Human Plasma Protein

Dette artikel beskriver kliniske forsøg med Human Plasma Protein og beslægtede plasma-produkter. Forsøgene undersøger blandt andet sikkerhed, effekt og praktisk gennemførlighed hos patienter med forskellige tilstande, som sepsis, skoliose, Alzheimer’s sygdom og koagulationsforstyrrelser.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De data, der er samlet her, viser kliniske forsøg, hvor Human Plasma Protein indgår direkte eller som del af et plasma-baseret sammenligningsstof i studierne.[1][2][3]

Forsøgene spænder over flere sygdomme, blandt andet sepsis, post-COVID-19 POTS, skoliose, tidlig symptomatisk Alzheimer’s sygdom, koagulationsproblemer ved børnehjertekirurgi, hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion og hæmofili.[1][2][3][4][5][6][7]

Flere studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og derefter måler resultatet.[1][2][3]

Hvilke patientgrupper er med?

Nogle forsøg er lavet til voksne med post-COVID-19 POTS, hvor man undersøger, om deltagerne stadig opfylder kriterierne for sygdommen efter behandling.[1]

Andre forsøg omfatter børn og unge med skoliose, både neuromuskulær skoliose og adolescent idiopatisk skoliose, som er en skæv rygsøjle uden kendt årsag i teenageårene.[3]

Der er også et stort forsøg i sepsis, som er en alvorlig infektionstilstand, hvor kroppen reagerer kraftigt på infektion.[2]

Et andet studie ser på personer med tidlig symptomatisk Alzheimer’s sygdom, hvor forskerne vil følge sikkerhed, tolerabilitet og om deltagerne kan gennemføre protokollen.[4]

Yderligere forsøg undersøger koagulation efter børnehjertekirurgi og hæmofili A eller B, som er blødersygdomme, hvor blodet har svært ved at størkne normalt.[5][7]

Fase, studiedesign og hvordan forsøgene er lavet

De fleste forsøg i materialet ligger i fase 2 eller fase 3.[1][2][3][4][5][6][7]

Fase 2 bruges typisk til at undersøge tidlige tegn på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe, mens fase 3 er større og ofte bruges til at bekræfte resultaterne i flere patienter.[1][2]

Nogle studier er randomiserede og dobbeltblindede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, og at hverken deltager eller behandler ved, hvilken behandling der gives under forsøget.[1][3]

Et eksempel er studiet i post-COVID-19 POTS, som er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret, altså sammenlignet med placebo, som er en behandling uden aktiv virkning.[1]

Et andet eksempel er studiet i skoliose, hvor forskerne sammenligner et plasma-produkt med en krystalloid væske under operation.[3]

Hvilke endepunkter måles?

Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og det bruges til at vurdere, om behandlingen har den ønskede effekt.[1][2]

I forsøget med post-COVID-19 POTS er det primære mål, hvor stor en andel af deltagerne der ikke længere opfylder diagnosekriterierne ved en standardiseret ståtest.[1]

I sepsis-studiet er de primære mål 28-dages dødelighed og antal dage i live uden livsunderstøttende behandlinger, som for eksempel respiratorstøtte, kredsløbsstøtte eller nyrestøtte.[2]

I skoliose-studiet er det primære mål blodtab under operationen, målt efter sårlukning.[3]

I Alzheimer-studiet ser forskerne blandt andet på andelen af patienter med bivirkninger efter 1 år og på, hvor mange der følger protokollen, som et mål for gennemførlighed.[4]

I studiet om børnehjertekirurgi måles forskelle i koagulationsværdier efter operation, herunder protein C, protein S, antithrombin, fibrinogen, blodplader, Hb og forskellige test for blodets størkningsevne.[5]

I studiet om hjertesvigt måles ændring i VO2max, som viser kroppens evne til at bruge ilt under fysisk arbejde.[6]

I hæmofili-studiet er det primære mål antallet af deltagere med behandlingsfremkomne bivirkninger, altså bivirkninger som opstår efter behandlingen er startet.[7]

Vigtige enkeltstudier

NCT06524739 er et fase 3-studie med 177 voksne med post-COVID-19 POTS, hvor forskerne sammenligner IgPro20 med placebo for at se, om deltagerne ikke længere opfylder diagnosekriterierne ved en ståtest.[1]

2025-521371-31-00 er et stort fase 2-studie i sepsis med 2000 deltagere, og målet er at lave foreløbige estimater af effekten på dødelighed og livsunderstøttende behandlinger ved dag 28.[2]

2024-514857-31-00 undersøger børn og unge, der får operation for skoliose, og ser på, om OCTAPLAS kan reducere blodtab sammenlignet med Plasma-Lyte.[3]

NCT05068830 ser på tidlig symptomatisk Alzheimer’s sygdom og undersøger blandt andet sikkerhed, tolerabilitet og om deltagerne kan følge forsøgsplanen i 1 år.[4]

2024-514073-22-01 er et fase 3-studie i pædiatrisk hjertekirurgi, hvor forskerne sammenligner koagulationsværdier efter brug af FFP eller Omniplasma.[5]

2025-521835-35-00 undersøger personer med hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion, med eller uden MASLD, og ser på ændring i VO2max efter 4 timers kontinuerlig subkutan administration af glucagon.[6]

2023-508884-59-00 er et fase 3-studie i hæmofili A eller B, hvor man undersøger langtidssikkerhed og tolerabilitet af fitusiran hos 281 deltagere.[7]

Hvem kan deltage?

