Denne artikel giver et overblik over igangværende kliniske forsøg rettet mod kognitiv forstyrrelse og relaterede tilstande. Der er i øjeblikket 13 forsøg registreret i systemet, hvoraf 10 beskrives i detaljer nedenfor. Forsøgene undersøger forskellige behandlingsmetoder, fra billeddannelsesteknikker til lægemidler og livsstilsinterventioner, med det formål at forbedre diagnose, behandling og forebyggelse af kognitiv tilbagegang.
Kliniske forsøg for kognitiv forstyrrelse: Aktuelle behandlingsmuligheder og forskning
Kognitiv forstyrrelse omfatter en række tilstande, der påvirker hukommelse, tænkning og evnen til at udføre daglige aktiviteter. Fra mild kognitiv svækkelse til Alzheimers sygdom og andre neurodegenerative lidelser arbejder forskere verden over på at udvikle bedre diagnostiske metoder og behandlinger. Nedenfor præsenteres ti igangværende kliniske forsøg, der undersøger forskellige tilgange til håndtering af kognitive forstyrrelser.
Diagnostiske og billeddannelsesstudier
Undersøgelse af nøjagtigheden af Tau PET ([18F]RO6958948) og Vizamyl (Flutemetamol 18F) til diagnosticering af milde kognitive symptomer og risiko for Alzheimers sygdom
Lokalisering: Sverige
Dette forsøg fokuserer på at forbedre diagnosticeringen af neurodegenerative lidelser ved hjælp af avancerede billeddannelsesteknikker. Studiet anvender to specialiserede stoffer, Vizamyl og [18F]RO6958948, som injiceres i kroppen for at hjælpe læger med at visualisere ændringer i hjernen ved hjælp af PET-scanning (Positron Emissions Tomografi).
Forsøget sammenligner hjernescannninger af personer med forskellige neurodegenerative lidelser med raske personer for bedre at forstå forskellene. Deltagerne skal være mellem 20 og 100 år gamle og tale flydende svensk. De skal acceptere at gennemgå mindst én lumbalpunktur (hvor en lille mængde væske udtages fra rygmarven til test), en MR-scanning af hjernen og neuropsykologiske test.
Hovedformålet er at evaluere, hvor godt disse billeddiagnostiske stoffer kan identificere personer med risiko for at udvikle demens. Studiet omfatter deltagere med varierende grader af kognitiv funktion – fra raske ældre uden symptomer til personer med mild kognitiv svækkelse eller demens. Deltagerne gennemgår regelmæssige kognitive test og billeddannelse for at overvåge deres hjernehelbred over tid. Forsøget forventes afsluttet i februar 2028.
Sammenligning af tre PET Tau-sporingssubstanser ([18F]RO948, [18F]PI2620 og [18F]MK-6240) hos personer med kognitiv svækkelse
Lokalisering: Spanien
Dette forskningsprojekt sammenligner tre forskellige radioaktive sporingssubstanser til påvisning af tau-proteiner i hjernen hos personer med forskellige former for kognitive lidelser. Studiet undersøger personer med mild kognitiv svækkelse, Alzheimers sygdom, frontotemporal demens, progressiv supranukleær parese, kortikobasal degeneration, Lewy body-demens og Downs syndrom.
Hver deltager modtager sporingssubstanserne gennem injektion i en vene, hvorefter der udføres hjernescanninger. Sporingssubstanserne er designet til at binde sig til tau-proteiner i hjernen og gøre dem synlige under scanningsproceduren. Studiet hjælper forskere med at sammenligne, hvor godt hver sporingssubstans viser tau-proteinophobning i forskellige hjerneområder over tid.
Inklusionskriterierne varierer afhængigt af tilstand: Raske deltagere skal være over 18 år (mindst 5 unge deltagere mellem 18-28 år), mens personer med MCI eller Alzheimers sygdom skal være mellem 50-90 år med specifikke MMSE-scorer (henholdsvis 22-28 og 11-24 point). Studiet kører fra juli 2024 til maj 2027 og omfatter regelmæssige opfølgningsbesøg med kognitive vurderinger og blodprøver.
