Indholdsfortegnelse
- Hvad er methylprednisolonacetat?
- Oftalmologiske anvendelser
- Muskuloskeletale behandlinger
- Neurologiske og smerte-behandlinger
- Respiratoriske tilstande
- Andre medicinske anvendelser
- Sammenlignende studier og bioækvivalens
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er methylprednisolonacetat?
Methylprednisolonacetat er et syntetisk kortikosteroid, der anvendes som en kraftig anti-inflammatorisk og immunundertrykkende medicin[1]. Det er en depot-form af methylprednisolon, hvilket betyder, at det frigiver det aktive stof langsomt over tid og giver en forlænget behandlingseffekt[2]. Denne egenskab gør det særligt nyttigt i kliniske sammenhænge, hvor langvarig anti-inflammatorisk virkning er ønsket[3].
I kliniske forsøg undersøges methylprednisolonacetat til behandling af en bred vifte af inflammatoriske og immunologiske tilstande[4][5]. Lægemidlet kan administreres på forskellige måder afhængigt af den tilstand, der behandles, herunder intramuskulære injektioner, intraartikulære injektioner, og som øjendråber[6].
Oftalmologiske anvendelser
Postoperativ øjenbetændelse
En af de mest udbredte anvendelser af methylprednisolonacetat i kliniske forsøg er til behandling af postoperativ inflammation efter øjenoperationer[7]. Studier har sammenlignet intracanalicular dexamethason-indlæg (DEXTENZA) med traditionelle prednisolonacetat øjendråber[8].
I et studie af patienter, der undergik kataraktoperation med diabetisk retinopati, viste forskerne, at DEXTENZA kunne være lige så effektivt som traditionelle øjendråber til at forhindre pseudophakic macular edema[1]. Dette er særligt vigtigt, da dårlig behandlingsoverholdelse med øjendråber kan øge risikoen for komplikationer hos diabetiske patienter[1].
Behandling af børn efter øjenkirurgi
Kliniske forsøg har også undersøgt sikkerheden og effektiviteten af methylprednisolonacetat-baserede behandlinger hos børn[9][10]. Et studie sammenlignede KPI-121 1% med prednisolonacetat til behandling af inflammation efter kataraktkirurgi hos børn i alderen 0-3 år[9].
Muskuloskeletale behandlinger
Skulderproblemer
Methylprednisolonacetat anvendes hyppigt til behandling af skulderimping syndrom gennem subacromial injektioner[11]. Et randomiseret kontrolleret forsøg sammenlignede methylprednisolonacetat med ketorolac (et ikke-steroid anti-inflammatorisk lægemiddel) til behandling af skulderimping[11].
Studier har også undersøgt methylprednisolonacetat hos diabetiske patienter med kroniske skulderproblemer[12]. Forskere målte risk-benefit forholdet af subacromial kortikosteroidinjektioner hos type 2 diabetikere og fandt, at behandlingen kunne være effektiv, men krævede nøje overvågning af blodsukkerniveauerne[12].
Led- og seneproblemer
I behandling af kalkificerende tendinopati i skulderen sammenlignede forskere effektiviteten og virkningerne på hypothalamus-hypofyse-binyreaksen ved enkelt intraartikulær injektion af methylprednisolonacetat versus triamcinolonacetonid[3].
Ved karpaltunnelsyndrom hos sklerodermipatienter sammenlignede et studie lokale ozon-injektioner med methylprednisolonacetat-injektioner[6]. Formålet var at undersøge, om ozonterapien kunne tilbyde symptomlindring som et alternativ til traditionel steroidbehandling[6].
Et andet studie fokuserede på trapeziometacarpal artrose og sammenlignede hypertonic dextrose-injektioner med kortikosteroidinjektioner[13]. Dette studie undersøgte, om dextrose-injektioner kunne give langvarige forbedringer sammenlignet med traditionel steroidbehandling[13].
Kirurgiske anvendelser
I forbindelse med totalknæprotese undersøgte forskere, om periartikulære injektioner indeholdende kortikosteroider under operationen kunne forbedre tidlige kliniske resultater[14]. Studiet sammenlignede injektioner med og uden methylprednisolonacetat for at vurdere effekten på smerter, hospitalstid og funktionelle resultater[14].
Neurologiske og smerte-behandlinger
Rygproblemer og nerveblokader
Methylprednisolonacetat anvendes ofte i epidurale injektioner til behandling af rygproblemer[2][15]. Et studie sammenlignede dexamethason med methylprednisolonacetat (Depo-Medrol) i lumbale epidurale injektioner[2]. Målet var at bepale, hvilket stof der var mest effektivt til smertelindring ved discushernier og lumbal radikulit[2].
