Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Forsøg ved leukæmi
• Forsøg ved GIST
• Forsøg ved andre sygdomme
• Hvad forskerne måler
• Hvem forsøgene er lavet til

Oversigt over forsøgene

De viste studier undersøger Imatinib i flere forskellige sygdomme og patientgrupper.^[1] De fleste forsøg er interventionelle studier, hvor forskerne giver en bestemt behandling og måler resultatet.^[1] Forsøgene ligger især i fase 2 og fase 3, og der findes også et fase 4-studie med længere opfølgning.^[1]

De mest almindelige sygdomme i materialet er kronisk myeloid leukæmi (CML), akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og gastrointestinal stromal tumor (GIST).^[1] Derudover undersøges Imatinib også ved pulmonal arteriel hypertension, akut iskæmisk slagtilfælde og brystkræft.^[1]

Forsøg ved leukæmi

Flere studier ser på Imatinib hos patienter med Philadelphia-kromosom-positiv leukæmi, som er en bestemt undertype af leukæmi med en særlig genetisk forandring.^[2] I nogle studier sammenlignes Imatinib med andre behandlinger som ponatinib, asciminib, nilotinib eller kombinationer med kemoterapi.^[2][3]

I studiet med nydiagnosticeret Ph+ CML-CP undersøges, om asciminib er bedre end andre valgte TKI-behandlinger, og Imatinib er en af de behandlinger, som kan indgå i sammenligningen.^[1] Det vigtigste mål er major molecular response ved uge 48, altså hvor mange patienter der opnår en meget dyb sygdomskontrol.^[1]

Ved Ph+ ALL hos voksne over 55 år sammenlignes ponatinib plus kemoterapi med Imatinib plus kemoterapi.^[2] Her måler forskerne, om patienterne opnår en molekylær respons, defineret ved et meget lavt niveau af BCR-ABL1-transkriptet efter konsolideringsbehandling.^[2]

Et andet studie omfatter voksne med nydiagnosticeret Ph+ ALL og undersøger overlevelse ved kombinationer med TKI, blinatumomab og kemoterapi sammenlignet med Imatinib-baseret behandling.^[3] Her er det primære mål den samlede overlevelse over 2, 3 og 4 år hos patienter, der har opnået molekylær remission efter den første konsolidering.^[3]

Der findes også et stort forsøg i børn, unge og unge voksne med ALL, hvor Imatinib indgår i et bredt behandlingsprogram.^[4] Her er hovedmålene event-free survival og disease-free survival, som viser hvor længe patienterne er uden tilbagefald eller andre sygdomshændelser.^[4]

Forsøg ved GIST

Ved gastrointestinal stromal tumor undersøges Imatinib i flere situationer, især når sygdommen er fremskreden eller har høj risiko for at komme tilbage.^[5][6]

Et fase 2-studie ser på patienter med uoperabelt fremskreden eller metastatisk GIST efter svigt af standardbehandling og sammenligner genoptagelse af Imatinib alene med Imatinib plus atezolizumab.^[5] Det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse, som betyder tiden uden at sygdommen bliver værre.^[5]

Et andet fase 3-studie undersøger, om yderligere 2 års adjuverende Imatinib kan forbedre recurrence-free survival hos patienter med høj risiko for tilbagefald, selv efter 3 års tidligere adjuverende behandling.^[6] Her måles tiden fra randomisering til første tegn på tilbagefald eller død.^[6]

Forsøg ved andre sygdomme

Et fase 3-studie undersøger Imatinib ved akut iskæmisk slagtilfælde og sammenligner behandling med placebo.^[7] Forsøget skulle starte inden for 8 timer efter symptomdebut og vare 6 dage, og forskerne målte funktionsevne efter 3 måneder med modified Rankin Scale.^[7]

Ved pulmonal arteriel hypertension blev inhaleret Imatinib undersøgt i et fase 2b/3-studie og en langtidsforlængelse.^{[8][9] Her målte forskerne blandt andet ændring i PVR, 6MWD (6-minutters gangdistance), NT-proBNP og tegn på klinisk forværring.[8][9]}

Et fase 2-studie i primær brystkræft undersøger, om Imatinib kan ændre østrogenreceptor-status i tumorvævet ved operation.^[10] Det primære resultat er, om tumoren går fra at være østrogenreceptor-negativ til mere positiv.^[10]

Hvad forskerne måler

På tværs af studierne bruges flere forskellige mål, fordi sygdommene er meget forskellige.^[1] Ved leukæmi er molekylær respons, MMR, MRD-negativitet og remission vigtige mål.^[1][2][3][4]

Ved GIST er fokus især på progressionsfri overlevelse og recurrence-free survival, som viser hvor længe sygdommen er under kontrol.^{[5][6] Ved lungesygdom måles både blodkarrenes belastning, fysisk funktion og tegn på forværring.[8][9]}

Nogle studier ser også på treatment-free remission, som betyder at patienten kan forblive i remission uden fortsat behandling.^{[11][12] Andre studier måler sikkerhed ved at registrere adverse events og serious adverse events, altså bivirkninger og alvorlige bivirkninger.[8][11]}

Hvem forsøgene er lavet til

Patientgrupperne er meget forskellige og spænder fra børn og unge til voksne og ældre voksne.^{[4][2] Nogle forsøg er lavet til patienter med nydiagnosticeret sygdom, mens andre er for patienter, der allerede har fået behandling, men ikke har haft nok effekt eller har fået tilbagefald.[1][5][6]}

Der findes også forsøg for patienter i dyb molekylær remission, hvor man undersøger, om behandlingen kan trappes ned eller stoppes helt uden at sygdommen vender tilbage.^{[11][12] Andre studier er målrettet patienter med sjældne eller vanskelige kræftformer, hvor forskerne prøver at finde bedre og mere præcise behandlingsvalg.[13][14]}