Dette kliniske forsøg undersøger en sygdom kaldet primært centralnervesystemelymfom, som er en form for kræft i lymfesystemet, der starter i hjernen eller rygmarven. Forsøget tester en behandling kaldet lisocabtagene maraleucel (også kendt som BMS-986387/JCAR017) som den første behandling hos voksne patienter, der ikke kan få en stamcelletransplantation. Lisocabtagene maraleucel er en særlig type behandling, hvor patientens egne T-celler, som er en type hvide blodlegemer, tages ud af kroppen og ændres i et laboratorium, så de kan genkende og angribe kræftcellerne. Disse ændrede celler gives derefter tilbage til patienten gennem en indsprøjtning i en blodåre. Ud over lisocabtagene maraleucel kan deltagere i forsøget også få andre lægemidler, herunder temozolomid, methotrexat, calciumfolinat, fludarabin, cyclophosphamid, rituximab, procarbazin og tocilizumab. Nogle af disse lægemidler bruges til at forberede kroppen til behandlingen med lisocabtagene maraleucel, mens andre bruges til at behandle kræften eller håndtere mulige bivirkninger.
Formålet med forsøget er at undersøge, om lisocabtagene maraleucel kan forhindre kræften i at blive værre inden for et år efter behandlingen. Forsøgslederne vil også se på, hvor lang tid det tager, før kræften bliver værre, hvor mange patienter der ikke har nogen synlige tegn på kræft efter behandlingen, og hvor længe disse resultater varer. Derudover vil de måle, hvor lang tid det tager, før patienterne har brug for en ny kræftbehandling, og hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet. Det er også vigtigt at registrere, hvilke sundhedsproblemer patienterne oplever under forsøget, hvor alvorlige de er, og hvor ofte de opstår.
Forsøget er åbent for voksne patienter på 18 år eller derover, som har fået en ny diagnose af primært centralnervesystemelymfom bekræftet ved laboratorieundersøgelser. For at kunne deltage må patienterne ikke være egnede til stamcelletransplantation, men skal være i stand til at modtage en behandlingsplan, der inkluderer højdosis methotrexat. Deltagerne må kun have modtaget standardbehandlinger tidligere, og før de tilmelder sig forsøget, skal tegnene på deres kræft enten være helt væk eller næsten væk. De skal også have en funktionsscore, der viser, at de kan klare deres daglige aktiviteter, selvom de måske ikke kan arbejde. Under forsøget vil patienterne gennemgå forskellige behandlinger og undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og hvordan de har det.
Frankrig 
Tyskland 
