Indholdsfortegnelse

• Hvad er levetiracetam?
• Epilepsibehandling med levetiracetam
• Brug hos børn og unge
• Andre neurologiske tilstande
• Sikkerhed og bivirkninger
• Administration og dosering

Hvad er levetiracetam?

Levetiracetam er et moderne antiepileptisk lægemiddel, der blev udviklet som et alternativ til ældre epilepsimediciner^[1]. Medicinen virker ved at stabilisere de elektriske signaler i hjernen og forhindre de unormale udladninger, der forårsager epileptiske anfald^[2]. I modsætning til mange andre epilepsimediciner har levetiracetam en unik virkningsmekanisme, der gør det mindre tilbøjeligt til at interagere med andre lægemidler^[3].

Levetiracetam markedsføres ofte under handelsnavnet Keppra og findes i forskellige formuleringer, herunder tabletter, oral opløsning og intravenøs infusion^[4][5]. Medicinen har en god biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen let kan optage og bruge den^[6].

Epilepsibehandling med levetiracetam

De fleste kliniske forsøg med levetiracetam har fokuseret på behandling af forskellige former for epilepsi. Medicinen er blevet testet både som monoterapi (eneste behandling) og som tillægsbehandling til andre epilepsimediciner^[7][8].

Fokale anfald

Levetiracetam har vist sig særligt effektivt til behandling af fokale anfald, som er den mest almindelige type epileptiske anfald hos voksne^[9][10]. I forsøg med patienter, der havde behandlingsresistent epilepsi, oplevede mange en betydelig reduktion i anfaldshyppigheden, når levetiracetam blev tilføjet til deres eksisterende behandling^[11].

Et stort randomiseret forsøg sammenlignede levetiracetam med carbamazepin hos nydiagnosticerede patienter og fandt, at levetiracetam var mindst lige så effektivt til at kontrollere anfald^[1]. Dette var vigtigt, fordi det viste, at levetiracetam kunne bruges som første valg af behandling.

Generaliserede anfald

Forsøg har også undersøgt levetiracetams effekt på generaliserede tonisk-kloniske anfald, tidligere kendt som “grand mal” anfald^[12]. Disse forsøg viste, at medicinen kan reducere både hyppigheden og sværhedsgraden af disse anfald betydeligt^[13].

Status epilepticus

En af de mest alvorlige former for epilepsi er status epilepticus, hvor anfald varer meget længe eller kommer kontinuerligt. Flere forsøg har undersøgt brugen af levetiracetam til denne livstruende tilstand^[14][15]. Resultaterne viser, at intravenøs levetiracetam kan være et effektivt alternativ til traditionelle behandlinger, især hos patienter, hvor andre mediciner ikke har virket^[16].

Brug hos børn og unge

En betydelig del af forskningen med levetiracetam har fokuseret på pediatriske patienter – børn og unge under 18 år. Dette er vigtigt, fordi epilepsi ofte begynder i barndommen, og mange traditionelle epilepsimediciner kan have alvorlige bivirkninger hos børn^[17][18].

Spædbørn og nyfødte

Særligt interessante er forsøgene med de mindste patienter. Flere studier har undersøgt brugen af levetiracetam hos nyfødte og spædbørn med anfald^[19][20][21]. Disse forsøg er vigtige, fordi anfald hos meget små børn kan påvirke hjernens udvikling.

Forsøgene viste, at levetiracetam kan gives sikkert til nyfødte, og at medicinen kan hjælpe med at kontrollere anfald uden de alvorlige bivirkninger, der ses med ældre mediciner som fenobarbital^[22]. Farmakokinetiske studier har hjulpet med at bestemme de rigtige doser til forskellige aldersgrupper^[23].

Børn og unge

Hos ældre børn og unge har levetiracetam vist sig at være både sikkert og effektivt^[24][25]. Langtidsforsøg har fulgt børn i flere år og vist, at medicinen kan give varig anfaldskonrol uden at påvirke børnenes udvikling negativt^[17].

