Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Forsøg ved tørre øjne
- Andre øjenforsøg og sammenligninger
- Mål og endepunkter
- Deltagere, faser og status
- Hvad betyder resultaterne for patienter?
Overblik over forsøgene
De data, der er givet her, viser flere interventionelle studier, hvor Hypromellose optræder som en del af sammenligningsbehandlingen i øjenforsøg.[1][2][3] Det vigtigste sygdomsområde er tørre øjne, men der er også et forsøg ved central serøs chorioretinopati og et andet stort øjenstudie, hvor kunstige tårer med Hypromellose indgår som kontrolbehandling.[1][2][3]
De fleste relevante forsøg er i fase 3, hvilket betyder, at behandlingerne testes i større patientgrupper for at vurdere både virkning og sikkerhed.[1][2][3] Nogle studier er afsluttet, nogle er autoriserede, og ét er trukket tilbage.[1][2][3]
Forsøg ved tørre øjne
To afsluttede fase 3-studier undersøgte behandling af dry eye disease hos patienter med moderat til svær sygdom.[1][2] I det ene studie blev insulin-øjendråber sammenlignet med kunstige tårer og andre øjendråber, og hovedmålet var ændring i hornhindefarvning efter 6 måneder.[1] Hornhindefarvning er en måde at se, hvor meget øjets overflade er påvirket af tørhed eller irritation.[1]
I det andet studie blev insulin-øjendråber testet hos patienter med tørre øjne, som samtidig brugte topiske hypotensiver, altså øjendråber til at sænke trykket i øjet.[2] Her var hovedmålet ændring i tørre-øjne-symptomer fra start til 6 måneder, og sammenligningen blev lavet mod placebo i form af kunstige tårer.[2]
Et tredje fase 3-studie, som er autoriseret, undersøgte PRGF-øjendråber hos patienter med tørre øjne og sammenlignede dem med kunstige tårer, hvor Hypromellose indgår som 0,3% hypromellose i kontrolbehandlingen.[3] Studiet var delt i to dele: den første del vurderede sikkerhed, og den anden del vurderede, om PRGF virkede bedre end kunstige tårer efter 12 ugers behandling.[3]
Andre øjenforsøg og sammenligninger
Et andet autoriseret fase 3-studie undersøgte central serøs chorioretinopati, som er en øjensygdom med væske under eller i nethinden.[4] Her blev Pred Forte sammenlignet med placebo-øjendråber, og hovedmålet var ændring i sub- og intraretinal væske målt med OCT-scanning efter fire ugers behandling.[4] OCT er en billedundersøgelse, der kan vise lagene i øjet meget detaljeret.[4]
Der er også et stort fase 3-studie ved cervikal cancer, men de oplysninger, der er givet her, viser ikke nogen direkte forbindelse til Hypromellose i behandlingsdelen.[5] Derfor er dette studie kun nævnt som en del af den samlede trial-liste, men det er ikke et centralt Hypromellose-studie i de tilgængelige data.[5]
Et fase 2-pilotstudie ved gambling disorder undersøgte psilocybin-assisteret psykoterapi og havde et mål om, hvor mange deltagere der fuldførte protokollen.[6] Der er ingen oplysning i de givne data om Hypromellose i dette studie, så det er ikke et hovedstudie for denne artikel.[6]
Mål og endepunkter
Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, som forskerne bruger til at vurdere, om behandlingen virker.[1][2][3][4] I disse forsøg var de primære endepunkter blandt andet ændring i hornhindefarvning, ændring i symptomer på tørre øjne, patienternes oplevede symptomudvikling, tolerance og ændring i væske på OCT-scanning.[1][2][3][4]
I PRGF-studiet blev symptomer målt med OSDI-spørgeskemaet, som er et spørgeskema om gener fra tørre øjne.[3] Studiet målte også global tolerance, som betyder den samlede vurdering af, hvor godt behandlingen blev tålt af både læge og patient.[3] Derudover blev både øjenrelaterede og systemiske bivirkninger registreret gennem hele studiet.[3]
I studiet ved central serøs chorioretinopati blev der målt ændring i sub- og intraretinal væske, fordi væske i eller under nethinden er et vigtigt tegn på sygdomsaktivitet.[4] Dette viser, at nogle øjenforsøg fokuserer på symptomer, mens andre fokuserer på billedfund i øjet.[4]
Deltagere, faser og status
De patienter, der deltog i de relevante forsøg, havde især tørre øjne, og i et af studierne var der også en særlig gruppe med patienter, der brugte topiske hypotensiver.[1][2][3] Antallet af deltagere var 120 i det ene afsluttede studie, 100 i det andet afsluttede studie og 54 i PRGF-studiet, som både findes som autoriseret og som trukket tilbage version i de givne data.[1][2][3]
Studiet ved central serøs chorioretinopati havde 40 deltagere og var også i fase 3.[4] Det store studie ved cervikal cancer havde 480 deltagere og var afsluttet, mens gambling-studiet var et mindre fase 2-forsøg med 30 deltagere og var autoriseret.[5][6]
For patienter betyder statusordene følgende: Completed betyder, at studiet er færdigt, Authorised betyder, at studiet er godkendt til at starte, og Withdrawn betyder, at studiet er trukket tilbage og ikke blev gennemført som planlagt.[1][3]
Hvad betyder resultaterne for patienter?
De tilgængelige data viser, at Hypromellose især optræder i forsøg, hvor kunstige tårer bruges som sammenligning i behandling af tørre øjne.[3] Det betyder, at forskerne bruger det som en del af kontrolbehandlingen for at finde ud af, om en ny øjendråbe eller anden behandling virker bedre.[1][2][3]
Forsøgene viser også, at klinisk forskning ved øjensygdomme ofte måler både patientens egne symptomer og objektive fund i øjet, for eksempel via farvning af hornhinden eller OCT-scanning.[1][3][4] Det giver et mere fuldt billede af, om en behandling hjælper i hverdagen og samtidig ændrer de fysiske tegn på sygdom.[1][4]
Samlet set peger de givne studier på, at Hypromellose primært er relevant som del af øjenforsøg ved tørre øjne, hvor det bruges i sammenligninger med andre behandlinger eller placebo.[1][2][3]





