Dedifferentieret liposarkom – Grundlæggende information

Gå tilbage

Dedifferentieret liposarkom er en hurtigt voksende kræfttype, der udvikler sig fra en langsommere voksende tumor i fedtceller. Denne sjældne sygdom rammer oftest voksne over 50 år og opstår hyppigst i maven eller i overarme og ben, og den kræver specialiseret behandling og langvarig overvågning.

Hvad er dedifferentieret liposarkom?

Dedifferentieret liposarkom, ofte forkortet DDLS, er en type bløddelskræft, der begynder i fedtceller. Det, der gør denne tilstand unik, er, at den ikke starter af sig selv. I stedet udvikler den sig, når en mindre aggressiv tumor kaldet veldifferentieret liposarkom (en langsomt voksende fedttumor) omdannes til en mere aggressiv form. Denne omdannelse kaldes dedifferentiering, og det betyder, at tumoren ændrer sig fra en, der ligner og opfører sig mere som normalt fedtvæv, til en, der ser meget anderledes ud og vokser meget hurtigere.[1]

Når læger ser på dedifferentieret liposarkom under mikroskop, ser de to forskellige typer væv side om side. Den ene del ligner stadig det oprindelige veldifferentierede liposarkom, med fedtceller, der ser nogenlunde normale ud. Den anden del ser helt anderledes ud og ligner slet ikke fedtvæv. Det er denne ikke-fede del, der gør tumoren farligere, da den har tendens til at vokse hurtigere og har større chance for at sprede sig til andre dele af kroppen.[2]

Omdannelsen fra veldifferentieret til dedifferentieret liposarkom sker over tid. I omkring 90% af tilfældene opstår den dedifferentierede tumor af sig selv uden nogen forudgående behandling. I de resterende 10% af tilfældene udvikler den sig, når et tidligere behandlet veldifferentieret liposarkom kommer tilbage i en mere aggressiv form.[4]

Epidemiologi: Hvor almindelig er denne sygdom?

Dedifferentieret liposarkom er en sjælden sygdom. I England diagnosticeres der i gennemsnit omkring 107 nye tilfælde hvert år. Dette gør DDLS ansvarlig for knap en fjerdedel af alle liposarkom-diagnoser i det land.[1]

Sygdommen rammer hovedsageligt ældre voksne. Den typiske alder ved diagnose er 68 år, selvom den oftest forekommer hos personer over 50 år. Den kan ramme alle i alle aldre, men det er usædvanligt at finde den hos yngre mennesker. I modsætning til visse kræftformer, der rammer mænd og kvinder lige meget, har dedifferentieret liposarkom en tendens til at ramme flere mænd end kvinder.[1][6]

Fordi dedifferentieret liposarkom er så sjældent, har mange mennesker måske aldrig hørt om det før deres diagnose. For at sætte det i perspektiv rammer liposarkom som helhed kun omkring 1 ud af 100.000 mennesker i USA hvert år, og dedifferentieret liposarkom repræsenterer kun en del af disse tilfælde.[3]

Årsager: Hvorfor sker dette?

De præcise årsager til, at veldifferentieret liposarkom omdannes til dedifferentieret liposarkom, er ikke fuldt forståede. Men forskere har identificeret visse genetiske ændringer, der er til stede i disse tumorer og hjælper med at forklare, hvorfor de vokser og opfører sig, som de gør.[2]

Dedifferentieret liposarkom deler de samme genetiske abnormiteter som veldifferentieret liposarkom. Den vigtigste af disse er en ændring i et bestemt område af kromosom 12, mærket som 12q13-15. I dette område bliver visse gener amplificeret, hvilket betyder, at der er ekstra kopier af dem. To nøglegener, der er involveret, kaldes MDM2 og CDK4. Disse gener hjælper med at kontrollere, hvordan celler vokser og deler sig, og når de er amplificerede, kan de få celler til at vokse ukontrolleret, hvilket fører til tumordannelse.[2]

Disse genetiske ændringer viser sig som ringformede eller gigantiske markør-kromosomer, når læger undersøger tumorcellerne. At opdage amplifikationen af MDM2- og CDK4-generne er meget nyttigt til diagnose, fordi det gør det muligt for læger at skelne dedifferentieret liposarkom fra andre lignende kræftformer.[2][7]

Forskere har også for nylig opdaget specifikke genfusioner i nogle tilfælde af dedifferentieret liposarkom. En genfusion opstår, når to separate gener smelter sammen for at danne et nyt, unormalt gen. Men forskerne forstår stadig ikke fuldt ud, hvad der udløser omdannelsen fra veldifferentieret til dedifferentieret liposarkom, og forskningen er igangværende.[2][4]

⚠️ Vigtigt
Dedifferentieret liposarkom er ikke forårsaget af livsstilsvalg, infektioner eller miljømæssige påvirkninger. Det er ikke smitsomt og kan ikke overføres fra én person til en anden. De genetiske ændringer, der forårsager det, sker inde i tumorcellerne selv og er ikke nedarvet fra forældre.

