungeinfektioner og infektioner hos særlige patientgrupper som børn, nyretransplanterede og kritisk syge patienter.[3][4]
Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
Forsøgene omfatter både børn og voksne. Nogle studier er målrettet børn med akut nyrebækkenbetændelse, børn med urinvejsinfektion efter fødselsalder på 1 måned til 3 år, og drenge med posterior urethral valves, som er en medfødt forsnævring i urinvejene.[5][5][6]
Andre studier omfatter voksne med tilbagevendende urinvejsinfektioner, patienter med nyretransplantation, patienter med knogle- og ledinfektioner, og patienter med alvorlige infektioner i intensiv behandling.[7][8][2]
Nogle forsøg retter sig også mod særlige sygdomme som anti-GBM-antistofsygdom, hvor Trimethoprim indgår i behandlingsregimet, selv om hovedfokus i forsøget er en anden behandling.[9]
Hvad måler forsøgene?
Det vigtigste mål i mange forsøg er, om infektionen bliver bedre eller forsvinder. Det kan være målt som klinisk respons, helbredelse, færre symptomer, ingen ny antibiotikabehandling eller ingen tilbagefald.[5][7]
Nogle studier bruger mere specifikke mål, for eksempel overlevelse uden klinisk eller mikrobiologisk svigt, tid til første feberrelaterede urinvejsinfektion eller forekomst af alvorlige bivirkninger.[5][10][11]
I flere forsøg ser forskerne også på ikke-underlegenhed, som betyder, at en ny strategi ikke må være dårligere end standardbehandlingen ud over en lille, fast grænse.[5]
Hvilke forsøgsfaser er der?
De fleste forsøg med Trimethoprim, som er nævnt her, er fase 3. Det betyder, at de ofte sammenligner to behandlingsstrategier i større patientgrupper for at se, om den ene er lige så god som den anden.[1][5][7]
Der er også fase 2-forsøg, hvor man undersøger effekt og sikkerhed i mindre eller mellemstore grupper, før man går videre til større studier.[2][6]
Et enkelt forsøg er fase 1/2, men det handler ikke om Trimethoprim som hovedbehandling; her indgår det kun som en del af den samlede medicinliste.[12]
Udvalgte vigtige forsøg
PYELOCOURT undersøger børn med akut nyrebækkenbetændelse. Forsøget sammenligner 3 dages intravenøs behandling med 3 dages intravenøs behandling efterfulgt af 7 dages oral behandling, og det vigtigste mål er, om der kommer feberrelateret urinvejsinfektion igen inden for 28 dage efter afsluttet behandling.[5]
INVEST ser på voksne med gramnegativ bakterieblodforgiftning. Her undersøges det, om tidlig skift til oral behandling med blandt andet Trimethoprim-sulfamethoxazol ikke er dårligere end fortsat intravenøs behandling, målt ved død inden for 30 dage.[10]
SAVE undersøger patienter med pyogen vertebral osteomyelitis, som er en bakteriel infektion i ryghvirvlerne. Forsøget tester, om tidlig overgang til oral antibiotikabehandling efter én uge intravenøs behandling er lige så god som længere intravenøs behandling først.[7]
RiCOTTA og andre ledinfektionsstudier ser på infektioner i kunstige led. Her er målet at finde ud af, om målrettet monoterapi eller bestemte behandlingsstrategier er lige så gode som standardbehandling, og om infektionen ikke vender tilbage.[13][14]
REINFORCE undersøger, om målrettet antibiotikaprofylakse kan mindske infektioner og genindlæggelser efter cystektomi, som er operation, hvor blæren fjernes.[15]
HiHat trial omfatter patienter med relapsing-remitting multipel sklerose. Her er Trimethoprim ikke hovedbehandlingen, men indgår i en medicinliste, og hovedmålet er at vurdere, om en bestemt sekventiel behandling har en acceptabel lav rate af alvorlige behandlingsrelaterede hændelser.[1]
Vigtige begreber i forsøgene
Klinisk helbredelse betyder, at patientens symptomer bliver bedre eller forsvinder, og at der ikke er behov for mere behandling for den samme infektion.[5]
Mikrobiologisk svigt betyder, at bakterier stadig kan påvises, eller at infektionen kommer igen på laboratorieprøver.[7]
Primært endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne bruger til at afgøre, om forsøget lykkes.[5]
Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper, så grupperne bliver så ens som muligt.[13]
Overlevelse uden svigt betyder, at patienten lever uden tegn på, at behandlingen har slået fejl inden for den tid, der måles i forsøget.[10]
Livskvalitet bruges i nogle forsøg til at beskrive, hvordan patienten oplever sit helbred og sin hverdag under eller efter behandlingen.[4]
