Denne artikel beskriver igangværende kliniske forsøg for patienter med epitelial æggestokkræft. Der findes i øjeblikket 18 forsøg i det europæiske register, hvoraf de 10 mest relevante er beskrevet detaljeret nedenfor. Forsøgene undersøger forskellige behandlingsformer, herunder målrettet terapi, immunterapi og nye kombinationsbehandlinger.
Kliniske forsøg for epitelial æggestokkræft
Epitelial æggestokkræft er den mest almindelige form for æggestokkræft og opstår i cellerne på overfladen af æggestokkene. Sygdommen opdages ofte i et fremskredent stadie, da tidlige symptomer kan være vage og uspécifikke. De nuværende kliniske forsøg fokuserer på at forbedre behandlingsmulighederne for både nydiagnosticerede patienter og dem med tilbagevendende sygdom.
Oversigt over igangværende kliniske forsøg
De følgende afsnit beskriver detaljeret 10 udvalgte kliniske forsøg, der i øjeblikket rekrutterer patienter med epitelial æggestokkræft i Europa. Hvert forsøg har specifikke inklusionskriterier og undersøger forskellige behandlingsstrategier.
Forsøg med mirvetuximab soravtansine og bevacizumab til vedligeholdelsesbehandling hos voksne med tilbagevendende platinfølsom æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer
Lokationer: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Polen, Spanien
Dette forsøg undersøger kombinationen af mirvetuximab soravtansine og bevacizumab som vedligeholdelsesbehandling hos patienter med platinfølsom epitelial æggestokkræft, æggelederkræft eller primær peritoneal cancer. Mirvetuximab soravtansine er et antistof-lægemiddel-konjugat, der er designet til at binde sig til specifikke kræftceller og levere et giftigt stof direkte til dem. Bevacizumab hæmmer væksten af blodkar, der forsyner tumorer med næringsstoffer.
Forsøget sammenligner effekten af kombinationsbehandlingen med bevacizumab alene hos patienter, der ikke har haft sygdomsprogression efter at have modtaget platinbaseret kemoterapi. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten kombinationsbehandling eller bevacizumab alene. Hovedformålet er at vurdere, hvor længe patienterne forbliver uden sygdomsprogression.
Inklusionskriterier omfatter: patienter på mindst 18 år, der har modtaget eller modtager specifikke kemoterapi-lægemidler sammen med platinbaseret behandling, har vist respons på behandlingen (komplet respons, delvis respons eller stabil sygdom), og skal randomiseres inden for 8 uger efter sidste dosis af platinbaseret terapi. Patienterne skal have bekræftet diagnose af højgradig serøs epitelial æggestok-, primær peritoneal- eller æggelederkræft med høje niveauer af folat receptor alfa (FRα). Sygdommen skal være vendt tilbage efter én linje platinbaseret kemoterapi og være platinfølsom (mere end 6 måneder til progression efter sidste dosis).
Undersøgelse af sentinel node-detektion ved hjælp af technetium-99m og indocyaningrøn hos patienter med tidlig stadie æggestokkræft
Lokation: Spanien
Dette forsøg fokuserer på at forbedre diagnostikken af tidlig stadie epitelial æggestokkræft ved at evaluere to sporingsstoffer til identifikation af sentinel lymfeknuder. Sentinel lymfeknuderne er de første lymfeknuder, som kræftceller sandsynligvis spreder sig til fra den primære tumor. Forsøget undersøger effektiviteten af 99mTc albumin nanocolloid og indocyaningrøn (ICG) til at hjælpe læger med at se lymfeknuderne tydeligere under operation.
Deltagerne vil modtage en injektion af disse stoffer, som hjælper med at identificere sentinel lymfeknuderne. Forsøget vil vurdere, hvor godt stofferne fungerer til at detektere lymfeknuderne, deres anatomiske placering og eventuelle komplikationer ved brugen af disse stoffer.
Inklusionskriterier omfatter: patienter med en adnexal masse (en vækst i æggestoksområdet) med høj mistanke om malignitet, der skal gennemgå biopsi under operation, eller patienter, der tidligere er diagnosticeret med tidlig stadie epitelial æggestokkræft, bekræftet ved patologirapport, og har brug for komplet stadieinddeling. Der må ikke være tegn på kræftspredning til retroperitoneale lymfeknuder eller andre dele af kroppen ifølge billeddannelsesundersøgelser før operationen. Kvinder i den fertile alder skal acceptere at bruge meget effektive præventionsmetoder indtil undersøgelsens afslutning.
