Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Brystkræftstudierne
- Andre kræfttyper
- Hvem kan deltage
- Hvad måler forskerne
- Faser og studiedesign
- Hvad disse forsøg kan betyde for patienter
Overblik over forsøgene
De viste studier undersøger Inavolisib i mange forskellige kræftformer, men især i brystkræft.[1][3][4] Forsøgene er både interventionsstudier, hvor patienterne får en aktiv behandling, og de fleste er i fase 2 eller fase 3.[1][3] Det betyder, at forskerne både vil se på, om behandlingen virker, og om den kan bruges sikkert i større grupper af patienter.[1][9]
Der er også studier, som sammenligner Inavolisib med placebo, altså en behandling uden aktivt lægemiddel, eller med andre aktive behandlinger.[3][6][8] Nogle forsøg bruger Inavolisib sammen med andre lægemidler som fulvestrant, letrozol, palbociclib, ribociclib, trastuzumab og pertuzumab.[1][3][6] Andre studier ser på biomarkørstyret behandling, hvor man vælger behandling ud fra en bestemt genændring eller anden markør.[2][7]
Brystkræftstudierne
De fleste forsøg med Inavolisib handler om brystkræft, især HR-positiv, HER2-negativ eller HER2-positiv sygdom.[1][3][4][6] Flere studier kræver også en PIK3CA-mutation, som er en bestemt genændring.[1][3][4] Det betyder, at deltagerne ikke vælges tilfældigt, men ud fra kræfttype og biologiske kendetegn i tumoren.[1][3]
Et fase 2-studie, GeparPiPPa, undersøger tidlig HER2-positiv, HR-positiv, PIK3CA-muteret brystkræft og sammenligner neoadjuverende hormonbehandling med trastuzumab og pertuzumab med eller uden Inavolisib.[1] Her er det vigtigste mål patologisk komplet respons, som betyder, at man efter operation ikke kan finde mikroskopiske rester af invasiv tumor i bryst og armhule.[1] Studiet har 195 planlagte deltagere og er autoriseret.[1]
Et andet stort fase 3-studie undersøger Inavolisib plus palbociclib og fulvestrant hos patienter med PIK3CA-muteret, HR-positiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.[3] Her sammenlignes denne kombination med placebo plus samme baggrundsbehandling.[3] Det vigtigste mål er progression-fri overlevelse, som er tiden, indtil sygdommen vokser, eller patienten dør.[3]
Der findes også et fase 3-studie, som sammenligner Inavolisib plus fulvestrant med alpelisib plus fulvestrant hos patienter med HR-positiv, HER2-negativ, PIK3CA-muteret lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, der er blevet værre under eller efter CDK4/6-hæmmer og hormonbehandling.[8] Her måles BICR-vurderet progression-fri overlevelse, hvor en uafhængig central gennemgang vurderer billedsvar og sygdomsudvikling.[8]
Et andet fase 3-studie undersøger Inavolisib sammen med en CDK4/6-hæmmer og letrozol hos patienter med hormonfølsom, PIK3CA-muteret, HR-positiv, HER2-negativ avanceret brystkræft.[9] Her sammenlignes behandlingen med placebo plus samme grundbehandling.[9] Det vigtigste mål er tiden til første tegn på sygdomsprogression eller død.[9]
Et fase 2-studie ser på Inavolisib plus fulvestrant og sammenligner to doser, 9 mg og 6 mg, hos patienter med PIK3CA-muteret, HR-positiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.[10] Her måles både objektiv responsrate, som betyder hvor mange tumorer der krymper tydeligt, og nøje udvalgte bivirkninger som hyperglykæmi, stomatitis og diarré.[10]
Et andet fase 3-studie undersøger Inavolisib plus Phesgo som vedligeholdelsesbehandling efter første linjes behandling hos patienter med ubehandlet HER2-positiv, PIK3CA-muteret lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.[12] Her sammenlignes Inavolisib med placebo, og det vigtigste mål er investigator-vurderet progression-fri overlevelse.[12]
Derudover undersøger et fase 2-studie Inavolisib-baserede behandlingskombinationer i tidlig PIK3CA-muteret brystkræft med fokus på sikkerhed, tolerabilitet og laboratorieprøver.[4] Et andet fase 2-studie bruger ctDNA, som er små mængder kræft-DNA i blodet, til at måle minimal restsygdom i tidlig HR-positiv/HER2-negativ brystkræft.[7] Her ser man blandt andet på, om ctDNA falder mindst 90 procent eller forsvinder efter tre måneder.[7]
COGNITION-GUIDE er endnu et fase 2-studie i tidlig brystkræft, hvor biomarkører bruges til at vælge post-neoadjuverende behandling efter operation.[11] Et vigtigt mål her er IDFS, altså invasiv sygdomsfri overlevelse, som følger tiden efter operation, indtil kræften vender tilbage, en ny brystkræft opstår, eller patienten dør.[11]
Andre kræfttyper
