Pembrolizumab

Pembrolizumab, også kendt under handelsnavnet Keytruda®, er et immunterapi-lægemiddel, der har ændret behandlingsmulighederne for mange kræftpatienter. Dette lægemiddel tilhører en gruppe kaldet PD-1-hæmmere, som hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræft mere effektivt. Gennem omfattende kliniske forsøg undersøges pembrolizumab som behandling for forskellige kræfttyper, herunder lungekræft, modermærkekræft (melanom), brystkræft og mange andre. Denne artikel giver et overblik over, hvordan pembrolizumab anvendes i kliniske undersøgelser, og hvilke resultater forskerne har fundet.

Indholdsfortegnelse

Hvad er pembrolizumab?

Pembrolizumab er et revolutionerende immunterapi-lægemiddel, også kendt under handelsnavnet Keytruda®[1][2]. Det tilhører en gruppe lægemidler kaldet PD-1-hæmmere, som virker ved at blokere interaktionen mellem PD-1-receptoren på T-celler (immunsystemets kampceller) og PD-L1/PD-L2-liganderne på kræftceller[3][4].

Pembrolizumab er et humaniseret monoklonalt antistof af IgG4/kappa-isotypen, der er designet til direkte at blokere denne interaktion[4]. Når PD-1-receptoren blokeres, kan immunsystemets T-celler bedre genkende og angribe kræftceller, som ellers ville gemme sig for immunsystemet.

Kliniske forsøg: En oversigt

Pembrolizumab er blevet undersøgt i omfattende kliniske forsøg på tværs af forskellige faser og kræfttyper. Disse undersøgelser spænder fra tidlige fase I-studier, der fokuserer på at finde den rigtige dosis og sikkerhedsprofil, til store fase III-studier, der sammenligner pembrolizumab med standardbehandlinger[5][6].

Forskerne har undersøgt pembrolizumab i forskellige behandlingssammenhænge:

  • Førstelinje-behandling: Som den første behandling for patienter med nydiagnosticeret kræft[7][8]
  • Andenlinje-behandling: For patienter, hvis kræft er kommet tilbage efter tidligere behandling[9][10]
  • Neoadjuvant terapi: Før operation for at krympe tumoren[11][12]
  • Adjuvant terapi: Efter operation for at forhindre gentagelse[13][14]

Kræfttyper behandlet med pembrolizumab

Lungekræft

Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er en af de mest undersøgte kræfttyper i pembrolizumab-studier. Flere store kliniske forsøg har vist lovende resultater, især hos patienter med høj PD-L1-udtryk[7][15]. Pembrolizumab undersøges både som enkeltbehandling og i kombination med kemoterapi for lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC[16].

Modermærkekræft (Melanom)

Melanom var en af de første kræfttyper, hvor pembrolizumab viste markante resultater. Kliniske forsøg har undersøgt pembrolizumab ved fremskreden melanom, både som enkeltbehandling og i kombination med andre lægemidler som encorafenib og binimetinib hos patienter med BRAF-mutationer[5][17]. Forsøg har også fokuseret på behandling af melanom med hjernemetastaser[2].

Brystkræft

Ved brystkræft undersøges pembrolizumab primært hos patienter med triple-negativ brystkræft og HER2-positiv brystkræft, der er resistent over for trastuzumab[18][19]. Studier har vist aktivitet både i metastatiske og lokalt fremskreden sygdom[4].

Andre kræfttyper

Pembrolizumab undersøges også ved:

  • Nyrekræft (RCC): I kombination med andre lægemidler som axitinib eller bevacizumab[20][21]
  • Blærekræft: Som neoadjuvant behandling før cystektomi[11]
  • Hoved- og halskræft: I kombination med strålebehandling[22][23]
  • Æggestokkræft: Især clear cell-subtypen[24][25]
  • Tarmkræft: Primært hos patienter med mikrosatellit-instabilitet (MSI-H)[26][27]

Kombination behandlinger

En stor del af de kliniske forsøg undersøger pembrolizumab i kombination med andre lægemidler for at forbedre behandlingsresultaterne. Disse kombinationer omfatter:

Kombination med kemoterapi

Pembrolizumab kombineres ofte med standardkemoterapi, såsom carboplatin og paclitaxel ved lungekræft eller carboplatin og pemetrexed ved ikke-skvamøs NSCLC[15][16]. Disse kombinationer har vist forbedret progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse sammenlignet med kemoterapi alene.