Undersøgelse af niraparibs virkninger og sikkerhed hos patienter med højgradig serøs æggestokkræft
Lokation: Frankrig
Dette forsøg undersøger niraparib (Zejula) som vedligeholdelsesbehandling hos kvinder med højgradig serøs epitelial æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer. Forsøget fokuserer på at forstå, hvordan kroppen behandler niraparib, og hvordan dette kan relatere til bivirkninger, især dem der påvirker blodet og nyrerne.
Undersøgelsen vil identificere faktorer, der kan påvirke disse bivirkninger, såsom individuelle patientkarakteristika og hvordan lægemidlet absorberes og anvendes af kroppen. Deltagerne vil modtage enten en standarddosis på 300 mg dagligt eller en reduceret dosis på 200 mg dagligt, afhængigt af lægens beslutning.
Inklusionskriterier omfatter: kvinder over 18 år med bekræftet diagnose af højgradig serøs epitelial æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer, der har gennemført 4 til 6 kure platinbaseret kemoterapi. Der skal være behov for vedligeholdelsesbehandling med niraparib, og den indledende glomerulære filtrationshastighed skal være mindst 30 ml/min/1,73m². Der skal være 6 til 8 ugers interval mellem sidste kur platinbaseret kemoterapi og start på behandling med niraparib. Kvinder i den fertile alder skal bruge effektiv prævention under behandlingen og i op til 6 måneder efter ophør af behandlingen.
Undersøgelse af effektivitet og sikkerhed af cyclophosphamid monohydrat og lægemiddelkombination til patienter med vedvarende eller tilbagevendende sjældne epiteliale æggestoktumorer
Lokationer: Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien
Dette forsøg undersøger behandlinger for vedvarende eller tilbagevendende sjældne epiteliale æggestoktumorer. Undersøgelsen evaluerer effektiviteten og sikkerheden af forskellige behandlinger, der er styret af specifikke biologiske markører i kræftcellerne. De testede lægemidler omfatter Endoxan (cyclophosphamid monohydrat), Inavolisib, Giredestrant, Cotellic (cobimetinib), Ipatasertib, Lynparza (olaparib), Paclitaxel, Verzenios (abemaciclib), Kadcyla (trastuzumab emtansine), Avastin (bevacizumab) og Tecentriq (atezolizumab).
Formålet er at bestemme, hvor godt disse behandlinger virker til at mindske eller kontrollere tumorerne, samt at vurdere deres sikkerhed. Deltagerne vil modtage en af behandlingerne baseret på deres kræfts specifikke karakteristika. Forsøget vil overvåge tumorernes respons på behandlingen og eventuelle bivirkninger.
Inklusionskriterier omfatter: patienter med vedvarende eller tilbagevendende epitelial æggestokkræft af specifikke typer (lavgradig serøs, klarcellekarcinom, mucinøst karcinom, karcinosarkom, udifferentieret karcinom, maligne Brenner-tumorer, grad 1 eller 2 endometrioid karcinom, mesonephric-lignende adenocarcinom eller småcellet karcinom af ovariet, hyperkalcæmisk type). Sygdommen må ikke kunne behandles med kurativ kirurgi. Patienten skal have målbar sygdom og have modtaget tidligere behandling med én til fire forskellige terapier, hvoraf mindst én skal have inkluderet et platinbaseret lægemiddel. Patienten skal have platinresistent sygdom, hvilket betyder, at kræften blev værre under eller inden for 6 måneder efter sidste platinbehandling.
Undersøgelse af niraparib og dostarlimab til patienter med tilbagevendende æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer, der ikke er egnet til platinbehandling
Lokationer: Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien
Dette forsøg sammenligner kombinationen af niraparib og dostarlimab med en udvalg af kemoterapibehandlinger valgt af en læge. Niraparib er et lægemiddel, der tages oralt, mens dostarlimab gives som en infusion direkte i blodbanen gennem en vene.
