Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Forsøg ved kroniske smerter
• Forsøg ved borderline personlighedsforstyrrelse
• Hvem kan deltage?
• Hvad måles i forsøgene?
• Vigtige begreber

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser fem kliniske forsøg med Adezunap, hvor fire forsøg handler om kroniske smerter og ét forsøg handler om borderline personlighedsforstyrrelse.^{[1][2][3][4][5]}

De fire smerteforsøg er alle fase 3-forsøg og er markeret som afsluttede, mens forsøget ved borderline personlighedsforstyrrelse er fase 2 og er autoriseret.^{[1][2][3][4][5]}

Forsøg ved kroniske smerter

Et forsøg undersøgte patienter med kroniske smerter på grund af traumatisk eller efteroperativ perifer neuropati, som er nerveskade i nerver ude i kroppen efter skade eller operation.^[1]

Et andet forsøg undersøgte patienter med kroniske rygsmerter.^[2]

Et tredje forsøg undersøgte patienter med kroniske smerter på grund af central neuropati af enhver oprindelse, hvor central neuropati betyder smerter, der hænger sammen med påvirkning af nervesystemet i hjernen eller rygmarven.^[3]

Et fjerde forsøg undersøgte patienter med kroniske smerter på grund af diabetisk polyneuropati, som er flere nervepåvirkninger forbundet med diabetes.^[4]

Alle fire smerteforsøg var interventionale studier, og alle havde 558 deltagere.^[1][2][3][4]

I disse forsøg blev Adezunap undersøgt som tillægsbehandling, altså som ekstra behandling oven i anden behandling, og det blev sammenlignet med placebo.^[1][2][3][4]

Forsøg ved borderline personlighedsforstyrrelse

Et andet forsøg undersøger borderline personlighedsforstyrrelse, som er en psykisk lidelse med svingende følelser, ustabile relationer og andre symptomer, der kan påvirke hverdagen.^[5]

Dette forsøg er et fase 2-forsøg med 154 deltagere og sammenligner Adezunap med placebo.^[5]

Forsøgets mål er at se, om Adezunap kan forbedre symptomerne målt med to spørgeskemaer, ZAN-BPD og BSL-23.^[5]

Hvem kan deltage?

Deltagerne i smerteforsøgene var voksne personer med en bestemt type kronisk smerte, for eksempel efter traume, efter operation, ved rygsmerter, ved central neuropati eller ved diabetisk polyneuropati.^[1][2][3][4]

Deltagerne i det psykiske forsøg var personer med borderline personlighedsforstyrrelse.^[5]

De viste data siger ikke mere om alder, køn eller andre udvælgelseskriterier, så kun de nævnte patientgrupper kan beskrives sikkert ud fra kilden.^{[1][2][3][4][5]}

Hvad måles i forsøgene?

I alle fire smerteforsøg var det primære mål ændring i smerte fra start til behandlingsuge 14, målt med Numeric Rating Scale eller NRS, som går fra 0 til 10.^[1][2][3][4]

Forskerne sammenlignede ændringen mellem forsøgsgruppen med aktiv behandling og placebogruppen.^[1][2][3][4]

I forsøget ved borderline personlighedsforstyrrelse måles ændringen fra start til slut af behandlingen i ZAN-BPD total score og BSL-23 total score, som er spørgeskemaer til symptomer ved denne lidelse.^[5]

Vigtige begreber

• Placebo betyder en behandling uden aktivt stof, som bruges til at sammenligne med den rigtige behandling.^[1][5]
• Primært endepunkt betyder det vigtigste resultat, som forskerne på forhånd har valgt at måle.^[1][5]
• Add-on behandling betyder, at forsøgsbehandlingen gives som ekstra behandling oven i en anden behandling.^[1][2][3][4]
• Interventionel betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.^[1][5]
• Autoriseret betyder, at forsøget er godkendt til at starte.^[5]