Tulmimetostat

Tulmimetostat bliver undersøgt i kliniske forsøg hos patienter med fremskreden prostatakræft, solide tumorer og lymfomer. Studierne ser blandt andet på sikkerhed, tålelighed og om behandlingen kan bremse sygdommen. Nogle forsøg tester Tulmimetostat alene, mens andre tester det i kombination med andre lægemidler.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over de kliniske forsøg

Der er tre autoriserede kliniske forsøg med Tulmimetostat i de data, der er givet her. Ét forsøg undersøger patienter med avancerede solide tumorer og lymfomer, mens to forsøg fokuserer på prostatakræft i forskellige stadier.[1][2][3]

Forsøgene er interventionale, hvilket betyder, at patienterne får en planlagt behandling, og forskerne følger resultaterne over tid.[1][2][3]

Forsøg ved prostatakræft

To af studierne undersøger mænd med metastatisk prostatakræft, altså prostatakræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen.[2][3]

Det ene studie, TulmiSTAR-02, ser på metastatisk hormonfølsom prostatakræft, som betyder, at sygdommen stadig reagerer på hormonbehandling.[2] Her undersøges Tulmimetostat i kombination med darolutamid eller abiraterone, og i fase II sammenlignes kombinationen med darolutamid alene.[2]

Det andet prostatakræftstudie undersøger metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, som betyder, at kræften fortsætter med at vokse, selv om kroppens mandlige hormoner er sænket kraftigt.[3] Her testes Tulmimetostat sammen med JSB462, og der er også dele, hvor standardbehandlinger indgår som sammenligning eller del af studiets opbygning.[3]

I prostatakræftstudierne er et vigtigt mål at se på, om behandlingen kan give et fald i PSA, som er et blodtal, der ofte bruges til at følge sygdommen.[2][3]

Forsøg ved solide tumorer og lymfomer

Det første studie omfatter patienter med avancerede solide tumorer og lymfomer.[1] Her nævnes flere kræfttyper, blandt andet urothelial kræft, ovariekræft, endometriecancer, mesotheliom og forskellige lymfomtyper.[1]

Studiet er delt op i flere dele. I fase 1 undersøger forskerne Tulmimetostat som enkeltbehandling for at finde den højeste dosis, som kan tåles, og den anbefalede dosis til videre udvikling.[1] I fase 2 ser de på, om behandlingen har antitumor-aktivitet, altså om den kan give målbar effekt mod kræften.[1]

En del af studiet, kaldet Cohort M8, tester Tulmimetostat sammen med enzalutamid hos mænd med mCRPC, som er en forkortelse for metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[1] Her ser forskerne både på den rigtige dosis og på, om kombinationen kan hjælpe mod sygdommen.[1]

Hvad forskerne måler

Et endepunkt er det, forskerne bruger til at vurdere, om et studie går godt.[1][2][3]

I fase 1 er et vigtigt endepunkt dosisbegrænsende toksicitet i de første behandlingsuger eller den første behandlingscyklus.[1][2][3] Det betyder bivirkninger, som kan vise, at dosis er for høj.[1][2][3]

Forskerne registrerer også bivirkninger, blodprøver, vitale tegn som puls og blodtryk samt EKG, som er en måling af hjertets elektriske aktivitet.[2][3]

I de senere dele af studierne måler forskerne, om kræften krymper eller bliver mindre aktiv. Det kaldes blandt andet ORR eller objektiv responsrate, og det beskriver, hvor mange patienter der får en tydelig tumorrespons.[1]

Ved lymfomer bruges 2014 Lugano-kriterier, og ved solide tumorer bruges RECIST 1.1 eller modificerede RECIST-kriterier, som er faste regler til at måle ændringer i tumorer på scanninger.[1]

Ved prostatakræft bruges også PSA50 og biokemisk responsrate, som betyder, at PSA falder tydeligt og bekræftes ved en ny måling senere.[2][3]

Hvem kan deltage

Deltagerne er voksne patienter med bestemte kræftformer, som passer til hvert studies krav.[1][2][3]

  • I det store fase 1/2-studie kan patienter med avancerede solide tumorer, lymfomer og visse prostatakræfttyper være relevante.[1]

  • I TulmiSTAR-02 er målgruppen mænd med metastatisk hormonfølsom prostatakræft.[2]

  • I det andet prostatakræftstudie er målgruppen mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, som har fået sygdommen videre på trods af tidligere behandling.[3]

Hvad betyder fase 1 og fase 2?