Kombination med målrettet terapi

Lenvatinib, en tyrosinkinase-hæmmer, kombineres med pembrolizumab i flere studier for forskellige kræfttyper, herunder leptomeningeale metastaser, clear cell æggestokkræft og thymisk karcinom[1][24][28]. Ved melanom med BRAF-mutationer undersøges kombinationen af encorafenib, binimetinib og pembrolizumab[5].

Kombination med strålebehandling

Kliniske forsøg undersøger kombinationen af pembrolizumab med strålebehandling, især ved hoved- og halskræft og urothelial kræft[22][29]. Teorien er, at strålebehandling kan frigøre tumorantigener, der kan forstærke immunresponset.

Biomarkører og prædiktorer for respons

En af de vigtigste opdagelser i pembrolizumab-forskningen er identifikationen af biomarkører, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen.

PD-L1-udtryk

PD-L1-udtryk målt som Tumor Proportion Score (TPS) eller Combined Positive Score (CPS) er den mest anvendte biomarkør[20][30]. Patienter med høj PD-L1-udtryk (typisk ≥50% for TPS eller ≥1 for CPS) har generelt bedre respons på pembrolizumab.

Mikrosatellit-instabilitet (MSI)

Mikrosatellit-instabilitet (MSI-H) eller defekt mismatch repair (dMMR) er vigtige biomarkører, især ved tarmkræft[26][27]. Tumorer med MSI-H har typisk høj tumor-mutationsbyrde og responderer godt på immunterapi.

Tumor-mutationsbyrde (TMB)

Høj tumor-mutationsbyrde (TMB) er associeret med bedre respons på pembrolizumab, da tumorer med mange mutationer producerer flere neoantigener, som immunsystemet kan genkende[27].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsprofilen for pembrolizumab er generelt acceptabel, men patienter skal overvåges nøje for immunrelaterede bivirkninger (irAEs).

Almindelige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  • Træthed og svaghed[31]
  • Udslæt og hudreaktioner[18]
  • Diarré og andre mave-tarm-problemer[9]
  • Feber og influenza-lignende symptomer
  • Hoste og åndenød[15]
  • Appetitløshed og vægttab

Alvorlige bivirkninger

Immunrelaterede bivirkninger kan være alvorlige og omfatter:

  • Pneumonitis: Betændelse i lungerne[2]
  • Hepatitis: Betændelse i leveren[20]
  • Colitis: Betændelse i tyktarmen
  • Endokrinopati: Problemer med skjoldbrusk-, binyrer- eller hypofysefunktion[30]
  • Nefritis: Betændelse i nyrerne

Disse bivirkninger kræver øjeblikkelig medicinsk behandling, ofte med korticosteroider eller andre immunsuppressive lægemidler.

Behandlingsregimer og doser

Pembrolizumab gives typisk som intravenøs infusion over 30 minutter. De mest anvendte dosisregimer i kliniske forsøg omfatter:

  • 200 mg hver 3. uge (fast dosis) – den mest almindelige[1][24]
  • 400 mg hver 6. uge – for forbedret patientkomfort[32]
  • 2 mg/kg hver 3. uge – vægtbaseret dosering hos børn[33]

Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af kræfttype og behandlingssammenhæng, men er typisk:

  • Op til 35 cyklusser (cirka 2 år) for de fleste kræfttyper[24][33]
  • 17-18 cyklusser (cirka 1 år) som adjuvant behandling[13][14]
  • Indtil sygdommen forværres eller uacceptable bivirkninger opstår

Overvågning og evaluering

Patienter i pembrolizumab-forsøg overvåges nøje med regelmæssige undersøgelser:

Billeddannelse

Tumorrespons evalueres ved hjælp af RECIST 1.1-kriterier eller immune-relaterede responskriterier (iRECIST)[24][25]. Scanninger foretages typisk:

  • Hver 6-9 uge i de første 6 måneder
  • Hver 12. uge derefter
  • Ved mistanke om sygdomsprogression

Laboratoriemonitorering

Regelmæssige blodprøver overvåger:

  • Leverfunktion (ALAT, ASAT, bilirubin)
  • Nyrefunktion (kreatinin)
  • Skjoldbruskkirtelfunktion (TSH, T3, T4)[20]
  • Blodtal (hæmoglobin, hvide blodlegemer, blodplader)

Responsmålinger

De vigtigste effektmål i kliniske forsøg omfatter:

  • Objektiv responsrate (ORR): Procentdelen af patienter med komplet eller delvis respons[1][24]
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden indtil sygdommen forværres[5][7]
  • Samlet overlevelse (OS): Tiden til død af enhver årsag[17][21]
  • Responsvariighed (DOR): Hvor længe responset varer[33]

Pembrolizumab repræsenterer et betydeligt fremskridt i kræftbehandling, og de igangværende kliniske forsøg fortsætter med at udvide vores forståelse af, hvordan dette lægemiddel bedst kan anvendes til gavn for kræftpatienter på tværs af forskellige sygdomstyper og stadier.

