ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL

Dette overblik handler om kliniske forsøg med ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL. Forsøgene undersøger både sikkerhed og effekt hos personer med tilbagefald eller behandlingsresistent myelomatose samt langtidsopfølgning af børn og voksne, der tidligere har fået genmodificerede T-celler.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser to autoriserede, interventionale studier med ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL-familien af forsøg. Det ene studie undersøger behandling af tilbagefald eller behandlingsresistent myelomatose hos personer, der har været udsat for lenalidomid.[2] Det andet er et langtidsopfølgningsstudie for personer, der tidligere har fået genmodificerede T-celler i et Celgene-sponsoreret studie.[1]

Studierne er lavet for at finde ud af, om behandlingen virker, og om der kan ses sene sikkerhedsproblemer over tid.[1][2] De bruger forskellige mål, fordi det ene studie tester selve behandlingen mod standardbehandling, mens det andet følger deltagere i mange år efter tidligere behandling.[1][2]

Fase 3-forsøg ved myelomatose

NCT06615479 er et fase 3-studie med deltagere, der har tilbagefald eller behandlingsresistent myelomatose og har været udsat for lenalidomid.[2] Studiet undersøger, om ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL, her omtalt som arlo-cel i forsøgsbeskrivelsen, virker bedre end standardbehandling.[2]

Standardbehandlingen i sammenligningen er enten daratumumab med pomalidomid og dexamethason eller carfilzomib med dexamethason.[2] Det betyder, at forskerne sammenligner den nye behandling med allerede brugte behandlingsmuligheder for at se, hvilken strategi der giver bedst resultat.[2]

Det vigtigste mål i studiet er progressionsfri overlevelse, som betyder den tid, deltagerne lever uden at myelomaten bliver værre.[2] Et andet vigtigt mål er MRD-negativ komplet respons, som betyder, at der ikke kan findes tegn på sygdom i kroppen med følsomme tests.[2]

Fase 4-forsøg med langtidsopfølgning

NCT03435796 er et fase 4-studie, der følger personer, som tidligere har fået mindst én infusion med genetisk modificerede T-celler i et tidligere Celgene-sponsoreret studie.[1] Studiet omfatter både voksne og børn.[1]

Formålet er at se efter sene bivirkninger og andre langtidsproblemer, som kan være forbundet med behandlingen eller med den kemoterapi, der blev givet før infusionen.[1] Forskerne følger også, om de genmodificerede T-celleprodukter bliver i kroppen, og om der opstår replication competent lentivirus, som er et virus, der i teorien kan kunne formere sig igen, når behandlingen er lavet med lentiviral teknologi.[1]

Hos børn ser studiet også på fysisk vækst og seksuel modning.[1] Det er vigtigt, fordi børn stadig vokser og udvikler sig, og forskerne derfor vil forstå, om behandlingen har langvarig betydning for udviklingen.[1]

Hvem kan deltage

I fase 3-studiet kan personer deltage, hvis de har relapsed or refractory multiple myeloma og har været udsat for lenalidomid.[2] Studiet er lavet til patienter, hvor sygdommen enten er kommet igen eller ikke har reageret godt nok på tidligere behandling.[2]

I langtidsopfølgningsstudiet kan voksne og børn deltage, hvis de tidligere har fået mindst én infusion med genetisk modificerede T-celler i et tidligere Celgene-studie.[1] Der er altså ikke tale om et nyt behandlingsforsøg her, men om opfølgning efter tidligere behandling.[1]

Hvilke mål og endpoints måles

Et endpoint er et fast mål, som forskerne bruger til at vurdere, om et studie lykkes.[1][2] I fase 3-studiet er de vigtigste endpoints progressionsfri overlevelse og MRD-negativ komplet respons.[2]

I langtidsopfølgningsstudiet måles flere sikkerheds- og effektmål. Forskerne ser på forekomsten af forsinkede bivirkninger, herunder neurologiske, autoimmune og hæmatologiske problemer, infektioner og indlæggelser.[1] De måler også, hvor længe de genmodificerede T-celler bliver i kroppen, og om der findes tegn på virusrelaterede sikkerhedsproblemer.[1]

Hos deltagere med kræftdiagnose fra starten af studiet ser forskerne også på overall survival, som betyder den samlede overlevelse, og på hvor mange der udvikler sygdomsprogression.[1] Opfølgningen starter 3 måneder efter sidste infusion, fortsætter hver 6. måned til måned 60 og derefter én gang om året til studiets afslutning.[1]

Hvad forsøgene kan betyde for patienter

For personer med myelomatose giver fase 3-studiet mulighed for at undersøge, om ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL kan give bedre sygdomskontrol end nuværende standardbehandling.[2] Det er især relevant for patienter, hvor sygdommen er kommet igen eller ikke længere reagerer som ønsket på behandling.[2]

For tidligere behandlede deltagere giver langtidsopfølgningsstudiet vigtig viden om, hvad der sker mange år efter en infusion med genetisk modificerede T-celler.[1] Denne type opfølgning hjælper forskerne med at forstå både sikkerhed og varige effekter hos voksne og børn.[1]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
NCT06615479Phase 3Relapsed or refractory multiple myeloma, lenalidomide exposedAuthorised440
NCT03435796Phase 4Long-term follow-up of subjects treated with gene-modified T cellsAuthorised1410

Igangværende kliniske forsøg for ARLOCABTAGENE AUTOLEUCEL

  • Undersøgelse af arlocabtagene autoleucel sammenlignet med standardbehandlinger hos voksne patienter med knoglemarvskræft, der er kommet tilbage eller ikke reagerer på behandling med lenalidomid

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Finland Frankrig +11
  • Langtidsundersøgelse af sikkerheden ved behandling med genmodificerede T-celler hos tidligere behandlede patienter

    Rekrutterer

    1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Finland Frankrig +11

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling på mennesker for at se, om den er sikker og virker.
  • Fase 3: Et forsøg, der sammenligner en ny behandling med standardbehandling hos mange deltagere.
  • Fase 4: Et forsøg eller en opfølgning efter tidligere behandling, hvor man især ser på sikkerhed og langtidsresultater.
  • Tilbagefald eller behandlingsresistent: Sygdom, der er kommet igen, eller som ikke har reageret godt nok på behandling.
  • Myelomatose: En kræftsygdom i knoglemarven, også kaldet multipelt myelom.
  • Progressionsfri overlevelse: Tiden fra start af studiet, til sygdommen bliver værre eller til man dør.
  • MRD-negativ: Ingen målbare rester af sygdom kan findes med meget følsomme tests.
  • Komplet respons: Når der ikke længere kan ses tegn på sygdom.
  • Sene bivirkninger: Problemer, der kan opstå lang tid efter behandlingen.
  • Tanner stadie 5: Et sent stadie i pubertetsudviklingen, hvor kroppen er fuldt modnet.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsundersogelse-af-sikkerheden-ved-behandling-med-genmodificerede-t-celler-hos-tidligere-behandlede-patienter/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-arlocabtagene-autoleucel-sammenlignet-med-standardbehandlinger-hos-voksne-patienter-med-knoglemarvskraeft-der-er-kommet-tilbage-eller-ikke-reagerer-paa-behandling-med-lenalidomid/