Risikofaktorer: Hvem har større sandsynlighed for at udvikle denne sygdom?

I modsætning til nogle andre kræftformer er der ingen klart identificerede livsstils- eller miljømæssige risikofaktorer, der øger chancen for at udvikle dedifferentieret liposarkom. Dette betyder, at handlinger som kost, motion, rygning eller soleksponering ikke ser ud til at spille en rolle i at forårsage denne sygdom.[2]

Den mest betydningsfulde risikofaktor er at have et eksisterende veldifferentieret liposarkom. Da dedifferentieret liposarkom udvikler sig fra denne langsommere voksende tumor, har alle, der er diagnosticeret med veldifferentieret liposarkom, en risiko for, at det over tid kan omdannes til den mere aggressive form.[4]

Alder er en anden faktor. Fordi sygdommen oftest rammer personer over 50 år og topper omkring 68 år, er det at være i denne ældre aldersgruppe forbundet med en større sandsynlighed for diagnose. Mænd er også lidt mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret end kvinder, selvom årsagerne til dette ikke er godt forstået.[1][6]

Der er ingen beviser for, at dedifferentieret liposarkom løber i familier, og genetisk testning for arvelig risiko anbefales ikke i øjeblikket. De genetiske ændringer, der findes i tumoren, er specifikke for kræftcellerne og videregives ikke gennem generationer.[2]

Symptomer: Hvad oplever patienterne?

Symptomerne på dedifferentieret liposarkomafhænger i høj grad af, hvor tumoren er placeret i kroppen, og hvor stor den er blevet. Mange patienter bemærker ikke nogen symptomer i de tidlige stadier, hvilket betyder, at tumoren kan vokse sig ret stor, før den opdages.[1]

Det mest almindelige symptom er en mærkbar klump eller hævelse. Denne klump er ofte smertefri, især i begyndelsen, og kan vise sig på armen, benet eller torsoet. Patienter beskriver nogle gange, at de bemærker en bule, der vokser støt over tid og ikke forsvinder af sig selv. Fordi kludsen normalt ikke er smertefuld, venter nogle mennesker med at søge lægehjælp og tror, at den er harmløs.[1][4]

Når dedifferentieret liposarkom udvikler sig i arme eller ben, kan det forårsage yderligere symptomer. Efterhånden som tumoren vokser, kan den presse på nærliggende nerver, hvilket fører til smerte, hævelse eller følelsesløshed i området omkring klumpen. Nogle patienter bemærker svaghed i det berørte lem, hvilket gør det sværere at bruge armen eller benet normalt.[1]

Dedifferentieret liposarkom udvikler sig ofte i retroperitoneum, som er rummet bag i bughulen. Tumorer på denne placering kan blive meget store, før de forårsager nogen symptomer, fordi maven har mere plads til, at tumoren kan vokse i. Når symptomer viser sig, kan de omfatte mavesmerter eller kramper, en følelse af mæthed eller oppustethed og gradvis stigende bugomfang. Nogle patienter oplever fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse, eller de kan bemærke blod i deres afføring eller opkast.[1][4]

I nogle tilfælde opdages dedifferentieret liposarkom i maven ved et tilfælde under billedundersøgelser udført af andre årsager, såsom en rutinetjek eller undersøgelse af ikke-relaterede symptomer.[4]

Forebyggelse: Kan denne sygdom undgås?

Fordi de præcise årsager til dedifferentieret liposarkom ikke er godt forstået, og der ikke er nogen kendte livsstils- eller miljømæssige risikofaktorer, er der ingen dokumenterede strategier til at forhindre sygdommen i at udvikle sig. Dette kan være frustrerende for patienter og familier, men det er vigtigt at huske, at intet, en person gjorde eller ikke gjorde, forårsagede, at tumoren opstod.[2]

For personer, der allerede er diagnosticeret med veldifferentieret liposarkom, er regelmæssig opfølgning hos en sundhedsudbyder vigtig. Tæt overvågning kan hjælpe med at opdage eventuelle ændringer eller omdannelse til dedifferentieret liposarkom på et tidligere stadie, når behandling måske er mere effektiv. Opfølgning omfatter typisk regelmæssige fysiske undersøgelser og billedundersøgelser såsom MR- eller ultralydsscanning.[1]

Der er ingen vaccine, kosttilskud eller kostændring, der i øjeblikket er kendt for at forebygge dedifferentieret liposarkom. Forskning i sygdommens biologi fortsætter, og forskere håber, at en bedre forståelse af de involverede genetiske ændringer en dag kan føre til forebyggende strategier eller tidlige opdagelsesmetoder.[2]

Patofysiologi: Hvad sker der i kroppen?

