Pazopanib

Pazopanib er et moderne kræftlægemiddel, der virker ved at blokere specielle signaler, som kræftceller bruger til at vokse og sprede sig. Dette lægemiddel bliver undersøgt i mange forskellige kliniske studier for at teste, hvor godt det virker mod forskellige typer kræft. I disse studier får patienter enten pazopanib alene eller sammen med andre behandlinger. Forskerne følger patienterne nøje for at se, om deres kræft bliver mindre, eller om sygdommen stopper med at udvikle sig.

Indholdsfortegnelse

Hvad er pazopanib?

Pazopanib er et lægemiddel, der tilhører gruppen af tyrosinkinasehæmmere, som er en type moderne kræftlægemidler[1]. Det blev oprindeligt udviklet som GW786034 og markedsføres under navnet Votrient[2]. Lægemidlet administreres som tabletter gennem munden, hvilket gør det lettere for patienter at tage sammenlignet med intravenøse behandlinger[3].

Pazopanib blev første gang godkendt til behandling af fremskredent nyrekræft og senere udvidet til at omfatte bløddelsarkomer[4]. I kliniske studier undersøges det nu til mange forskellige kræftformer, både som monoterapi (behandling alene) og i kombination med andre lægemidler[5].

Virkningsmekanisme

Pazopanib virker ved at blokere flere forskellige vækstfaktorreceptorer, som kræftceller bruger til at vokse og sprede sig[6]. De vigtigste målproteiner omfatter:

  • VEGFR-1, VEGFR-2 og VEGFR-3: Disse receptorer hjælper med at danne nye blodkar (angiogenese), som kræften har brug for for at få næring[7]
  • PDGFR-α og PDGFR-β: Disse signaler hjælper kræftceller med at vokse og dele sig[8]
  • c-Kit: Et protein, der spiller en rolle i cellevækst og overlevelse[9]

Ved at blokere disse signalveje kan pazopanib forhindre kræften i at vokse, reducere dannelsen af nye blodkar til tumoren, og i nogle tilfælde få kræftknuder til at skrumpe[10].

Kliniske studier ved nyrekræft

Nyrekræft er den kræftform, hvor pazopanib har vist de mest lovende resultater, og hvor der er gennemført flest studier[11].

Førstelinjebehandling

I studier af pazopanib som førstelinjebehandling for patienter med fremskredent nyrekræft har lægemidlet vist signifikant forbedring af progressionsfri overlevelse[12]. Et stort fase III-studie sammenlignede pazopanib med placebo og viste, at patienter behandlet med pazopanib havde længere tid, før deres kræft blev værre[6].

I ét studie med high-risk patienter enligt Memorial Sloan-Kettering Cancer Center kriterier blev pazopanib testet specifikt hos patienter med dårlig prognose[13]. Resultatet viste en 6-måneders progressionsfri overlevelsesrate på omkring 40-50% hos denne patientgruppe[13].

Andenlinjebehandling

Pazopanib har også vist effekt som andenlinjebehandling hos patienter, der tidligere har fået andre målrettede lægemidler som sunitinib eller bevacizumab[14]. I disse studier var objektiv responsraten typisk omkring 15-25%, og den mediane progressionsfri overlevelse var 4-8 måneder[15].

Adjuvant behandling

Et stort studie undersøgte pazopanib som adjuvant behandling (forebyggende behandling efter operation) hos patienter med nyrekræft, der havde høj risiko for tilbagefald[12]. Patienter fik pazopanib i 12 måneder efter operationen for at forhindre, at kræften kom tilbage[12].

Neoadjuvant behandling

I neoadjuvant studier får patienter pazopanib før operation for at få tumoren til at skrumpe og gøre operationen lettere[16]. Disse studier har vist, at pazopanib kan reducere tumorstørrelsen hos nogle patienter inden operationen[16].

Kliniske studier ved sarkomer

Sarkomer er en gruppe sjældne kræftformer, der opstår i bindevæv, muskler, knogler eller blodkar[4]. Pazopanib har vist lovende resultater i flere typer sarkomer.

Bløddelsarkomer generelt

Det store PALETTE-studie var et fase III randomiseret studie, der sammenlignede pazopanib med placebo hos patienter med fremskredne bløddelsarkomer[4]. Studiet viste en signifikant forbedring af progressionsfri overlevelse fra 1,6 måneder med placebo til 4,6 måneder med pazopanib[4].

