Indholdsfortegnelse
- Hvad er divarasib?
- Sygdomme og indikationer
- Administration og dosering
- Kliniske forsøg
- Kombinationsbehandlinger
- Sikkerhed og bivirkninger
- Farmakologi og lægemiddelinteraktioner
- Effektmåling
Hvad er divarasib?
Divarasib er et eksperimentelt kræftlægemiddel, der udvikles som en målrettet terapi til behandling af forskellige kræftformer[1][2]. Lægemidlet er også kendt under kodebetegnelsen GDC-6036 og udvikles af Genentech/Roche[1][8].
Divarasib fungerer som en KRAS G12C-inhibitor, hvilket betyder, at det specifikt målretter kræftceller, der har en bestemt genetisk ændring kaldet KRAS G12C-mutation[4][6]. Denne mutation findes i omkring 13% af alle lungekræfttilfælde og er også til stede i andre kræftformer[4].
Lægemidlet er formulated som filmovertrukne tabletter, der tages gennem munden, hvilket gør det nemmere for patienter at tage derhjemme[1][2].
Sygdomme og indikationer
Divarasib undersøges til behandling af flere forskellige kræftformer, hvor den primære fokusområde er ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med KRAS G12C-mutation[4][6].
Lungekræft
- Fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft med KRAS G12C-mutation hos tidligere behandlede patienter[4]
- Ubehandlet fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft med KRAS G12C-mutation[6][7]
- Resekerbar ikke-småcellet lungekræft (stadium IB-III) som neoadjuvant og adjuvant behandling[9]
Andre kræftformer
- Metastatisk kolorektal cancer med KRAS G12C-mutation[8]
- Solide tumorer med KRAS G12C-mutation (undtagen lungekræft og tyktarmskræft i visse forsøg)[11]
Administration og dosering
Divarasib administreres som orale tabletter, typisk én gang dagligt[4][6]. Patienterne tager lægemidlet derhjemme, undtagen på dage, hvor de skal til kontrol på hospitalet[7][11].
Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af det specifikke kliniske forsøg og patientens respons. Behandlingen fortsætter typisk indtil sygdomsprogression, uacceptable bivirkninger, tilbagetrækning af samtykke eller død[4][6].
I nogle forsøg gives divarasib i kontinuerlige 28-dages cyklusser, mens andre forsøg anvender 21-dages cyklusser[8][11].
Kliniske forsøg
Der gennemføres aktuelt adskillige kliniske forsøg med divarasib i forskellige faser af udviklingen:
Fase I forsøg
Farmakokinetiske studier undersøger, hvordan kroppen optager og nedbryder divarasib hos raske deltagere og patienter med nedsat leverfunktion[1]. Andre fase I studier evaluerer lægemiddelinteraktioner med rifampin og itraconazol[2][3].
Fase II forsøg
TAPISTRY-studiet er et stort platform-forsøg, der evaluerer divarasib hos patienter med forskellige solide tumorer, der har specifikke genetiske ændringer[11]. B-FAST studiet undersøger divarasib hos patienter med lungekræft med KRAS G12C-mutation[12].
Fase III forsøg
Store randomiserede forsøg sammenligner divarasib med standardbehandlinger. Et forsøg sammenligner divarasib med sotorasib eller adagrasib hos tidligere behandlede patienter med KRAS G12C-positiv lungekræft[4]. Et andet fase III forsøg sammenligner divarasib plus pembrolizumab med standard kemoimmunoterapi hos ubehandlede patienter[13].
Kombinationsbehandlinger
Divarasib undersøges både som monoterapi (alene) og i kombination med andre kræftlægemidler:
Kombinationer med immunterapi
- Divarasib plus pembrolizumab for ubehandlet lungekræft[6][13]
- Divarasib plus atezolizumab i forskellige forsøg[10]
Kombinationer med kemoterapi
- Divarasib plus pembrolizumab plus kemoterapi (pemetrexed og carboplatin eller cisplatin)[6][13]
- Divarasib plus cetuximab plus kemoterapi (FOLFOX eller FOLFIRI) for tyktarmskræft[8]
- Divarasib plus bevacizumab plus kemoterapi for tyktarmskræft[8]
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhedsvurdering er en central del af alle kliniske forsøg med divarasib. Forsøgene måler forekomsten af bivirkninger og deres alvorlighed[4][6].
Patient-rapporterede bivirkninger måles ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer som PRO-CTCAE, hvor patienter rapporterer om symptomer som:
- Diarré – hyppighed og alvorlighed[6][7]
- Kvalme og opkastning – intensitet[6][7]
- Træthed – grad af interferens med daglige aktiviteter[7]
- Hovedpine og muskelsmerter[4]
- Hududslæt og hårtab[4]
Specielle sikkerhedsstudier undersøger divarasib hos patienter med nedsat leverfunktion[1], da leveren er vigtig for nedbrydning af lægemidlet.
Farmakologi og lægemiddelinteraktioner
Omfattende farmakokinetiske studier undersøger, hvordan divarasib optages, fordeles og udskilles fra kroppen[1][2][3].
Lægemiddelinteraktioner
Specifikke studier evaluerer, hvordan andre lægemidler påvirker divarasib:
- Rifampin – et antibiotikum, der kan påvirke divarasib-koncentrationer[2]
- Itraconazol – et svampemiddel, der kan ændre divarasib-optagelse[3]
Transport-protein studier
Forsøg undersøger, om divarasib påvirker vigtige transport-proteiner som P-glycoprotein og BCRP, der kan ændre optagelsen af andre lægemidler[5]. Disse studier bruger digoxin og rosuvastatin som testlægemidler[5].
Effektmåling
Effektiviteten af divarasib måles gennem flere forskellige parametre:
Primære effektmål
- Progression-fri overlevelse (PFS) – tid fra behandlingsstart til sygdomsprogression eller død[4][13]
- Objektiv responsrate (ORR) – andel af patienter, hvis tumorer bliver mindre[11][12]
- Samlet overlevelse (OS) – tid fra behandlingsstart til død[4][13]
Sekundære effektmål
- Respondens-varighed (DOR) – hvor længe tumoren forbliver mindre[4][6]
- Klinisk benefit rate – andel af patienter med stabiel sygdom eller bedre[11]
- Central nervesystem respons – effekt på hjernemetastaser[7]
Livskvalitetsmålinger
Forsøgene måler også patienternes livskvalitet gennem standardiserede spørgeskemaer:
- EORTC QLQ-C30 – generel livskvalitet ved kræft[4][6]
- EORTC QLQ-LC13 – specifikke lungekræft-symptomer som hoste og åndenød[4][6]
- EORTC IL46 – grad af besvær med behandlingssymptomer[6][7]
Disse målinger hjælper lægerne med at forstå ikke kun, om behandlingen virker, men også hvordan den påvirker patienternes daglige liv og velbefindende[4][6].