At forstå, hvad der sker inde i kroppen, når dedifferentieret liposarkom udvikler sig, hjælper med at forklare, hvorfor sygdommen opfører sig, som den gør. I sin kerne involverer denne kræft celler, der har mistet deres normale evne til at kontrollere vækst og deling.[2]

Normalt vokser og deler fedtceller sig på en kontrolleret måde. De reagerer på signaler fra kroppen, der fortæller dem, hvornår de skal vokse, hvornår de skal stoppe med at vokse, og hvornår de skal dø. I veldifferentieret liposarkom er dette kontrolsystem delvist ødelagt. Cellerne vokser mere, end de burde, men de ligner stadig noget normale fedtceller og vokser langsomt.[2]

Når dedifferentiering opstår, undergår tumorcellerne yderligere ændringer, der får dem til at miste endnu flere af deres normale karakteristika. Den dedifferentierede del af tumoren ligner ikke længere fedtvæv overhovedet. Disse celler vokser meget hurtigere og er mere tilbøjelige til at invadere nærliggende væv eller sprede sig til andre dele af kroppen. Det er derfor, dedifferentieret liposarkom betragtes som mere aggressivt end dets veldifferentierede modstykke.[2][6]

De genetiske ændringer, der driver denne proces, involverer amplifikationen af MDM2- og CDK4-generne. MDM2 hjælper normalt med at regulere et protein kaldet p53, som fungerer som en bremse på cellevækst og kan få beskadigede celler til at dø. Når MDM2 er amplificeret, forstyrrer det p53, fjerner denne bremse og tillader celler at vokse ukontrolleret. CDK4 hjælper med at skubbe celler gennem cyklussen af vækst og deling, og når det er amplificeret, deler celler sig hurtigere, end de burde.[2][7]

Dedifferentieret liposarkom har en højere risiko for lokalt tilbagefald, hvilket betyder, at tumoren kan komme tilbage i samme område efter behandling. Studier viser, at tilbagefald sker i 40% til 75% af tilfældene. Sygdommen har også en højere risiko for at sprede sig til fjerne dele af kroppen (metastase), selvom dette er mindre almindeligt og forekommer hos omkring 10% til 15% af patienterne. Den sygdomsrelaterede dødelighed er omkring 30%, hvilket betyder, at selvom dedifferentieret liposarkom er alvorligt, kan mange patienter leve i årevis med passende behandling.[1][4][6]

Tumorens placering spiller også en vigtig rolle i, hvordan sygdommen opfører sig. Dedifferentieret liposarkom i arme eller ben har tendens til at have bedre resultater end tumorer i retroperitoneum. Dette skyldes delvist, at tumorer i lemmerne er lettere at fjerne fuldstændigt med kirurgi, mens tumorer i maven kan være store og svære at fjerne helt uden at påvirke nærliggende organer.[4]

⚠️ Vigtigt
Selvom dedifferentieret liposarkom er mere aggressivt end veldifferentieret liposarkom, er det mindre aggressivt end nogle andre højgradige sarkomer. Hver patients situation er unik, og resultaterneafhænger af mange faktorer, herunder tumorstørrelse, placering og hvor fuldstændigt den kan fjernes med kirurgi. Regelmæssig opfølgningspleje er afgørende for at overvåge og håndtere sygdommen over tid.