Specifikke sarkomtyper

Forskellige sarkomtyper reagerer forskelligt på pazopanib:

  • Liposarkomer: Studier har vist varierende resultater afhængigt af subtypen, med bedst respons ved myxoide liposarkomer[17]
  • Leiomyosarkomer: Disse sarkomer har vist moderat respons på pazopanib, især når kombineret med andre behandlinger[18]
  • Angiosarkomer: På grund af deres høje grad af blodkardannelse responderer disse tumorer ofte godt på pazopanib[19]
  • Alveolær bløddelssarkom: Denne sjældne sarkomtype har vist høje responsrater på pazopanib i mindre studier[20]

Desmoidtumorer

Desmoidtumorer er sjældne, lokalt aggressive tumorer, der ikke metastaserer, men kan være vanskelige at behandle kirurgisk[8]. Studier har vist, at pazopanib kan være effektivt til at stabilisere disse tumorer og reducere symptomer[8].

Andre kræftformer

Lungekræft

Pazopanib er blevet testet i både ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft[21][22]. Resultaterne har været mere beskedne sammenlignet med nyrekræft og sarkomer, men studier fortsætter med at undersøge kombinationsbehandlinger[23].

Æggestokkræft

I studier af æggestokkræft har pazopanib vist aktivitet, især målt ved reduktion i CA-125 tumormarkør[24]. Kombinationsstudier med kemoterapi undersøges til at forbedre effekten[25].

Brystkræft

Ved hormonreceptor-positiv brystkræft undersøges pazopanib i kombination med hormonbehandling for at overvinde hormonresistens[26].

Sjældne kræftformer

Pazopanib undersøges også ved flere sjældne kræftformer:

  • Kimcelletumorer hos patienter, der er resistente over for standard kemoterapi[27]
  • Chondrosarkomer og osteosarkomer (knoglekræft)[28][29]
  • Prostatakræft som andenlinjebehandling[30]

Bivirkninger og sikkerhed

Pazopanib har et karakteristisk bivirkningsprofil, som er vigtigt at kende for både patienter og læger[31].

Almindelige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  1. Hypertension (forhøjet blodtryk): Ses hos op til 50% af patienterne og kræver ofte behandling med blodtrykssænkende medicin[7]
  2. Diarré: Kan være svær og kræve diætændringer eller medicin[31]
  3. Træthed og svaghed: Påvirker mange patienters daglige aktiviteter[31]
  4. Kvalme og opkastning: Kan behandles med kvalmedæmpende medicin[31]
  5. Hårfarveændring: Håret kan blive lysere eller hvidt under behandlingen[31]

Alvorligere bivirkninger

Mere alvorlige, men sjældnere bivirkninger omfatter:

  • Levertoksicitet: Forhøjede leverenzymer ses hos nogle patienter og kræver regelmæssig overvågning[31]
  • Hjertepåvirkning: Reduced hjertepumpefunktion kan forekomme[7]
  • Blødningsrisiko: Øget tendens til blå mærker og blødning[31]
  • Sårheling: Forsinket sårheling, især vigtigt omkring operationer[31]

Overvågning under behandling

Patienter i kliniske studier bliver overvåget med:

  • Regelmæssige blodprøver til kontrol af leverfunktion og blodtal[31]
  • Blodtryksmålinger ved hver konsultation[7]
  • Hjertefunktionsundersøgelser ved behandlingsstart og under forløbet[7]
  • Skjoldbruskkirtelprøver, da pazopanib kan påvirke skjoldbruskkirtelfunktionen[31]

Farmakologi og dosering

Standard dosering

Den standard anbefalede dosis for pazopanib er 800 mg dagligt taget som tabletter på tom mave[3]. Tabletter skal tages mindst 1 time før eller 2 timer efter måltider for at sikre optimal absorption[3].

Dosisjusteringer

I kliniske studier foretages ofte dosisjusteringer baseret på bivirkninger:

  • Ved moderate bivirkninger kan dosis reduceres til 600 mg dagligt[12]
  • Ved alvorligere bivirkninger kan dosis yderligere reduceres til 400 mg dagligt[12]
  • Behandlingspauser kan være nødvendige for at lade bivirkninger klinge af[12]

Særlige populationer

Ved leverproblemer kan lavere doser være nødvendige, da pazopanib metaboliseres i leveren[32]. Studier har undersøgt passende doser til patienter med forskellige grader af leversygdom[32].

Hos ældre patienter er der gennemført specifikke studier for at vurdere sikkerhed og effektivitet[33]. Disse studier viser, at ældre patienter generelt tolererer pazopanib godt, men kan kræve hyppigere overvågning[33].

Kombinationsbehandlinger

Mange studier undersøger pazopanib i kombination med andre behandlinger for at forbedre effekten.

Kombination med kemoterapi

Gemcitabin og pazopanib kombinationen er undersøgt ved flere kræftformer, herunder blærekræft og sarkomer[34][18]. Studier har vist, at kombinationen kan give bedre resultater end enkeltbehandlinger, men med øget risiko for bivirkninger[9].

Docetaxel og pazopanib kombinationen undersøges som neoadjuvant behandling ved sarkomer[9]. Denne kombination sigter mod at skrumpe tumorer før operation[9].