Forebyggende interventioner
Undersøgelse af Metformin og livsstilsændringer til forebyggelse af demens hos ældre i risiko
Lokalisering: Finland, Sverige
Dette forsøg undersøger forebyggelse af kognitiv tilbagegang og demens hos ældre voksne, der er i risiko, men som i øjeblikket ikke har demens eller betydelige hukommelsesproblemer. Studiet kombinerer et livsstilsbaseret program med medicinen Metformin Hydrochlorid, som normalt anvendes til at kontrollere blodsukkerniveauer hos personer med diabetes, men som her testes for potentielle fordele i forebyggelsen af demens.
Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten en aktiv gruppe, der modtager det strukturerede livsstilsprogram og Metformin, eller en kontrolgruppe, der modtager et selvstyrende livsstilsprogram og placebo. Livsstilsprogrammet omfatter vejledning om kost, motion og andre sunde vaner. Forsøget varer 24 måneder, hvor deltagernes kognitive evner og generelle helbred overvåges løbende.
For at deltage skal man være mellem 60-79 år med en CAIDE-demenrisikoscore på 6 point eller mere. Deltagerne skal have kognitiv præstation på gennemsnitsniveau eller lidt lavere end forventet for deres alder og kunne tale og forstå enten engelsk, finsk eller svensk. Personer i metformin-gruppen skal ikke have diagnosticeret diabetes og skal enten have forhøjet adipositas (BMI på 25 eller mere) eller let forhøjet fastende glukose.
Forsøg med eksperimentelle lægemidler
Undersøgelse af sikkerheden og effekten af NTRX-07 for patienter med mild kognitiv svækkelse eller mild til moderat Alzheimers sygdom
Lokalisering: Tjekkiet, Ungarn, Polen
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af en ny behandling kaldet NTRX-07 hos personer med mild kognitiv svækkelse eller mild til moderat Alzheimers sygdom. Studiet er designet som “dobbeltblindet”, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der modtager den aktive medicin eller placebo under forsøget. Dette sikrer, at resultaterne ikke påvirkes af forventninger til behandlingen.
Deltagerne skal være mellem 65-80 år gamle med en kropsvægt på 55-110 kg og et BMI mellem 18-35 kg/m². De skal have en CDR-score mellem 0,5 og 2,0 og hukommelsesscorer, der matcher mild kognitiv svækkelse eller mild til moderat Alzheimers sygdom. Medicinen administreres oralt i form af en tablet på 45 mg dagligt i 28 dage.
Forsøget undersøger også, hvordan kroppen behandler NTRX-07 ved at studere dets tilstedeværelse i blodet og cerebrospinalvæsken (væsken omkring hjernen og rygmarven). Deltagerne overvåges nøje for eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand gennem regelmæssige opfølgningsbesøg. Studiet forventes at give værdifuld information om sikkerhed og tolerabilitet af medicinen.
Undersøgelse af virkningerne af Phenserine og Donepezil hos patienter med tidlig eller mild Alzheimers sygdom
Lokalisering: Norge
Dette forsøg sammenligner to lægemidler, Phenserine og Donepezil, hos personer med tidlig eller mild Alzheimers sygdom. Studiet undersøger, hvordan disse lægemidler påvirker specifikke biologiske markører relateret til cellesundhed i hjernen. Phenserine tages i kapselform, mens Donepezil fås som filmovertrukne tabletter i 5 mg eller 10 mg doser.
Deltagerne skal have en diagnose af Alzheimers sygdom baseret på de nyeste retningslinjer og være i stand til at deltage i alle planlagte evalueringer. De skal have en signifikant ændring i en valideret AD amyloid- eller tau-biomarkør, hvilket kan bestemmes ved hjælp af en amyloid PET-scanning eller specifikke test på rygmarvsvæske eller blod. Deltagerne skal være mindst 50 år gamle, tale flydende norsk og have haft en MR-scanning inden for de sidste to år.
Behandlingsperioden varer 8 uger, hvor deltagerne fortsætter med at tage deres tildelte medicin som anvist. Regelmæssige vurderinger overvåger sikkerhed, tolerabilitet og ændringer i kognitiv funktion og biomarkører. Studiet omfatter også baseline- og opfølgningsevalueringer med Montreal Cognitive Assessment (MoCA) for at evaluere eventuelle ændringer i kognitiv funktion.
Undersøgelse af Lithiumcarbonat for patienter med TBR1-relateret neurokognitiv lidelse
Lokalisering: Frankrig
Dette forsøg fokuserer på TBR1-relateret neurokognitiv lidelse, som er forbundet med ændringer i TBR1-genet, der kan påvirke hjernens funktion og udvikling. Studiet undersøger effekten af lithiumcarbonat, et lægemiddel, der almindeligvis bruges til at behandle humørsygdomme, administreret i form af kapsler eller tabletter.
