Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved kroniske smerter
- Forsøg ved depression
- Forsøg ved kræft
- Hvad forsøgsresultaterne måler
- Hvem deltager i studierne
- Vigtige begreber i forskningen
Oversigt over forsøgene
De givne data viser flere kliniske forsøg, hvor Imipramine Hydrochloride indgår i forskellige forskningsspørgsmål[1][2][3][4][5][6][7].
De fleste studier er fase 3-forsøg, og et enkelt kræftstudie er i fase 2[1][2][3][4][5][6][7].
Forsøgene er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling eller sammenligning og derefter måler resultatet[1][2][3][4][5][6][7].
Forsøg ved kroniske smerter
Tre af forsøgene undersøger kroniske smerter: smerter ved diabetisk polyneuropati, smerter efter traume eller operation, og smerter ved central neuropati af enhver årsag[1][2][6].
Alle tre er fase 3-forsøg med samme antal deltagere, 558, og de er markeret som afsluttede[1][2][6].
Forsøgene beskrives som en vurdering af AP707 som add-on behandling, altså en ekstra behandling oven i den behandling, patienterne allerede får[1][2][6].
Imipramine Hydrochloride indgår i disse studier som et af de lægemidler, der sammenlignes i forsøgsplanen, sammen med andre smertestillende eller relaterede behandlinger[1][2][4][6].
Det vigtigste resultat i smerteforsøgene er ændring i smerte på Numeric Rating Scale (NRS), som går fra 0 til 10[1][2][6].
Målingen sker fra start til behandlingsuge 14 og sammenligner aktiv behandling med placebo, som er en behandling uden aktivt stof[1][2][6].
Forsøg ved depression
To forsøg handler om depressive lidelser: et autoriseret fase 3-forsøg ved major depressive disorder og et autoriseret fase 3-forsøg ved depressive disorder med en personlig medicinsk strategi[3][7].
I det ene forsøg undersøges en seks ugers intensiveret medicinsk behandling sammenlignet med almindelig behandling hos personer, som havde et første behandlingssvigt på første linjes behandling[3].
Det primære mål er ændring i symptomer målt med MADRS, som er en skala for depressionssværhedsgrad[3].
I det andet forsøg undersøges en præventiv farmakogenetisk strategi, altså en tilgang hvor genetisk information bruges til at vælge antidepressiv behandling på forhånd[7].
Her måler man symptomremission, altså om symptomerne bliver så små, at sygdommen er i ro, ved hjælp af ændringer i PHQ-9 og MADRS efter opstart af ny behandling efter tidligere behandlingssvigt[7].
Imipramine Hydrochloride er nævnt i disse studiers behandlingslister, som en del af de antidepressiva, der indgår i forsøgsopsætningen[3][7].
Forsøg ved kræft
Et fase 2-forsøg, kaldet HITCLIF, undersøger patienter med kræft, der overudtrykker Fascin1, og om behandling med Tofranil giver ændringer i tumorens histologiske og molekylære tegn[5].
De kræftformer, der nævnes, er tyktarmskræft i stadium II-III, endetarmskræft og brystkræft[5].
Det primære endepunkt er ændringer i tumorens invaderende front, herunder tumor budding, cytoplasmiske pseudofragmenter, mønster for tumorinvasion og karakteristika for immuncelleinfiltration[5].
Forsøget vil se på vævsprøver fra operationen, som normalt tages 2-6 uger efter diagnose i gruppe A og 3-6 måneder senere for neoadjuverede patienter i gruppe B[5].
Her er Imipramine Hydrochloride omtalt under handelsnavnet TOFRANIL i forsøgsinterventionen[5].
Hvad forsøgsresultaterne måler
I smerteforsøgene er det vigtigste mål ændring i smerte over tid, især fra start til uge 14[1][2][6].
I depressionsforsøgene bruges skalaer som MADRS og PHQ-9 til at måle, hvor svære symptomerne er, og om de bliver bedre efter ny behandling[3][7].
I kræftforsøget måler man histologiske og molekylære ændringer, altså ændringer i vævets udseende og i biologiske markører, som kan sige noget om tumorens adfærd[5].
Hvem deltager i studierne
Deltagerne er patienter med den sygdom, som hvert forsøg retter sig mod, for eksempel kroniske smerter, depression eller bestemte kræftformer[1][2][3][5][6][7].
De præcise inklusions- og eksklusionskriterier er ikke oplyst i de givne data, så man kan ikke se alle detaljer om, hvem der kan være med[1][2][3][5][6][7].
Det, der er tydeligt, er, at forsøgene er målrettet voksne patienter med specifikke sygdomme og behandlingsbehov[1][2][3][5][6][7].
Vigtige begreber i forskningen
Placebo betyder en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at sammenligne med den aktive behandling[1][2][6].
Verum betyder den aktive behandling i forsøget, altså den behandling, man vil teste[1][2][6].
Behandlingssvigt betyder, at den første behandling ikke virkede godt nok[3][7].
Neoadjuverende behandling er behandling, der gives før operation for at påvirke sygdommen på forhånd[5].
Histologisk undersøgelse betyder, at man ser på væv i mikroskop for at vurdere sygdommens ændringer[5].