Kombination med immunterapi

Der er stigende interesse for at kombinere pazopanib med immunterapi som checkpoint-hæmmere[35]. Teorien er, at pazopanib kan ændre tumormiljøet på en måde, der gør immunterapi mere effektivt[35].

Kombination med hormonbehandling

Ved brystkræft undersøges pazopanib sammen med aromatasehæmmere for at overvinde hormonresistens[26]. Kombinationen kan forhindre kræften i at udvikle resistens mod hormonbehandling[26].

Særlige patientgrupper

Pediatriske patienter

Pazopanib undersøges også hos børn og unge med kræft[36]. Der er gennemført fase II-studier hos pediatriske patienter med forskellige solide tumorer[36]. Doserne justeres baseret på kropsoverfladeareal, og sikkerhedsprofilen ligner den hos voksne[36].

Patienter med dårlig performance status

Pazopanib undersøges som førstelinjebehandling hos patienter, der ikke er egnede til standardkemoterapi på grund af høj alder eller dårlig almentilstand[37]. Disse studier viser, at pazopanib kan være et godt alternativ til aggressive kemoterapiregimer[37].

Sjældne genetiske syndromer

Ved hereditær hæmorrhagisk telangiektasi undersøges pazopanib til behandling af gentagne næseblødninger[38]. Disse studier bruger meget lave doser sammenlignet med kræftbehandling[38].

Aspekt Beskrivelse
Lægemiddel Pazopanib – oral tyrosinkinasehæmmer
Virkningsmekanisme Blokerer VEGFR, PDGFR og c-kit receptorer
Hovedindikationer Nyrekræft, bløddelsarkomer, lungekræft
Typisk dosis 800 mg dagligt som tabletter
Primære effektmål Progressionsfri overlevelse og objektiv responsrate
Almindelige bivirkninger Forhøjet blodtryk, diarré, træthed, kvalme
Studietyper Fase I-III studier, enkelte og kombinationsbehandlinger
Patientpopulation Voksne og børn med fremskredne solide tumorer

Igangværende kliniske forsøg for Pazopanib

  • Sammenligning af ny behandling INT230-6 med standardbehandling hos voksne med fremskreden bløddelssarkom (liposarkom)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Polen Spanien
  • Test af kræftmedicin (spartalizumab og pazopanib) til behandling af tilbagevendende eller modstandsdygtige kræftknuder hos børn og voksne

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Sammenligning af pembrolizumab plus epacadostat med standardbehandling til patienter med fremskredent nyrekræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien
  • Sammenligning af nivolumab + ipilimumab mod pazopanib til behandling af sjælden sarkom i fremskredent stadium

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

Ordliste

  • Tyrosinkinasehæmmer: En type lægemiddel, der blokerer specielle proteiner (tyrosinkinaser), som kræftceller bruger til at vokse og dele sig
  • VEGFR (Vaskular Endotelial Vækstfaktor Receptor): Et protein, der hjælper med at danne nye blodkar. Pazopanib blokerer dette protein for at forhindre kræften i at få blodforsyning
  • PDGFR (Blodplade-afledt Vækstfaktor Receptor): Et protein, der hjælper kræftceller med at vokse og sprede sig. Pazopanib blokerer også dette protein
  • RECIST kriterier: Standardregler, som læger bruger til at måle, om kræftknuder bliver mindre, større eller forbliver uændrede under behandling
  • Objektiv responsrate: Procentdelen af patienter, hvis kræft bliver mindre (delvist eller fuldstændigt) under behandling
  • Stabil sygdom: Når kræften hverken vokser væsentligt eller bliver mindre under behandling
  • Progressiv sygdom: Når kræften vokser eller spreder sig under behandling
  • Maksimal tolereret dosis: Den højeste dosis af et lægemiddel, som patienter kan tage uden at få for alvorlige bivirkninger
  • Dosislimiterende toksicitet: Alvorlige bivirkninger, der kræver, at lægemiddeldosis nedsættes eller stoppes
  • Angiogenese: Dannelsen af nye blodkar, som kræftceller har brug for for at få næring og vokse

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00349947
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00478725
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00363194
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00753688
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02601209
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00244764
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01392352
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01876082
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01418001
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01543802
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00731211
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01235962
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01521715
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01577784
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02324803
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01361113
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01506596
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02203760
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02979899
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02113826
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00549328
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01253369
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02193152
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00281632
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01238770
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01466972
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01743482
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01330966
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01759303
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00945477
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01649778
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00674024
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01642017
  34. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01622660
  35. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-kraeftmedicin-spartalizumab-og-pazopanib-til-behandling-af-tilbagevendende-eller-modstandsdygtige-kraeftknuder-hos-born-og-voksne/
  36. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01956669
  37. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02300545
  38. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03850730