Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem forsøgene er for
- Faser og studiedesign
- Hvad forskerne måler
- Azd0901 alene og i kombinationer
- Sammenligning med standardbehandling
- Før operation og patologisk respons
Oversigt over forsøgene
Der findes fire kliniske forsøg i materialet, som undersøger Azd0901 hos voksne med forskellige kræftformer, især mavekræft og kræft i gastroøsofagealt overgangsområde.[1][2][3][4]
To af forsøgene er fase 2-studier, ét er fase 3, og ét er fase 1.[1][2][3][4] Alle fire er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, som forskerne undersøger.[1][2][3][4]
Hvem forsøgene er for
Ét studie er for personer med lokalt fremskreden, ikke-resektabel eller metastatisk mavekræft eller adenokarcinom i gastroøsofagealt overgangsområde.[1] Det betyder, at sygdommen enten ikke kan opereres væk, eller at den har spredt sig.[1]
Et andet studie er for personer med lokalt fremskreden, resektabel gastroøsofageal adenokarcinom, altså kræft som stadig kan opereres, men hvor sygdommen er fremskreden lokalt.[2]
Et fase 3-studie omfatter voksne med avanceret eller metastatisk mavekræft eller gastroøsofagealt adenokarcinom, som har høje niveauer af CLDN18.2.[3] Et andet fase 1-studie omfatter voksne med avanceret eller metastatisk kræft i mave, gastroøsofagealt overgangsområde, bugspytkirtel eller galdeveje.[4]
Faser og studiedesign
Fase 1-studiet undersøger Azd0901 alene eller sammen med andre kræftlægemidler og har fokus på sikkerhed og tidlige tegn på effekt.[4] Studiet har en planlagt indskrivning på 364 deltagere.[4]
Fase 2-studierne ser både på sikkerhed og på, om behandlingen virker i forskellige patientgrupper.[1][2] Det ene fase 2-studie har 341 deltagere, og det andet har 150 deltagere.[1][2]
Fase 3-studiet er større og sammenligner Azd0901 med behandlerens valg af standardbehandling.[3] Det har 563 planlagte deltagere.[3]
Hvad forskerne måler
I fase 1-studiet ser forskerne på AE og SAE, altså bivirkninger og alvorlige bivirkninger.[4] De måler også laboratorieprøver, vitale tegn, EKG og fysiske undersøgelser.[4]
Forskerne ser desuden på, om bivirkninger får deltagerne til at stoppe behandlingen, og om der opstår DLT, som er bivirkninger, der begrænser dosis.[4] En anden vigtig måling er ORR, som viser, hvor mange der får en bekræftet komplet eller delvis tumorrespons.[4]
I fase 2-studiet ved fremskreden mavekræft er de vigtigste mål ORR og PFS6, som betyder andelen af deltagere, der er i live og uden sygdomsforværring efter 6 måneder.[1]
I fase 2-studiet før operation ser forskerne på sikkerhed, laboratorieprøver, vitale tegn og EKG samt på pCR, som betyder, at der ikke er levende kræftceller tilbage i det fjernede væv.[2]
I fase 3-studiet er de vigtigste mål PFS og OS, altså hvor længe sygdommen ikke forværres, og hvor længe deltagerne samlet set lever.[3]
Azd0901 alene og i kombinationer
Fase 1-studiet undersøger Azd0901 både som enkelt behandling og sammen med andre kræftlægemidler.[4] De andre lægemidler, som nævnes i materialet, omfatter blandt andet gemcitabin, irinotecan og 5-fluorouracil-baserede kombinationer.[4]
Fase 2-studiet i fremskreden mavekræft tester Azd0901 sammen med kemoterapi og andre nye lægemidler som volrustomig, AZD7789 og rilvegostomig.[1] Målet er at se, om kombinationer kan give bedre effekt i denne patientgruppe.[1]
Det perioperative fase 2-studie undersøger Azd0901 sammen med rilvegostomig og DS-8201a i en situation, hvor behandlingen gives omkring operationen.[2]
Sammenligning med standardbehandling
Fase 3-studiet sammenligner Azd0901 med investigator’s choice of therapy, som betyder den behandling, lægen vælger ud fra de godkendte muligheder i studiet.[3] Forskerne vil vise, om Azd0901 er bedre end standardvalget, når man ser på sygdomskontrol og overlevelse.[3]
Dette studie er vigtigt, fordi det ikke kun ser på tidlige resultater, men på mere solide mål som PFS og OS hos en større gruppe patienter.[3]
Før operation og patologisk respons
Det perioperative fase 2-studie undersøger behandling før og omkring operation hos personer med lokalt fremskreden, resektabel gastroøsofageal adenokarcinom.[2] Her er et centralt mål patologisk respons, som fortæller, hvor meget levende tumor der er tilbage i det væv, der fjernes ved operation.[2]
Et fuldstændigt patologisk respons, også kaldet pCR, betyder, at der ikke findes rester af levende tumorceller i det opererede væv.[2] Det bruges som et tegn på, at behandlingen har haft en stærk effekt før operation.[2]