Selv om brystkræft fylder mest, bliver Inavolisib også undersøgt i andre kræftformer.[2][5][13][14][15] Det viser, at forskerne ser på, om behandlingen kan være nyttig i flere forskellige sygdomme, når der findes bestemte biomarkører eller særlige patientgrupper.[2][15]
TAPISTRY er et stort fase 2-platformstudie i avancerede eller metastatiske solide tumorer med biomarkørændringer.[2] Her er det vigtigste mål objektiv responsrate vurderet af en uafhængig gennemgangskomité efter RECIST 1.1, som er et standard system til at måle tumorstørrelse på scanninger.[2] Studiet har mange forskellige behandlingsspor og inkluderer blandt andet Inavolisib i nogle af dem.[2]
BOUQUET er et fase 2-studie i vedvarende eller tilbagevendende sjældne epiteliale ovarietumorer.[5] Her bruges biomarkørstyrede behandlinger, og Inavolisib er en af mulighederne i nogle behandlingsarme.[5] Det primære mål er investigator-vurderet bekræftet objektiv responsrate efter RECIST 1.1.[5]
Et andet fase 2-studie undersøger Inavolisib i avanceret endometriecancer med PIK3CA-mutation.[13] Her er målet også objektiv responsrate, altså hvor mange patienter der opnår fuld eller delvis respons.[13]
Et fase 2-studie tester Inavolisib hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[14] Her sammenlignes Inavolisib plus enzalutamid med investigatorens valg af kontrolbehandling, enten skift til en anden hormonbehandling eller docetaxel.[14] Det primære mål er radiografisk progression-fri overlevelse, som betyder tiden indtil sygdommen vokser på scanninger.[14]
Hvem kan deltage
Deltagelse afhænger af den enkelte kræfttype og af bestemte biologiske fund i tumoren.[1][3][5][13] Mange forsøg kræver en PIK3CA-mutation, mens andre kræver HER2-positiv eller HR-positiv sygdom.[1][3][12]
Nogle studier er for patienter med tidlig sygdom, for eksempel før eller efter operation, mens andre er for lokalt fremskreden, avanceret eller metastatisk kræft.[1][7][11][14] Der er også et udvidelsesstudie, som giver fortsat behandling til patienter, der allerede har deltaget i et tidligere Roche- eller Genentech-studie og ikke kan få behandlingen lokalt.[6]
Det betyder, at patientgrupperne er meget forskellige fra studie til studie.[1][6][13] Nogle forsøgsdeltagere er nyopererede, andre har tilbagevendende sygdom, og andre igen har sygdom, der allerede har spredt sig.[1][11][14]
Hvad måler forskerne
De vigtigste mål i forsøgene er forskellige typer af respons og overlevelse uden sygdomsforværring.[1][3][8][14] Respons betyder, at tumoren bliver mindre eller forsvinder, mens overlevelse uden sygdomsforværring handler om, hvor længe sygdommen holdes nede.[2][3]
Nogle studier bruger særlige mål efter operation, som patologisk komplet respons eller IDFS.[1][11] Andre ser på ctDNA som et tidligt tegn på, om behandlingen har virket på mikroskopisk sygdom.[7]
Sikkerhed er også et centralt mål i flere studier.[4][10] Her ser forskerne på bivirkninger, laboratorieprøver, vitale tegn og nogle gange EKG, som er en måling af hjertets elektriske aktivitet.[4][10] I et studie nævnes især vurdering af hyperglykæmi, stomatitis/oral mucositis og diarré.[10]
Faser og studiedesign
De fleste af de viste forsøg er fase 2 eller fase 3, og et enkelt er fase 1.[1][3][9][12] Fase 1-studiet i MORPHEUS-panBC undersøger både effekt og sikkerhed i forskellige kombinationer hos patienter med metastatisk brystkræft.[9]
Fase 2-studierne tester ofte, om Inavolisib kan give bedre respons eller bedre sygdomskontrol i udvalgte patientgrupper.[2][5][13] Fase 3-studierne sammenligner typisk Inavolisib med placebo eller en anden aktiv behandling i større grupper for at få mere sikre svar om effekt.[3][8][12]
Flere studier er åbne og randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper, og at både patienter og forskere i nogle tilfælde ved, hvilken behandling der gives.[1][3] Det bruges til at gøre sammenligningen så retfærdig som muligt.[3]
Hvad disse forsøg kan betyde for patienter
Disse kliniske forsøg viser, at Inavolisib bliver undersøgt i mange forskellige situationer, men især i brystkræft med bestemte genændringer eller hormon- og HER2-profiler.[1][3][12] Forskerne prøver både at finde ud af, om behandlingen virker bedre end andre muligheder, og om den kan gives på en måde, der er acceptabel og håndterbar for patienterne.[4][10]
Samlet set peger studierne på et bredt forskningsprogram, hvor Inavolisib testes alene eller i kombination med andre behandlinger i både tidlige og sene kræftstadier.[2][6][11][14] De vigtigste resultater, som måles, er respons, sygdomskontrol, sikkerhed og nogle gange biologiske markører i blod eller væv.[1][7][8]


