Ibuprofen Lysine

Clinical trials of Ibuprofen Lysine are studying different patient groups and treatment settings. The trials focus on outcomes such as safety, tolerability, and how well the study treatment works. They include children with acute pain and adults with specific rare or inflammatory diseases.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De data, der er givet her, indeholder ét forsøg, som direkte undersøger Ibuprofen Lysine ved akutte smerter hos børn. Dette forsøg er et randomiseret, single blind, non-inferiority studie i fase 3 og er afsluttet med 192 deltagere.[1]

De øvrige forsøg i datagrundlaget undersøger andre behandlinger og andre sygdomme, men de viser, at Ibuprofen også indgår som en sammenligningsbehandling eller støttebehandling i nogle studier. Disse studier er relevante, fordi de viser, hvilke patientgrupper og resultater forskerne vurderer i samme samlede datamateriale.[2][3][4][5]

Ibuprofen Lysine ved akutte smerter hos børn

Studiet med Ibuprofen Lysine undersøger, om en lysin-ibuprofen suspension virker lige så hurtigt som en anden ibuprofen suspension til behandling af akutte smerter hos børn.[1] Et non-inferiority studie betyder, at forskerne vil se, om den nye behandling ikke er dårligere end sammenligningsbehandlingen inden for en fastsat grænse.[1]

Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til de forskellige behandlingsgrupper.[1] Det er også single blind, så deltagerne ikke ved, hvilken behandling de får.[1]

Det vigtigste mål er, om smertelindringen kommer hurtigt nok og ikke er ringere end sammenligningsproduktet. Den vigtigste vurdering sker efter fem minutter, og forskerne bruger validerede smerteskalaer, som er tilpasset alder, for eksempel Wong-Baker Faces Pain Scale og Numerical Rating Scale.[1]

Andre forsøg i datagrundlaget

Et fase 1/2-forsøg undersøger sikkerhed, tolerabilitet, farmakokinetik og farmakodynamik hos personer med glycogen storage disease type 1a (GSD1a). Farmakokinetik betyder, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller en behandling, mens farmakodynamik betyder, hvilken biologisk effekt behandlingen har.[2]

Et andet fase 3-forsøg sammenligner NSAID-behandling med en TNF-blokker hos patienter med axial spondyloarthritis. Her er målet at se, hvor mange patienter der opnår lav sygdomsaktivitet efter 12 ugers behandling.[3]

Der er også et fase 1/2-forsøg hos personer med phenylketonuria, hvor forskerne vurderer sikkerhed og tolerabilitet af stigende doser af en intravenøs behandling.[4]

Et andet fase 1/2-forsøg hos personer med propionic acidemia undersøger både sikkerhed og effekt, herunder ændring i antallet af sygdomsepisoder over tid.[5]

Hvilke mål forskerne måler

Det primære endepunkt i Ibuprofen Lysine-studiet er smertens intensitet og ændringen i smerte over tid, især ved den første måling efter fem minutter.[1] Det betyder, at forskerne vil se, hvor hurtigt smerten falder efter behandlingen.[1]

I de andre studier måler forskerne forskellige ting afhængigt af sygdommen. Nogle studier ser på bivirkninger og alvorlige bivirkninger, mens andre ser på sygdomsaktivitet eller antallet af sygdomsepisoder.[2][3][4][5]

For GSD1a-studiet omfatter sikkerhedsmål blandt andet ændringer i vitale tegn, EKG og laboratorieprøver som blodprøver, urinprøver og koagulationsprøver.[2]

For axial spondyloarthritis-studiet er det vigtigste mål andelen af patienter med low disease activity, hvilket betyder lav sygdomsaktivitet efter 12 uger.[3]

Hvem der kan deltage

Ibuprofen Lysine-studiet er lavet til børn med akutte smerter.[1] De andre studier i datagrundlaget omfatter helt andre grupper, blandt andet personer med GSD1a, phenylketonuria, propionic acidemia og axial spondyloarthritis.[2][3][4][5]

Det viser, at kliniske forsøg altid har meget specifikke målgrupper. Hvem der kan deltage, afhænger af sygdommen, alder, og hvilke kriterier forskerne har sat i protokollen.[1][2][3][4][5]

Forsøgsfaser og studiedesign

Ibuprofen Lysine-studiet er et fase 3 studie, som ofte bruges til at sammenligne en behandling med en anden i en større gruppe deltagere.[1] De andre studier i materialet er enten fase 1/2 eller fase 3.[2][3][4][5]

Studierne er interventionalstudier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og derefter måler resultatet.[1][2][3][4][5]

I Ibuprofen Lysine-studiet er status completed, mens nogle af de andre studier er authorised og derfor godkendt, men ikke nødvendigvis afsluttet.[1][3][5]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2023-507510-27-00 Phase 3 Acute pain in pediatric age Completed 192
NCT05095727 Phase 1/2 Glycogen storage disease type 1a (GSD1a) Completed 59
2024-513213-13-00 Phase 3 Axial Spondyloarthritis Authorised 100
NCT06147856 Phase 1/2 Participants with Phenylketonuria Completed 54
NCT04159103 Phase 1/2 Propionic Acidemia Authorised 57

Igangværende kliniske forsøg for Ibuprofen Lysine

  • Sammenligning af smertestillende medicin og biologisk behandling hos patienter med rygsøjlegigt (aksial spondyloartrit)

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Tyskland
  • Undersøgelse af ny behandling (mRNA-3927) til patienter med propionsyre acidæmi – test af sikkerhed og virkning

    Rekrutterer

    1 1 1
    Frankrig Italien Holland Spanien
  • Test af ny behandling (mRNA-3745) til patienter med glykogenoplagringssygdom type 1a – sikkerhed og virkning

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig Holland Polen Spanien
  • Test af mRNA-3210 behandling til patienter med fenylketonuri (PKU) – undersøgelse af sikkerhed og dosis

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Frankrig Italien Spanien
  • Sammenligning af to ibuprofen-typer til akut smertebehandling hos børn: Lysin ibuprofen versus almindelig ibuprofen

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie i mennesker, hvor man undersøger, om en behandling er sikker og virker.
  • Interventionsstudie: Et studie, hvor deltagerne får en bestemt behandling eller sammenligningsbehandling, så forskerne kan måle effekten.
  • Fase 1/2: Tidlige studier, hvor man både ser på sikkerhed og på tidlige tegn på effekt.
  • Fase 3: Et større studie, der ofte sammenligner en behandling med en anden behandling eller standardbehandling.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Single blind: En type studie, hvor deltageren ikke ved, hvilken behandling der gives, men forskeren kan godt vide det.
  • Non-inferiority: Et studiedesign, der undersøger, om en behandling ikke er dårligere end en anden behandling med en bestemt grænse.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste mål i studiet, som forskerne bruger til at vurdere resultatet.
  • Bivirkninger: Uønskede hændelser eller symptomer, som kan opstå under behandling.
  • Low disease activity: Lav sygdomsaktivitet betyder, at sygdommen er bedre kontrolleret og giver færre symptomer.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-507510-27-00
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-behandling-mrna-3745-til-patienter-med-glykogenoplagringssygdom-type-1a-sikkerhed-og-virkning/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-513213-13-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-mrna-3210-behandling-til-patienter-med-fenylketonuri-pku-undersogelse-af-sikkerhed-og-dosis/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-mrna-3927-til-patienter-med-propionsyre-acidaemi-test-af-sikkerhed-og-virkning/