Deltagelse afhænger af den sygdom, som forsøget er lavet til, og af de krav, forskerne har sat i protokollen.[1][2][3]

For eksempel er nogle studier målrettet voksne, mens andre er lavet til børn eller unge.[1][3][5]

Andre forsøg kræver en bestemt diagnose, som sepsis, hæmofili, tidlig Alzheimer’s sygdom eller post-COVID-19 POTS.[1][2][4][7]

I flere studier er det også vigtigt, at deltagerne kan gennemføre de planlagte målinger, for eksempel ståtest, operation, opfølgning over tid eller fysisk testning.[1][3][4][6]

Vigtige begreber i forsøgene

Post-COVID-19 POTS betyder en tilstand med hurtig puls og symptomer ved oprejst stilling efter COVID-19.[1]

Sepsis er en alvorlig tilstand, hvor kroppen reagerer kraftigt på en infektion, og hvor patienten kan have brug for livsunderstøttende behandling.[2]

ROTEM, aPTT og PT er laboratorietest, der hjælper læger med at vurdere, hvordan blodet størkner.[5]

Livsunderstøttende behandling betyder behandling, der holder kroppen i gang, for eksempel ilt, respirator, kredsløbsstøtte eller nyrestøtte.[2]

MASLD er en leversygdom, der er knyttet til stofskifte og fedt i leveren, og den nævnes i et af hjertesvigt-studierne som en mulig samtidig tilstand.[6]

Gennemførlighed betyder, om et forsøg kan gennemføres som planlagt, for eksempel om deltagerne følger protokollen og kommer til opfølgning.[4]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT06524739 Phase 3 Post-COVID-19 Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome Completed 177
2025-521371-31-00 Phase 2 Sepsis Authorised 2000
2024-514857-31-00 Phase 2 Neuromuscular scoliosis, Adolescent idiopathic scoliosis Authorised 90
NCT05068830 Phase 2 Early symptomatic phase Alzheimer’s disease Authorised 60
2024-514073-22-01 Phase 3 Coagulation in pediatric cardiac surgery Authorised 120
2025-521835-35-00 Phase 2 Heart Failure with preserved Ejection Fraction with or without MASLD Authorised 47
2023-508884-59-00 Phase 3 Hemophilia A or Hemophilia B Completed 281

Igangværende kliniske forsøg for Human Plasma Protein

  • Undersøgelse af glukagons virkning på fysisk kapacitet og stofskifte hos patienter med hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion med eller uden samtidig metabolisk fedtlever

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland
  • Sammenligning af to væsketyper under operation for skoliose hos børn: Octaplas vs. Plasmalyte

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Finland
  • Undersøgelse af lægemiddelkombination til personlig behandling af blodforgiftning hos børn og voksne

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig
  • Sammenligning af to plasmatyper til børn efter hjerteoperation – frisk frosset plasma og Omniplasma

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland
  • Test af plasmaoverførsel fra motionerede donorer til personer med tidlig Alzheimers sygdom

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Norge
  • Undersøgelse af virkning og sikkerhed af humant normalt immunglobulin hos voksne med postural ortostatisk takykardi syndrom efter COVID-19

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Tyskland Italien Spanien
  • Langtidsstudie af lægemidlet fitusiran til behandling af blødersygdom (hæmofili A eller B)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Danmark Frankrig Ungarn Irland Italien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling på mennesker for at se, om den virker og er sikker.
  • Fase 2: En forsøgsfase, hvor man ser nærmere på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe patienter.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor behandlingen sammenlignes med standardbehandling eller placebo for at bekræfte effekt og sikkerhed.
  • Placebo: En behandling uden aktiv virkning, som bruges til at sammenligne med den rigtige behandling.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper, så sammenligningen bliver mere retfærdig.
  • Dobbeltblind: Hverken patienten eller lægen ved, hvilken behandling patienten får, mens forsøget står på.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste mål i et forsøg, som forskerne bruger til at vurdere, om behandlingen virker.
  • Sikkerhed og tolerabilitet: Hvor godt en behandling tåles, og om der opstår problemer eller bivirkninger.
  • Koagulation: Blodets evne til at størkne og stoppe blødning.
  • VO2max: Et mål for kroppens maksimale evne til at bruge ilt under fysisk aktivitet.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-behandling-med-igpro20-hos-voksne-med-forhojet-puls-ved-oprejst-stilling-pots-efter-covid-19/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521371-31-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-514857-31-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-plasmaoverforsel-fra-motionerede-donorer-til-personer-med-tidlig-alzheimers-sygdom/
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2024-514073-22-01
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521835-35-00
  7. https://clinicaltrials.gov/study/2023-508884-59-00