Andre neurologiske tilstande

Ud over epilepsi er levetiracetam blevet undersøgt til behandling af flere andre neurologiske tilstande, hvor hyperexcitabilitet i hjernen spiller en rolle.

Alzheimers sygdom

Flere forsøg har undersøgt, om levetiracetam kan hjælpe patienter med Alzheimers sygdom^[26][27]. Forskningen er baseret på observationer af, at patienter med Alzheimers ofte har unormal elektrisk aktivitet i hjernen, som kan bidrage til deres kognitive problemer^[28].

Et særligt interessant forsøg undersøger brugen af levetiracetam til at forhindre anfald hos voksne med Downs syndrom og Alzheimers sygdom^[29]. Denne patientgruppe har højere risiko for at udvikle epilepsi som følge af Alzheimers sygdom.

Hjernetumorer

Patienter med hjernetumorer har ofte risiko for at udvikle anfald. Flere forsøg har undersøgt brugen af levetiracetam som profylaktisk behandling – det vil sige for at forhindre anfald i at opstå^[30][31][32].

Et omfattende forsøg sammenligner forskellige varrigheder af forebyggende behandling efter hjernekirurgi og undersøger, om kortere behandling (1 uge) er lige så effektiv som længere behandling (6 uger)^[33].

Hjerneskade og delirium

Forsøg har også undersøgt levetiracetams rolle ved traumatisk hjerneskade og delirium^[34][35][36]. Ved hjerneskade kan medicinen potentielt hjælpe med at forhindre udvikling af epilepsi senere, mens den ved delirium kan hjælpe med at stabilisere hjernens elektriske aktivitet.

Sikkerhed og bivirkninger

En af de store fordele ved levetiracetam sammenlignet med ældre epilepsimediciner er dets sikkerhedsprofil. Gennem alle de mange forsøg har medicinen vist sig at være generelt godt tolereret^[37][38].

Almindelige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger, der er rapporteret i kliniske forsøg, omfatter:

• Træthed og døsighed
• Svimmelhed
• Hovedpine
• Irritabilitet og adfærdsændringer
• Koordinationsproblemer

De fleste bivirkninger er milde til moderate og forbedres ofte med tiden, når kroppen vænner sig til medicinen^[39].

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger er sjældne, men kan omfatte allergiske reaktioner og alvorlige adfærdsændringer. I forsøgene overvåges patienterne nøje for tegn på sådanne reaktioner^[40].

Interaktioner med andre mediciner

En stor fordel ved levetiracetam er, at det har færre lægemiddelinteraktioner end mange andre epilepsimediciner. Dette gør det lettere at bruge sammen med andre behandlinger^[41].

Administration og dosering

Levetiracetam kan gives på flere forskellige måder afhængigt af patientens behov og tilstand.

Oral administration

Den mest almindelige måde er som tabletter eller oral opløsning, der tages gennem munden^[42][43]. For patienter, der har svært ved at synke tabletter, findes medicinen også som væske.

Forsøg har udviklet extended-release formuleringer, der kan tages mindre hyppigt, hvilket forbedrer patienternes behandlingstilslutning^[44][8].

Intravenøs administration

I akutte situationer eller hos patienter, der ikke kan tage medicin gennem munden, kan levetiracetam gives som intravenøs infusion^[45][46]. Forsøg har vist, at den intravenøse og orale form er bioækvivalente, hvilket betyder, at de har samme effekt^[47][4].

Dosering

Doseringen af levetiracetam varierer afhængigt af patientens alder, vægt og tilstand. I forsøgene er der brugt doser fra så lidt som 250 mg dagligt til så meget som 4500 mg dagligt^[48][49].

Hos børn beregnes dosen typisk ud fra barnets vægt, mens voksne normalt starter med en lav dosis, der gradvist øges til den optimale mængde^[50][51].