Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved leukæmi
- Forsøg ved GIST
- Forsøg ved andre sygdomme
- Hvad forskerne måler
- Hvem forsøgene er lavet til
Oversigt over forsøgene
De viste studier undersøger Imatinib i flere forskellige sygdomme og patientgrupper.[1] De fleste forsøg er interventionelle studier, hvor forskerne giver en bestemt behandling og måler resultatet.[1] Forsøgene ligger især i fase 2 og fase 3, og der findes også et fase 4-studie med længere opfølgning.[1]
De mest almindelige sygdomme i materialet er kronisk myeloid leukæmi (CML), akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og gastrointestinal stromal tumor (GIST).[1] Derudover undersøges Imatinib også ved pulmonal arteriel hypertension, akut iskæmisk slagtilfælde og brystkræft.[1]
Forsøg ved leukæmi
Flere studier ser på Imatinib hos patienter med Philadelphia-kromosom-positiv leukæmi, som er en bestemt undertype af leukæmi med en særlig genetisk forandring.[2] I nogle studier sammenlignes Imatinib med andre behandlinger som ponatinib, asciminib, nilotinib eller kombinationer med kemoterapi.[2][3]
I studiet med nydiagnosticeret Ph+ CML-CP undersøges, om asciminib er bedre end andre valgte TKI-behandlinger, og Imatinib er en af de behandlinger, som kan indgå i sammenligningen.[1] Det vigtigste mål er major molecular response ved uge 48, altså hvor mange patienter der opnår en meget dyb sygdomskontrol.[1]
Ved Ph+ ALL hos voksne over 55 år sammenlignes ponatinib plus kemoterapi med Imatinib plus kemoterapi.[2] Her måler forskerne, om patienterne opnår en molekylær respons, defineret ved et meget lavt niveau af BCR-ABL1-transkriptet efter konsolideringsbehandling.[2]
Et andet studie omfatter voksne med nydiagnosticeret Ph+ ALL og undersøger overlevelse ved kombinationer med TKI, blinatumomab og kemoterapi sammenlignet med Imatinib-baseret behandling.[3] Her er det primære mål den samlede overlevelse over 2, 3 og 4 år hos patienter, der har opnået molekylær remission efter den første konsolidering.[3]
Der findes også et stort forsøg i børn, unge og unge voksne med ALL, hvor Imatinib indgår i et bredt behandlingsprogram.[4] Her er hovedmålene event-free survival og disease-free survival, som viser hvor længe patienterne er uden tilbagefald eller andre sygdomshændelser.[4]
Forsøg ved GIST
Ved gastrointestinal stromal tumor undersøges Imatinib i flere situationer, især når sygdommen er fremskreden eller har høj risiko for at komme tilbage.[5][6]
Et fase 2-studie ser på patienter med uoperabelt fremskreden eller metastatisk GIST efter svigt af standardbehandling og sammenligner genoptagelse af Imatinib alene med Imatinib plus atezolizumab.[5] Det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse, som betyder tiden uden at sygdommen bliver værre.[5]
Et andet fase 3-studie undersøger, om yderligere 2 års adjuverende Imatinib kan forbedre recurrence-free survival hos patienter med høj risiko for tilbagefald, selv efter 3 års tidligere adjuverende behandling.[6] Her måles tiden fra randomisering til første tegn på tilbagefald eller død.[6]
Forsøg ved andre sygdomme
Et fase 3-studie undersøger Imatinib ved akut iskæmisk slagtilfælde og sammenligner behandling med placebo.[7] Forsøget skulle starte inden for 8 timer efter symptomdebut og vare 6 dage, og forskerne målte funktionsevne efter 3 måneder med modified Rankin Scale.[7]
Ved pulmonal arteriel hypertension blev inhaleret Imatinib undersøgt i et fase 2b/3-studie og en langtidsforlængelse.[8][9] Her målte forskerne blandt andet ændring i PVR, 6MWD (6-minutters gangdistance), NT-proBNP og tegn på klinisk forværring.[8][9]
Et fase 2-studie i primær brystkræft undersøger, om Imatinib kan ændre østrogenreceptor-status i tumorvævet ved operation.[10] Det primære resultat er, om tumoren går fra at være østrogenreceptor-negativ til mere positiv.[10]
Hvad forskerne måler
På tværs af studierne bruges flere forskellige mål, fordi sygdommene er meget forskellige.[1] Ved leukæmi er molekylær respons, MMR, MRD-negativitet og remission vigtige mål.[1][2][3][4]
Ved GIST er fokus især på progressionsfri overlevelse og recurrence-free survival, som viser hvor længe sygdommen er under kontrol.[5][6] Ved lungesygdom måles både blodkarrenes belastning, fysisk funktion og tegn på forværring.[8][9]
Nogle studier ser også på treatment-free remission, som betyder at patienten kan forblive i remission uden fortsat behandling.[11][12] Andre studier måler sikkerhed ved at registrere adverse events og serious adverse events, altså bivirkninger og alvorlige bivirkninger.[8][11]
Hvem forsøgene er lavet til
Patientgrupperne er meget forskellige og spænder fra børn og unge til voksne og ældre voksne.[4][2] Nogle forsøg er lavet til patienter med nydiagnosticeret sygdom, mens andre er for patienter, der allerede har fået behandling, men ikke har haft nok effekt eller har fået tilbagefald.[1][5][6]
Der findes også forsøg for patienter i dyb molekylær remission, hvor man undersøger, om behandlingen kan trappes ned eller stoppes helt uden at sygdommen vender tilbage.[11][12] Andre studier er målrettet patienter med sjældne eller vanskelige kræftformer, hvor forskerne prøver at finde bedre og mere præcise behandlingsvalg.[13][14]




