Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvem deltager i forsøgene?
• Fase og studiedesign
• Hvad måler forskerne?
• Vigtige enkeltstudier
• Hvordan Adenosine bruges i studierne

Oversigt over forsøgene

De indsendte forsøg undersøger Adenosine i flere forskellige hjerterelaterede sammenhænge, især ved koronararteriesygdom, takotsubo-syndrom, CMD, kronisk koronarsyndrom og STEMI.^{[1][2][3][4][5][6][7]} Studierne er interventionalle, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling eller en undersøgelsesmetode og derefter måler resultatet.^{[1][2][3][4][5][6][7]}

Hvem deltager i forsøgene?

Deltagerne er oftest personer med mistænkt eller kendt hjertesygdom, især dem med symptomer eller fund, der peger på nedsat blodforsyning til hjertet.^[1][4][5] Nogle studier omfatter personer med kronisk angina og nedsat venstre ventrikelfunktion, som er en svækket pumpeevne i hjertets venstre hovedkammer.^[6] Ét studie inkluderer også raske personer som sammenligningsgruppe for at se, hvordan blodgennemstrømningen reagerer på forskellige doser.^[5]

• Koronararteriesygdom: Personer med mistanke om eller kendt sygdom i hjertets kranspulsårer deltager i studier, der undersøger billeddiagnostik og blodgennemstrømning.^[1][4]

• Takotsubo-syndrom: Studiet undersøger behandling hos personer med denne akutte hjertetilstand for at se, om kliniske resultater kan forbedres.^[2]

• CMD: Personer med koronar mikrovaskulær dysfunktion og angina-symptomer deltager i et studie, der måler blodflow-reserve i hjertet.^[3]

• STEMI: Personer med akut blodprop i hjertet og mikrovaskulær skade deltager i et studie, der ser på hjertets funktion efter behandling.^[7]

Fase og studiedesign

De fleste forsøg er i fase 2 eller fase 3, hvilket betyder, at forskerne enten tester tidlige tegn på effekt og sikkerhed eller undersøger behandlingen i større grupper.^{[1][2][3][4][5][6][7]} Flere studier er åbne, multicenterstudier, hvilket betyder, at de foregår på flere hospitaler og ikke er skjult for forskere eller deltagere.^[1][5] Nogle studier bruger randomisering, så deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper.^[2][6]

Hvad måler forskerne?

Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et studie, og det er det, forskerne bruger til at afgøre, om behandlingen ser ud til at virke.^{[1][2][3][4][5][6][7]} I disse studier måles blandt andet sensitivitet og specificitet, som viser hvor godt en test finder sygdom og undgår falske positive resultater.^[1] Andre mål er blodgennemstrømning i hjertemusklen, myokardiel hyperæmi, venstre ventrikels uddrivningsfraktion og ændringer i iskæmisk belastning, som betyder hvor meget hjertemusklen lider under for lidt blod.^[3][5][6]

• I PET- og CMR-studierne måler forskerne, om billedmetoden kan vise blodflow i hjertet mere præcist eller sammenlignes godt med en reference-metode.^[1][4]

• I behandlingsstudierne ser forskerne på kliniske hændelser som død, hjertestop, behov for mekanisk støtte, genindlæggelse for hjertesvigt og blodpropper.^[2][6]

• I nogle studier vurderes også blodprop i hjertet, perifer arteriel emboli og hjertethrombe, som er en blodprop inde i hjertet.^[2]

Vigtige enkeltstudier

Studie 2023-506971-89-00 undersøger en ny tracer ved PET-scanning hos personer med mistænkt koronararteriesygdom og måler, hvor godt billedvurderingen kan finde betydende sygdom sammenlignet med reference-metoden.^[1] Adenosine bruges her sammen med Rapiscan som del af undersøgelsen af hjertets blodgennemstrømning.^[1]

Studie 2022-501874-21-00 undersøger behandling af takotsubo-syndrom og ser, om Adenosine sammen med dipyridamol kan forbedre kliniske resultater sammenlignet med standardbehandling.^[2] Studiet måler blandt andet hjertets bevægelsesscore, alvorlige hændelser inden for 30 dage og tegn på blodpropper.^[2]

Studie 2023-507981-17-00 undersøger personer med CMD og angina-symptomer og måler ændring i blodflow-reserve i hjertemusklen efter seks måneder.^[3] Her indgår Adenosine sammen med andre behandlinger i et studie, der ser på forbedret blodgennemstrømning i hjertet.^[3]

Studie 2023-507520-23-00 undersøger, om kvantitativ måling af myokardielt blodflow med SYN2 kan stemme overens med reference-metoden 13N-ammoniak hos personer med koronararteriesygdom.^[4] Adenosine bruges sammen med SYN2 og Rapiscan i den dynamiske PET-undersøgelse.^[4]

Studie 2023-505248-20-00 undersøger kronisk koronarsyndrom og ser, om den hyperæmiske respons på Adenosine er forskellig ved standarddosis og høj dosis, både hos raske personer og hos patienter med eller uden hjertesvigt.^[5] Det primære mål er myokardiel hyperæmi målt med kvantitativ CMR.^[5]

Studie 2025-521325-33-00 undersøger personer med kronisk angina og nedsat venstre ventrikelfunktion, som har høj risiko for ufuldstændig revaskularisering ved bypass-operation.^[6] Her vurderes, om XC001 påvirker restiskæmisk belastning, mens Adenosine og Regadenoson bruges i stress-perfusions-CMR som led i målingen.^[6]

Studie NCT06935383 undersøger personer med STEMI og mikrovaskulær obstruktion efter primær PCI og måler ændring i venstre ventrikels uddrivningsfraktion over tid.^[7] Adenosine gives intracoronart, og studiet ser på, om denne tilgang kan hjælpe med at lindre mikrovaskulær skade og måle effekten af behandlingen.^[7]

Hvordan Adenosine bruges i studierne

I nogle forsøg bruges Adenosine som en del af billeddiagnostik, hvor målet er at fremkalde en kontrolleret ændring i blodgennemstrømningen, så forskerne kan se hjertet tydeligere på PET eller CMR.^[1][4][5] I andre forsøg indgår Adenosine som en del af en behandlingsstrategi, hvor forskerne vil se, om patienternes symptomer, hjertets funktion eller kliniske hændelser forbedres.^[2][6][7]

Der er også studier, hvor Adenosine sammenlignes med andre stoffer eller bruges sammen med andre behandlinger, så forskerne kan finde den bedste tilgang til netop den sygdom, der undersøges.^{[1][2][3][5][6][7]}