Forsøgets formål er at evaluere, hvordan 24 måneders behandling med lithiumcarbonat kan påvirke adfærd og livskvalitet hos personer med TBR1-relateret neurokognitiv lidelse. Deltagerne gennemgår først en observationsperiode på mellem 6-12 måneder, efterfulgt af 24 måneders behandling. I denne periode overvåger forskere ændringer i adaptiv adfærd, som refererer til, hvor godt en person kan tilpasse sig deres miljø og daglige livsaktiviteter.
For at deltage skal man være mindst 6 år gammel og have en bekræftet patogen eller sandsynligvis patogen TBR1-variant. Hvis man tager psykoaktiv medicin, skal dosen og tidsplanen være stabil i mindst 2 måneder før behandlingsstart. Deltagerne vurderes regelmæssigt ved 6, 12, 18 og 24 måneder for ændringer i socialisering, kommunikationsevner, livskvalitet og adfærd.
Undersøgelse af RL-007 til forbedring af kognitiv svækkelse hos patienter med skizofreni
Lokalisering: Bulgarien, Tjekkiet, Polen
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af en ny behandling kaldet RL-007 på personer med skizofreni, specifikt rettet mod kognitiv svækkelse forbundet med denne tilstand. Kognitiv svækkelse refererer til vanskeligheder med hukommelse, opmærksomhed og problemløsningsevner, som er almindelige hos personer med skizofreni.
Studiet sammenligner RL-007, som tages i kapselform, med placebo i et dobbeltblindet design over seks uger. Deltagerne skal være voksne mellem 18-55 år med et BMI på 40,0 eller mindre og have en diagnose af skizofreni i mindst 6 måneder. De skal have en PANSS-score på 80 eller mindre og i øjeblikket tage en enkelt atypisk antipsykotisk medicin (undtagen clozapin) i en stabil dosis i mindst 4 uger.
Gennem hele studiet gennemgår deltagerne forskellige test for at måle ændringer i deres kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, samt generelle sundhedstjek, herunder vitale tegn og laboratorieprøver. Studiet har til formål at give værdifuld information om, hvorvidt RL-007 kan hjælpe med at forbedre kognitiv funktion hos mennesker med skizofreni.
Undersøgelse af lattergas og oxygen til behandling af depression hos plejehjemsboere med neurokognitive lidelser
Lokalisering: Frankrig
Dette forsøg fokuserer på behandling af beboere på plejehjem, som har betydelige depressive symptomer og en type hukommelses- og tænkeproblem kendt som neurokognitiv lidelse. Den testede behandling kaldes EMONO, som er en kombination af to gasser, lattergas og oxygen, brugt som tillægsbehandling til konventionelle antidepressiva.
Studiet sammenligner EMONO med placebo (medicinsk luft, en blanding af nitrogen og oxygen) for at se, om EMONO kan hjælpe med at forbedre depressive symptomer hos personer, der ikke har reageret godt på mindst ét standard antidepressivum. Behandlingen gives gennem inhalation i fire uger, hvor deltagerne overvåges for ændringer i deres depressive symptomer og generelle velbefindende.
Inklusionskriterierne omfatter mænd og kvinder på 60 år eller derover, der bor på plejehjem, med en diagnose af større neurokognitiv lidelse i mindst 6 måneder. Deltagerne skal have en MMSE-score på 20 eller mindre og en NPI-depressionsscore på 4 eller mere. Gennem hele studiet gennemgår deltagerne ugentlige vurderinger ved hjælp af forskellige skalaer til måling af depressive symptomer, psykoadfærdsmæssige forstyrrelser og velbefindende.
Undersøgelse af Fasudil Hydrochlorid til forebyggelse af hukommelsestab hos patienter med tidlig Alzheimers sygdom
Lokalisering: Norge
Dette forsøg undersøger effekten af Fasudil Hydrochlorid, en type medicin kendt som en Rho-kinase (ROCK)-hæmmer, hos personer med Alzheimers sygdom i tidlige stadier. Medicinen menes at have beskyttende virkninger på hjernen og administreres i kapselform gennem munden.
