Indholdsfortegnelse

• Overblik over forsøgene
• Hudsygdomme og lokal behandling
• Blodsygdomme og kombinationsbehandling
• Immunsygdomme og transplantationsrelaterede studier
• Studier i børn og unge
• Hvad forsøgene måler
• Hvem kan deltage

Overblik over forsøgene

De viste studier undersøger Ruxolitinib i mange forskellige sygdomme, både som creme på huden og som tablet eller oral opløsning.^[1][2] Forsøgene er lavet som interventionale studier, hvilket betyder, at deltagerne får en planlagt behandling, og forskerne følger resultaterne.^[1]

De fleste forsøg er i fase 2 eller fase 3, men der findes også fase 1 og fase 4-studier.^[1] Nogle studier er stadig autoriserede, mens andre er afsluttede.^[1]

Hudsygdomme og lokal behandling

Flere studier undersøger Ruxolitinib som creme ved hudsygdomme som hidradenitis suppurativa, atopisk dermatitis, vitiligo, prurigo nodularis og kronisk håndeksem.^[1] Disse studier ser især på, om huden bliver bedre, og om behandlingen kan sammenlignes med vehicle cream, som er en creme uden aktivt stof.^[1]

I TRuE-HS1 og TRuE-HS2 undersøges Ruxolitinib cream hos personer med hidradenitis suppurativa i fase 3-studier med 550 deltagere i hvert studie.^[1] Hovedmålet er HiSCR75 ved uge 16, som betyder mindst 75 % fald i det samlede antal betændte knuder uden forværring af bylder eller drænende tunneler.^[1]

Hos børn og unge med moderat atopisk dermatitis undersøger et fase 3b-studie Ruxolitinib cream hos alderen 6 til under 18 år, hvor mange har haft utilstrækkelig effekt af, eller ikke tåler, eller ikke kan få standardbehandling med TCS og TCI.^[1] Hovedmålet er EASI75 ved uge 8, som betyder mindst 75 % forbedring i et eksem-scoringssystem.^[1]

Et andet fase 3-studie undersøger børn 6 til under 12 år med ikke-segmental vitiligo og måler F-VASI75 ved uge 24.^[1] Der er også et fase 2-studie i genital vitiligo, hvor man ser på, om synligheden i genitalområdet bliver mindre ved uge 48.^[1]

Ved prurigo nodularis blev Ruxolitinib cream undersøgt i to fase 3-studier, begge med vehicle cream som sammenligning.^[1] Hovedmålet var WI-NRS4 ved uge 12, som betyder en forbedring på mindst 4 point i kløescore.^[1] Kronisk håndeksem blev undersøgt i et fase 2-studie, hvor man målte IGA-CHE-TS ved uge 16.^[1]

Blodsygdomme og kombinationsbehandling

Ruxolitinib bliver også undersøgt i flere studier for myelofibrose, som er en sygdom i knoglemarven.^[1] Nogle studier ser på Ruxolitinib alene, mens andre undersøger kombinationer med navtemadlin, selinexor, navitoclax, axatilimab, roginolisib, elritercept, KER-050 eller andre behandlinger.^[1]

I et fase 3-studie hos behandling-naive patienter med myelofibrose sammenlignes selinexor + Ruxolitinib med placebo + Ruxolitinib.^[1] De vigtigste mål er andelen med mindst 35 % mindre miltvolumen ved uge 24 og ændring i totale symptomer målt med MFSAF.^[1]

I et andet fase 3-studie undersøges navtemadlin sammen med Ruxolitinib hos patienter med primær eller sekundær myelofibrose.^[1] Her måler forskerne igen miltvolumen og symptomer efter 24 uger.^[1]

Et fase 2-studie ser på navitoclax alene eller sammen med Ruxolitinib hos personer med myelofibrose og måler blandt andet SVR35 ved uge 24.^[1] Et andet studie undersøger KER-050 sammen med eller uden Ruxolitinib hos personer med myelofibrose og følger især sikkerhed over tid.^[1]