Ved behandling af akut ischias blev transforaminale epidurale injektioner med methylprednisolonacetat sammenlignet med standardbehandling med oral smertestillende medicin[15]. Studiet undersøgte, om tidlig intervention med epidurale injektioner kunne reducere symptomvarighed og forbedre patienternes funktionsevne[15].
For radiculær lændesmerter sammenlignede et studie intramuskulær methylprednisolonacetat med placebo som supplement til standardbehandling[16]. Dette var et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret forsøg, der evaluerede, om en kraftig anti-inflammatorisk behandling kunne reducere smerte og funktionsnedsættelse[16].
Migrænebehanding
I akutbehandling af migræne på skadestuer sammenlignede forskere verschillende kortikosteroid-behandlinger[17]. Et studie sammenlignede metoclopramid plus dexamethason med metoclopramid plus methylprednisolonacetat for at reducere antallet af hovedpinedage efter udskrivelse fra skadestuen[17].
Postoperative kirurgiske aplikationer
Ved anterior cervikal discektomi og fusion undersøgte forskere, om intraoperativ topisk anvendelse af kortikosteroider kunne forhindre postoperativ dysfagi (synkebesvær)[18]. Dette studie evaluerede, om methylprednisolonacetat-behandling kunne reducere hævelse og inflammation, der ofte fører til synkeproblemer efter denne type kirurgi[18].
Respiratoriske tilstande
Astma
I behandling af akut svær astma sammenlignede forskere effektiviteten af hydrocortison og methylprednisolon[4]. Studiet undersøgte, hvilket af de to kortikosteroider der var mest effektivt til hurtig symptomreduktion og forebyggelse af tilbagefald[4].
Bronkiolitis hos børn
Et studie evaluerede virkningen af systemiske glukokortikoider på det inflammatoriske respons og kliniske forløb hos patienter med svær bronkiolitis[19]. Forskerne undersøgte, om en 7-dages kur med systemiske glukokortikoider kunne reducere inflammationsaktiviteten sammenlignet med standardbehandling[19].
Et andet studie fokuserede specifikt på børn med svær pneumoni og undersøgte behovet for glukokortikoidterapi i den akutte fase af sygdommen[20].
Andre medicinske anvendelser
Nyresygdomme
I behandling af primær membranøs nefropati sammenlignede et europæisk multicenterstudie sekventiel terapi med tacrolimus-rituximab versus methylprednisolon-cyclophosphamid[5]. Dette studie evaluerede den langsigtede effektivitet og sikkerhed af forskellige immunundertrykkende regimer[5].
Godtartet Prostata Hyperplasi og Kræft
Methylprednisolon anvendes også som støttebehandling i kombination med andre lægemidler[21][22]. I behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatakræft blev det givet sammen med abirateron acetat for at opretholde fysiologiske niveauer af kortikosteroider[21][22].
Gigt
Ved behandling af akutte gigt-anfald hos patienter med nyresygdom sammenlignede forskere Depo-Medrone med anakinra[23]. Dette var et feasibility-studie, der undersøgte muligheden for at gennemføre et større fase III studie, der sammenligner disse to behandlingsformer[23].
Sammenlignende studier og bioækvivalens
Flere studier har fokuseret på bioækvivalens mellem forskellige formuleringer af prednisolonacetat[24][25]. Et studie sammenlignede tre forskellige formuleringer af topisk prednisolonacetat 1% til kontrol af postoperativ inflammation efter glaukom- og/eller kataraktkirurgi[24].
Andre studier har sammenlignet kombinationsformuleringer. Et studie evaluerede en kombination af tobramycin og prednisolonacetat sammenlignet med PredForte for at demonstrere bioækvivalens[25][26].
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhedsprofilen for methylprednisolonacetat varierer afhængigt af administrationsvejen og dosis[27][28]. Ved øjenanvendelse er de primære bekymringer forhøjet intraokulært tryk og risiko for infektion[27].
Ved systemisk anvendelse eller større lokale doser kan der forekomme binyrebarkundertrykkelse[3]. Et studie evaluerede specifikt effektivitet og hypothalamus-hypofyse-binyre-akse undertrykkelse ved intraartikulære kortikosteroidinjektioner[3].
Hos diabetiske patienter er blodsukkerkontrol en særlig bekymring[12]. Studier har vist, at selv lokale kortikosteroidinjektioner kan påvirke blodsukkerniveauerne hos diabetiske patienter, hvilket kræver nøje overvågning[12].
Generelt viser kliniske studier, at methylprednisolonacetat har en acceptabel sikkerhedsprofil, når det anvendes korrekt under medicinsk supervision[28][29]. Imidlertid kræver alle kortikosteroidbehandlinger nøje overvågning for potentielle bivirkninger og kontraindikationer[30][31].