Igangværende kliniske forsøg for Dedifferentieret liposarkom

  • Sammenligning af Trabectedin alene versus Trabectedin plus tTF-NGR hos patienter med metastatisk og/eller behandlingsresistent bløddelssarkom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland
  • Undersøgelse af nye lægemidler (pemigatinib og retifanlimab) til behandling af fremskreden bløddelskræft (liposarkom)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark Norge Sverige
  • Undersøgelse af om kemoterapi før operation er bedre end operation alene ved højrisiko sarkom i bughulen

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Cypern Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland Italien +4
  • Sammenligning af ny behandling INT230-6 med standardbehandling hos voksne med fremskreden bløddelssarkom (liposarkom)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Polen Spanien
  • Undersøgelse af immunterapi (pembrolizumab) med eller uden olaparib før operation af bløddelssarkom med særlige immunstrukturer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Afprøvning af lægemidlet brigimadlin til behandling af fremskreden dedifferentieret liposarkom (en sjælden type bløddelskræft)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Italien

Referencer

https://sarcoma.org.uk/about-sarcoma/what-is-sarcoma/types-of-sarcoma/liposarcoma/dedifferentiated-liposarcoma/

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8348700/

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/21142-liposarcoma

https://sarcomaoncology.com/types-of-sarcoma/soft-tissue-sarcomas/liposarcoma/dedifferentiated-liposarcoma/

https://www.mskcc.org/cancer-care/types/soft-tissue-sarcoma/types/liposarcoma

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11757866/

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10253599/

FAQ

Hvordan adskiller dedifferentieret liposarkom sig fra et lipom?

Et lipom er en godartet, ikke-kræftagtig fedtklump, der er meget almindelig og normalt harmløs. Dedifferentieret liposarkom er en kræftform, der vokser fra fedtceller, er meget sjældnere og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Lipomer føles bløde og er typisk små (under 5 cm), mens dedifferentierede liposarkomer normalt er fastere, vokser dybere i væv og kan blive meget større.

Kan dedifferentieret liposarkom helbredes?

Kirurgi er hovedbehandlingen og giver den bedste chance for langsigtet kontrol af sygdommen. Men tumoren kan komme tilbage i 40% til 75% af tilfældene, så fuldstændig helbredelse er ikke altid mulig. Mange patienter lever i årevis med sygdommen gennem en kombination af kirurgi, overvågning og nogle gange yderligere behandlinger som strålebehandling eller kemoterapi.

Hvilke tests bruges til at diagnosticere dedifferentieret liposarkom?

Diagnosen omfatter typisk en fysisk undersøgelse for at mærke klumpen, billedundersøgelser som CT- eller MR-scanninger for at se tumorens størrelse og placering, og en biopsi for at tage en vævsprøve til undersøgelse under mikroskop. Læger leder efter de karakteristiske genetiske ændringer, især amplifikation af MDM2-genet, for at bekræfte diagnosen.

Skal jeg have kemoterapi for dedifferentieret liposarkom?

Ikke alle patienter har brug for kemoterapi. Kirurgi er hovedbehandlingen, og strålebehandling kan bruges i nogle tilfælde. Kemoterapi undersøges i kliniske forsøg og kan anbefales ved fremskreden sygdom eller når tumoren har spredt sig. Effektiviteten af kemoterapi til dedifferentieret liposarkom undersøges stadig.

Hvor ofte skal jeg til kontrol efter behandling?

Efter behandling vil du have regelmæssige kontrolbesøg i flere år. Disse besøg omfatter drøftelse af symptomer, fysiske undersøgelser og billedundersøgelser som MR eller ultralyd for at tjekke for tegn på, at kræften kommer tilbage. Dit sundhedsteam vil give en personlig opfølgningsplan baseret på din situation.

🎯 Vigtigste pointer

  • Dedifferentieret liposarkom er en sjælden, hurtigt voksende kræftform, der udvikler sig fra en langsommere voksende tumor kaldet veldifferentieret liposarkom.
  • Det rammer typisk voksne over 50 år med en median diagnosealder på 68 år og er mere almindeligt hos mænd end kvinder.
  • Sygdommen drives af genetiske ændringer, der involverer amplifikation af MDM2- og CDK4-generne på kromosom 12, hvilket hjælper læger med at skelne den fra andre kræftformer.
  • Symptomer omfatter ofte en smertefri, voksende klump på armen, benet eller torsoet, eller abdominale symptomer, hvis tumoren er placeret i retroperitoneum.
  • Der er ingen kendte livsstils- eller miljømæssige risikofaktorer, og sygdommen kan ikke forebygges gennem kost, motion eller andre sundhedsforanstaltninger.
  • Kirurgi er den primære behandling, med strålebehandling nogle gange brugt til tumorer med snævre kirurgiske marginer.
  • Tumoren kommer tilbage i 40% til 75% af tilfældene og spreder sig til andre dele af kroppen hos 10% til 15% af patienterne.
  • Langsigtet opfølgning med regelmæssige undersøgelser og billeddiagnostik er afgørende for at overvåge og opdage eventuelle tilbagefald tidligt.