Der er også studier i polycytæmia vera og essentiel trombocytæmi, hvor Ruxolitinib sammenlignes med anden behandling eller bruges i kombination med peginterferon alfa-2a.^[1] I disse forsøg måles blandt andet event-free survival, komplette hæmatologiske svar og sikkerhed.^[1]

Immunsygdomme og transplantationsrelaterede studier

Ruxolitinib bliver også undersøgt ved sygdomme, hvor immunsystemet er meget aktivt, for eksempel graft-versus-host-sygdom og HLH.^[1] Ved graft-versus-host-sygdom ser flere studier på, om Ruxolitinib kan forbedre respons, når det gives sammen med andre behandlinger som axatilimab eller extracorporeal photopheresis (ECP), som er en behandling, hvor blod behandles uden for kroppen og gives tilbage.^[1]

Et fase 2-studie i steroid-refraktær kronisk graft-versus-host-sygdom måler overall response rate ved uge 25.^[1] Et andet fase 2-studie i nydiagnosticeret kronisk graft-versus-host-sygdom måler overall response ved 6 måneder.^[1]

Ved akut graft-versus-host-sygdom hos børn sammenlignes Ruxolitinib også med anden behandling, og et hovedmål er overall response ved dag 28.^[1] Hos voksne med erhvervet HLH i intensivafdeling undersøges Ruxolitinib sammen med standardbehandling, og hovedmålet er overlevelse med fald i SOFA-score på mindst 3 point ved dag 7.^[1]

Et andet studie i børn med HLH ser på overlevelse frem til HSCT, som betyder hæmatopoietisk stamcelletransplantation.^[1] Her undersøger forskerne, om Ruxolitinib sammen med kortikosteroider kan hjælpe patienterne frem til transplantationen.^[1]

Studier i børn og unge

Flere af forsøgene er lavet specifikt til børn og unge, hvilket er vigtigt, fordi sygdomme og behandling kan være anderledes end hos voksne.^[1] Det gælder blandt andet studier i HLH, atopisk dermatitis, vitiligo, akut lymfoblastær leukæmi og leukæmi/lymfom med ændringer i IL-7R/JAK-STAT-signalvejen.^[1]

I et fase 4-studie ved akut lymfoblastær leukæmi gives Ruxolitinib sammen med kemoterapi, og hovedmålet er andelen med MRD-negativitet ved TP2.^[1] MRD betyder minimal restsygdom, altså meget små rester af sygdom, som kan være svære at måle.^[1]

Et andet tidligt studie undersøger Ruxolitinib og venetoclax hos børn med tilbagefald eller behandlingsresistent leukæmi eller lymfom med bestemte mutationer, og her ser man på maksimal tålt dosis og derefter samlet responsrate.^[1]

Hvad forsøgene måler

De vigtigste mål i forsøgene er forskellige, men de handler ofte om effekt og sikkerhed.^[1] I hudstudier måles der ofte forbedring i symptomer, for eksempel kløe, synlighed af læsioner eller ændring i eksem-score.^[1]

I blodsygdomme måles der ofte miltvolumen, symptomscore, overlevelse eller respons på behandling.^[1] I sikkerhedsstudier ser forskerne på bivirkninger, alvorlige bivirkninger, laboratorieværdier, vitalparametre og nogle gange hjerterytme på EKG.^[1]

Nogle studier bruger meget konkrete mål som HiSCR75, EASI75, F-VASI75, SVR35, WI-NRS4, ORR eller EFS.^[1] Disse forkortelser beskriver faste måder at måle, om behandlingen hjælper, og om sygdommen bliver mindre aktiv.^[1]

Hvem kan deltage

Deltagelse afhænger af den enkelte sygdom, alder og tidligere behandling.^[1] Nogle studier kræver for eksempel, at patienten har moderat til svær sygdom, at standardbehandling ikke har virket, eller at der er tale om en bestemt sygdomsvariant.^[1]

Andre studier er kun for patienter, der er nye i behandling, som ved nogle myelofibrose-studier, mens andre kun er for patienter, der allerede har fået behandling og har haft utilstrækkelig effekt.^[1] Der findes også rollover-studier, som giver fortsat adgang til behandling for personer, der allerede deltager i et tidligere studie og fortsat kan have gavn af behandlingen.^[1]