Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøg med Lidocaine
- Hvilke patientgrupper undersøges?
- Hvordan er forsøgene bygget op?
- Hvilke endepunkter måles?
- Hvad sammenlignes Lidocaine med?
- Hvad betyder det for patienter?
Overblik over forsøg med Lidocaine
De tilgængelige forsøg undersøger Lidocaine i meget forskellige kliniske situationer, især hvor smerte eller lokal bedøvelse er en vigtig del af behandlingen.[1][2][3]
Nogle studier ser på akut smerte hos børn, andre på smerte ved fødselsskader, skulderstivhed, hovedpine efter duralpunktur og smerte i forbindelse med venekateter.[1][2][4][5]
Der er også et forsøg i leverkirurgi, hvor man undersøger intravenøs Lidocaine og ser på opioidforbrug efter operation.[6]
Hvilke patientgrupper undersøges?
Forsøgene omfatter både børn og voksne, men de er målrettet meget specifikke grupper.[1][2][4]
Børn med alvorlig akut traumerelateret smerte: Her sammenlignes to næse-givne behandlinger for at se, hvilken der lindrer smerte bedst i akutmodtagelsen.[1]
Kvinder med førstegradige bristninger i mellemkødet: Her undersøges, om injiceret Lidocaine eller en creme giver bedst smertelindring ved reparation af vævet efter fødsel.[2]
Patienter med frossen skulder: Her ser man på, hvordan behandling med fysioterapi, injektioner eller begge dele påvirker smerte og funktion.[3]
Patienter med post-dural punktursyndrom: Her undersøges behandling af hovedpine efter en procedure, og Lidocaine indgår i den sammenligning, der laves med blodplaster.[4]
Patienter med levertumorer, som får leverkirurgi: Her vurderes intravenøs Lidocaine i forhold til opioidforbrug efter operation.[6]
Hvordan er forsøgene bygget op?
De fleste af forsøgene er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultatet med en anden behandling eller en kontrolgruppe.[1][2][3]
Forsøgene med Lidocaine spænder fra fase 2 til fase 4, så de dækker både tidlige effektstudier og mere praktisk brug i klinikken.[1][2][3][4][6]
Et forsøg er afsluttet, mens de andre i materialet er autoriserede, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3][4][6]
Hvilke endepunkter måles?
Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og i disse studier er det ofte smerte eller funktion.[1][2][3]
I børneforsøget måles smerte med en VAS, og forskerne ser på ændringen fra start til 30 minutter efter behandling.[1]
I forsøget med frossen skulder bruges Shoulder Pain and Disability Index, som viser både smerte og hvor meget skulderen begrænser daglig funktion.[3]
I forsøget med post-dural punktursyndrom måles hovedpineintensitet i oprejst stilling på en numerisk verbal skala fra 0 til 10 på flere tidspunkter over 7 dage.[4]
I forsøget med førstegradige bristninger måles smerte med en visuel analog skala, både under administrationen og i timerne efter fødslen.[2]
I leverkirurgiforsøget er det vigtigste mål det samlede opioidforbrug i de første 24 timer efter operation.[6]
Hvad sammenlignes Lidocaine med?
I flere forsøg sammenlignes Lidocaine med en anden behandling for at se, hvilken der virker bedst i den konkrete situation.[2][4][6]
Ved førstegradige bristninger sammenlignes injiceret Lidocaine med en topical behandling, altså en behandling, der smøres på huden eller slimhinden.[2]
Ved post-dural punktursyndrom sammenlignes den undersøgte blokade med blood patch, som er den nuværende standardbehandling i forsøget.[4]
Ved leverkirurgi sammenlignes intravenøs Lidocaine med natriumchlorid, som bruges som kontrolbehandling i studiet.[6]
Hvad betyder det for patienter?
Disse forsøg viser, at Lidocaine bliver undersøgt som en del af meget forskellige behandlingsforløb, hvor formålet er at mindske smerte eller forbedre patientens funktion.[1][2][3][4][6]
For patienter betyder det, at deltagelse kun er relevant, hvis man passer til den meget bestemte gruppe, som forsøget er lavet til.[1][2][3][4][6]
Resultaterne kan hjælpe forskere med at forstå, om Lidocaine virker bedst alene, i kombination med andre behandlinger eller som en del af en procedure.[2][3][4][6]







