Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter forsøges behandlet?
- Hvilke mål og endepunkter måles?
- Hvordan er forsøgene bygget op?
- Vigtige enkeltstudier med Argipressin
- Hvad betyder resultaterne for patienterne?
Oversigt over forsøgene
De kliniske forsøg med Argipressin undersøger brugen af stoffet i alvorlige sygdomme og ved større operationer, især hvor blodtryk, organfunktion og overlevelse er vigtige mål.[1][2]
Materialet viser både autoriserede, afsluttede og suspenderede forsøg, og næsten alle er interventionsstudier, hvor patienterne får en aktiv behandling eller en sammenligning som placebo eller standardbehandling.[1][2]
Hvilke patienter forsøges behandlet?
En stor del af forsøgene handler om patienter med hjertestop eller patienter efter genoplivning, hvor kroppen stadig har kredsløbssvigt og risiko for dårlig neurologisk bedring.[1][7]
Andre forsøg undersøger patienter med septisk shock, som er en livstruende tilstand ved alvorlig infektion, hvor blodtrykket kan være svært at holde oppe.[3][8]
Der er også studier i patienter med vasoplegisk syndrom eller vasoplegisk shock, som er en tilstand med meget lavt blodtryk, ofte efter stor operation eller ved intensiv behandling.[4][5]
Nogle forsøg er lavet til patienter, der skal have større kirurgi, for eksempel leverresektion, hjertekirurgi med hjerte-lunge-maskine, lungearterieoperation eller CRS-HIPEC ved udbredt kræft.[6][9][10][11]
Der er også et forsøg i lungekræft, hvor Argipressin (angivet som vasopressin) indgår i et større behandlingsprogram sammen med andre lægemidler.[2]
Hvilke mål og endepunkter måles?
Et endepunkt er det resultat, som forskerne måler for at se, om behandlingen virker.[1]
I flere forsøg er det vigtigste mål overlevelse, især overlevelse efter 30 dage hos patienter med hjertestop eller shock.[1][7]
Andre forsøg måler nyrefunktion og nyreskade, for eksempel om patienterne udvikler akut nyreskade (AKI) eller har behov for nyreerstattende behandling som CRRT eller RRT.[4][8][9]
Nogle studier ser på organfailure med SOFA-score, som er en samlet vurdering af, hvor hårdt kroppens organer er påvirket.[3]
Ved operationer måler forskerne blandt andet blodtab, mængden af væske givet under operationen og tryk i lungekarrene efter operationen.[6][10][11]
I ét forsøg efter hjertestop bruges også neurologisk udfald som mål, altså hvor godt hjernen fungerer efter behandlingen.[7]
Hvordan er forsøgene bygget op?
De fleste forsøg er fase 3 og sammenligner Argipressin eller vasopressin med placebo eller en anden standardbehandling som noradrenalin.[1][3][4]
Et forsøg er fase 2 og undersøger, om Argipressin kan mindske blodtab under leverresektion.[6]
Flere studier er beskrevet som randomiserede, dobbeltblindede eller placebokontrollerede. Det betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, og at hverken patient eller behandler i nogle studier ved, hvilken behandling der gives, så resultaterne bliver mere pålidelige.[3][6][7]
Antallet af deltagere varierer meget, fra små studier med 70-120 personer til store studier med flere hundrede eller helt op til 1400 deltagere.[1][3][6]
Vigtige enkeltstudier med Argipressin
VAST-A (NCT05139849) er et fase 3-forsøg ved hjertestop, hvor forskerne vil undersøge, om en kombination af adrenalin, vasopressin og steroider kan forbedre 30-dages overlevelse sammenlignet med adrenalin alene.[1]
Dette forsøg er markeret som både suspenderet og autoriseret i materialet, og det planlagte deltagerantal er 1400.[1]
Hydrocorticose and vasopressin in post-resuscitation syndrome (NCT04591990) undersøger voksne patienter efter hjertestop med vedvarende ROSC og kredsløbssvigt, og hovedmålet er godt neurologisk udfald efter 30 dage.[7]
Systematic Adjunction of Vasopressine in hyperkinetic Septic Shock patients (2024-513401-31-00) ser på patienter med septisk shock og måler forskellen i SOFA-score 48 timer efter behandling, for at vurdere påvirkning af organfunktion.[3]
Renal Outcomes in the early use of vasopressin in the treatment of septic shock (2023-509071-16-00) undersøger, om tidlig kombination af vasopressin og noradrenalin kan mindske behovet for CRRT i de første 7 dage på intensivafdelingen.[8]
Efficacy of early Argipressin … Vaso²R (2024-516639-28-00) er et fase 3-forsøg hos voksne med norepinephrine-refractory vasoplegic shock, hvor man ser på et sammensat mål med død efter 30 dage, brug af RRT og fortsat behov for vasopressorbehandling.[5]
Influence of Argipressin on blood loss during liver resection (NCT05293041) er et afsluttet fase 2-forsøg, som undersøger, om infusion af Argipressin under leverkirurgi kan reducere blodtab sammenlignet med placebo.[6]
HiPRESS study (2024-513598-33-00) undersøger patienter med dissemineret kræft, som gennemgår CRS-HIPEC, og ser på den samlede mængde væske givet under operationen.[9]
AVENIR Trial (2023-506512-40-00) ser på patienter, der får levertransplantation, og undersøger, om lavdosis vasopressin kan reducere akut nyreskade i de første 7 postoperative dage.[10]
Effect of vasopressin versus norepinephrine on post-operative mean pulmonary arterial pressure (2025-525153-39-00) undersøger patienter med kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension efter pulmonal endarterektomi og måler middeltryk i lungearterien lige efter operationen.[11]
Study Comparing Tarlatamab and Durvalumab versus Durvalumab Alone (NCT06211036) nævner vasopressin (Argipressin) blandt flere interventioner i et fase 3-forsøg ved udbredt småcellet lungekræft, men det primære mål er samlet overlevelse.[2]
Hvad betyder resultaterne for patienterne?
Samlet set viser materialet, at Argipressin bliver undersøgt som en del af behandlingen i meget alvorlige situationer, hvor små ændringer i blodtryk, organfunktion eller overlevelse kan være vigtige.[1][3][7]
Forsøgene forsøger ikke at beskrive Argipressin generelt, men at finde ud af, om det kan hjælpe i bestemte patientgrupper og ved bestemte kliniske problemer.[4][6][10]
De vigtigste spørgsmål i forskningen er derfor, om behandlingen kan forbedre overlevelse, beskytte nyrerne, mindske blodtab eller reducere behovet for andre støttebehandlinger.[1][5][8]