Fase 1 er den del af et forsøg, hvor forskerne først og fremmest vil finde en sikker og passende dosis samt lære, hvordan behandlingen tåles.[1][2][3]

Fase 2 bygger videre på de tidlige resultater og ser mere direkte på, om behandlingen virker mod kræften.[1][2]

Studiet NCT04104776 er en kombineret fase 1/2-undersøgelse, mens de to andre studier er fase 1-studier med tidlige effektmål og dosisvurdering.[1][2][3]

Kort sammenligning af studierne

De tre studier har forskellige mål, men alle undersøger Tulmimetostat i kræftbehandling.[1][2][3]

  • NCT04104776 tester Tulmimetostat alene og i kombination hos patienter med avancerede solide tumorer, lymfomer og visse prostatakræfttyper.[1]

  • 2025-521873-15-00 undersøger kombinationer med darolutamid og abiraterone hos mænd med metastatisk hormonfølsom prostatakræft.[2]

  • 2025-521880-10-00 undersøger Tulmimetostat sammen med JSB462 hos mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[3]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT04104776 Phase 1/2 Advanced solid tumors and lymphomas, including metastatic castration-resistant prostate cancer Authorised 275
2025-521873-15-00 Phase 1 Metastatic hormone-sensitive prostate cancer Authorised 149
2025-521880-10-00 Phase 1 Metastatic castrate resistant prostate cancer Authorised 188

Igangværende kliniske forsøg for Tulmimetostat

  • Undersøgelse af tulmimetostat med darolutamid eller abirateron til patienter med spredende hormonfølsom prostatakræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Frankrig Tyskland Ungarn Italien Spanien
  • Undersøgelse af tulmimetostat og luxdegalutamid hos mænd med fremskreden kastrationsresistent prostatakræft der ikke reagerer på andre behandlinger

    Rekrutterer

    1 1 1
    Danmark Frankrig Tyskland Italien Polen Spanien
  • Test af ny medicin CPI-0209 til behandling af fremskreden kræft og lymfekræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Italien Polen Spanien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie med patienter, hvor man undersøger en behandling for at se, om den er sikker og virker.
  • Fase 1: Den tidlige del af et forsøg, hvor man især ser på sikkerhed, tålelighed og den rigtige dosis.
  • Fase 2: Et forsøgstrin, hvor man ser nærmere på, om behandlingen har effekt mod sygdommen.
  • Interventionelt studie: Et studie, hvor deltagerne får en bestemt behandling, og forskerne følger resultaterne.
  • Dosisbegrænsende toksicitet: Bivirkninger, der kan sætte en grænse for, hvor høj dosis man kan få.
  • Tålelighed: Hvor godt kroppen kan klare behandlingen.
  • Bivirkning: En uønsket effekt af en behandling.
  • PSA: Et protein i blodet, som ofte bruges til at følge prostatakræft.
  • PSA50: Et fald i PSA på mindst 50 % fra udgangspunktet, som bruges som tegn på behandlingsrespons.
  • ORR: Objektiv responsrate, altså hvor stor en andel af patienterne der får en tydelig tumorreduktion.
  • RECIST: Et sæt regler til at måle ændringer i tumorer på scanninger.
  • Lugano-kriterier: Regler, der bruges til at vurdere respons ved lymfomer.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-medicin-cpi-0209-til-behandling-af-fremskreden-kraeft-og-lymfekraeft/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521873-15-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521880-10-00