AspektDetaljer
LægemiddelnavnPembrolizumab (Keytruda®)
LægemiddeltypePD-1-hæmmer (immunterapi)
AdministrationIntravenøs infusion hver 3. uge
HovedkræfttyperLungekræft, melanom, brystkræft, nyrekræft, blærekræft, tarmkræft
AnvendelseSom enkeltbehandling eller i kombination med kemoterapi/andre lægemidler
Vigtige biomarkørerPD-L1-udtryk, MSI-status, tumor-mutationsbyrde
Almindelige bivirkningerTræthed, udslæt, diarré, feber, hoste
Alvorlige bivirkningerImmunrelaterede bivirkninger (lunger, lever, nyrer)
BehandlingsvarighedTypisk op til 2 år eller indtil sygdommen forværres
OvervågningRegelmæssige scanninger og blodprøver for at vurdere respons og sikkerhed

Igangværende kliniske forsøg for Pembrolizumab

  • Undersøgelse af to lægemidler (pembrolizumab og lenvatinib) til behandling af fremskreden leverkræft hos patienter, hvor tidligere behandling ikke har virket

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland
  • Behandling med pembrolizumab og azacitidin hos patienter med akut myeloid leukæmi og NPM1-mutation, der viser tegn på tilbagefald

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland
  • Afprøvning af pembrolizumab og sacituzumab govitecan til behandling af invasiv blærekræft hos patienter, der ikke kan tåle cisplatin

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Italien

Ordliste

  • PD-1-hæmmer: En type immunterapi, der blokerer PD-1-receptoren på T-celler, så immunsystemet bedre kan bekæmpe kræft
  • PD-L1: Et protein på kræftceller, der normalt beskytter dem mod immunsystemet. PD-L1-niveauer bruges til at forudsige respons på immunterapi
  • Objektiv responsrate (ORR): Procentdelen af patienter, hvis tumorer krymper eller forsvinder helt under behandling
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Den tid, der går fra behandlingsstart, til sygdommen forværres eller patienten dør
  • Samlet overlevelse (OS): Den tid, der går fra behandlingsstart, til patienten dør af enhver årsag
  • RECIST 1.1: Standardkriterier for at måle, om kræftbehandling virker ved at evaluere tumorstørrelse
  • Mikrosatellit-instabilitet (MSI): En genetisk egenskab ved visse tumorer, der gør dem mere følsomme over for immunterapi
  • Tumor-mutationsbyrde (TMB): Antallet af genetiske mutationer i en tumor – høj TMB kan indikere bedre respons på immunterapi
  • Neoadjuvant terapi: Behandling givet før den primære behandling (som operation) for at krympe tumoren
  • Adjuvant terapi: Behandling givet efter den primære behandling for at forhindre gentagelse af kræft
  • Kombination terapi: Behandling med flere forskellige lægemidler eller behandlingsmetoder samtidig
  • Immunrelaterede bivirkninger (irAEs): Bivirkninger forårsaget af, at immunsystemet angriber normale, sunde celler i kroppen

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04729348
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04129515
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04150900
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03051672
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-nye-laegemidler-til-behandling-af-fremskreden-modermaerkekraeft-med-braf-mutation/
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05217446
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-sigvotatug-vedotin-sammen-med-pembrolizumab-til-fremskreden-lungekraeft-med-hoje-pd-l1-niveauer/
  8. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-pf-08634404-kombineret-med-en-kombination-af-laegemidler-til-voksne-med-fremskreden-eller-spredt-ikke-smacellet-lungekraeft/
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03003468
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03110328
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02736266
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07129772
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06268613
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07160335
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04166487
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06847334
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05926960
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02129556
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04418219
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02133742
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02348008
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02289209
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06137378
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05296512
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05737199
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01876511
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04098068
  28. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-med-laegemidlerne-pembrolizumab-og-lenvatinib-mod-tilbagevendende-brisseltumor-thymisk-karcinom-og-b3-thymom/
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02880345
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02511184
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02852655
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06153238
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03783078