Studiet varer 12 måneder, hvor deltagerne tager 40 mg Fasudil Hydrochlorid tre gange dagligt eller placebo. Formålet er at vurdere, om medicinen kan hjælpe med at forhindre hukommelsestab hos personer med tidlig Alzheimers sygdom. Gennem studiet gennemgår deltagerne forskellige vurderinger for at overvåge hukommelse, opmærksomhed og generel hjernefunktion ved hjælp af FLAME-batteriet.
Deltagerne skal have tidlig Alzheimers sygdom, herunder stadie 3 mild kognitiv svækkelse eller stadie 4 mild Alzheimers demens, med en signifikant ændring i validerede biomarkører. De skal være mindst 50 år gamle, tale flydende norsk og have en pålidelig studiepartner. Regelmæssige sikkerhedsvurderinger omfatter fysiske og neurologiske undersøgelser, ECG og blodprøver. Ved afslutningen af de 12 måneder udføres endelige vurderinger for at evaluere ændringer i hukommelse og andre kognitive funktioner.
Undersøgelse af Donanemab-dosering for voksne med tidlig Alzheimers sygdom
Lokalisering: Italien
Dette kliniske forsøg studerer effekten af forskellige doseringsregimer af Donanemab (også kendt under kodenavn LY3002813) hos voksne med tidlig symptomatisk Alzheimers sygdom. Studiet har til formål at forstå, hvordan forskellige doser af Donanemab påvirker forekomsten af en specifik hjerneændring kendt som ARIA-E (Amyloid-Relateret Billeddannelses Abnormitet-Ødem/Effusion), som nogle gange kan ses i hjernescanninger af personer, der modtager visse behandlinger for Alzheimers sygdom.
Deltagerne i studiet modtager enten Donanemab eller placebo gennem intravenøs infusion. Studiet bruger også Neuraceq, som indeholder Florbetaben (18F), et stof brugt i hjernebilleddannelse til at hjælpe med at visualisere visse ændringer i hjernen. Derudover anvendes natriumchlorid (almindeligt saltvand) som standardopløsning til infusion.
Inklusionskriterierne omfatter en gradvis og progressiv ændring i hukommelsesfunktion rapporteret af deltageren selv eller nogen, der kender dem godt, i mindst 6 måneder. Deltagerne skal opfylde kriterierne for både 18F flortaucipir PET-scanning og 18F florbetapir PET-scanning som bestemt ved central gennemgang. Formålet med studiet er at indsamle information om sikkerhed og effektivitet af forskellige doseringsstrategier af Donanemab til reduktion af amyloid-plaques, som er proteinaflejringer i hjernen forbundet med Alzheimers sygdom.
Opsummering
De ti beskrevne kliniske forsøg repræsenterer forskellige tilgange til håndtering af kognitiv forstyrrelse og relaterede tilstande. Studierne spænder fra avancerede diagnostiske billeddannelsesteknikker til lægemiddelbaserede interventioner og livsstilsprogrammer.
En bemærkelsesværdig tendens er fokus på tidlig påvisning og intervention. Flere forsøg, såsom de svenske og spanske billeddannelsesstudier, arbejder på at forbedre diagnostiske metoder ved hjælp af PET-scanning og forskellige sporingssubstanser. Dette kan potentielt føre til tidligere og mere præcis diagnosticering af neurodegenerative lidelser.
Lægemiddelforskningen omfatter både genbehandling af eksisterende medicin (som Metformin og Lithiumcarbonat) til nye indikationer og udvikling af helt nye behandlinger (som NTRX-07 og RL-007). Særligt interessant er forsøget med Metformin kombineret med livsstilsintervention i Finland og Sverige, som repræsenterer en holistisk tilgang til forebyggelse af demens.
Geografisk er forsøgene spredt over hele Europa, fra Skandinavien til Sydeuropa og Østeuropa, hvilket afspejler et bredt internationalt samarbejde om at finde bedre behandlinger for kognitive forstyrrelser. Flere forsøg er multicenterundersøgelser, der omfatter deltagere fra forskellige lande, hvilket øger studiernes statistiske styrke og generaliserbarhed.
Det er vigtigt at bemærke, at alle disse forsøg stadig er i gang, og resultaterne er endnu ikke kendt. Personer, der er interesserede i at deltage i kliniske forsøg, bør konsultere deres læge for at diskutere, om deltagelse kunne være relevant for deres situation.