Formålet er at evaluere, hvordan disse behandlinger påvirker den samlede overlevelse hos patienter, hvilket betyder den tid, patienterne lever efter påbegyndelse af behandlingen. Kemoterapivalg kan omfatte doxorubicin, gemcitabin, bevacizumab, topotecan eller paclitaxel. Forsøget vil løbe over en periode på op til 24 måneder.
Inklusionskriterier omfatter: patienter med tilbagevendende æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer, der ikke kan behandles igen med platinbaserede lægemidler. Dette omfatter patienter, der er resistente over for platin (kræften kom tilbage 1-6 måneder efter første platinbehandling) eller dem, der ikke kan tage platin på grund af allergier eller bivirkninger. Patienten skal have ECOG performance status på 0 eller 1, hvilket betyder fuld aktivitet eller nogle symptomer men stadig i stand til at udføre let arbejde. Patienten skal være mindst 18 år gammel og have tilstrækkelig organfunktion, herunder specifikke niveauer af blodlegemer samt lever- og nyrefunktion.
Undersøgelse af effektiviteten af durvalumab, olaparib og bevacizumab hos patienter med nydiagnosticeret fremskreden æggestokkræft
Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Spanien
Dette forsøg fokuserer på behandling af fremskreden æggestokkræft hos patienter, der er nydiagnosticeret med højgradig epitelial æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer. Undersøgelsen involverer brug af durvalumab (MEDI4736), olaparib (AZD2281) og bevacizumab. Durvalumab hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræft, olaparib retter sig mod kræftceller med specifikke genetiske mutationer, og bevacizumab hæmmer væksten af blodkar, der forsyner tumorer med næringsstoffer.
Forsøget er designet til at sammenligne forskellige behandlingstilgange: én gruppe vil modtage standard kemoterapi og bevacizumab, efterfulgt af vedligeholdelsesterapi med bevacizumab alene, mens andre grupper vil modtage yderligere behandlinger med durvalumab eller en kombination af durvalumab og olaparib. Undersøgelsen er randomiseret og dobbeltblind.
Inklusionskriterier omfatter: kvindelige patienter med nydiagnosticeret fremskreden æggestokkræft, herunder specifikke typer som højgradig serøs, højgradig endometrioid, klarcelle æggestokkræft, karcinosarkom, primær peritoneal cancer eller æggelederkræft. Patienterne skal være mindst 18 år gamle og være kandidater til kirurgi for at fjerne så meget af tumoren som muligt. Der skal foreligges en tumorprøve til specifik genetisk testning kaldet tBRCA-testning. Patienterne skal have ECOG performance status på 0-1 og normal funktion af deres organer og knoglemarv.
Undersøgelse af sikkerhed og effektivitet af IMGN151 til kvinder med tilbagevendende endometrie- og æggestokkræft
Lokationer: Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Spanien
Dette forsøg studerer en ny behandling kaldet IMGN151 til kvinder med visse typer kræft, der er vendt tilbage efter behandling. De undersøgte kræftformer omfatter tilbagevendende endometriecancer og tilbagevendende højgradig serøs epitelial æggestokkræft samt lignende kræftformer, der påvirker bughinden og æggelederne. IMGN151 er en speciel type lægemiddel kendt som et antistof-lægemiddel-konjugat, der er designet til at målrette og angribe kræftceller mere præcist.
Forsøget vil blive udført i to hovedfaser. I den første fase vil forskellige doser af IMGN151 blive testet for at finde den sikreste og mest effektive dosis. I den anden fase vil den valgte dosis blive givet til flere patienter for yderligere at vurdere dens effektivitet. Gennem hele undersøgelsen vil deltagerne modtage IMGN151 gennem en intravenøs infusion.
Inklusionskriterier omfatter: patienter på mindst 18 år, der har gennemført enhver større operation mindst 4 uger før første dosis af forsøgslægemidlet og er kommet sig efter bivirkninger fra tidligere operation. Patienterne skal have tilstrækkelig blod-, lever- og nyrefunktion. Kvinder i den fertile alder skal acceptere at bruge effektiv prævention under undersøgelsen og i mindst 28 uger efter sidste dosis. For dosiseskaleringsfasen skal patienten have bekræftet diagnose af visse typer tilbagevendende kræft og have prøvet standardbehandlinger uden succes. For ekspansionsfasen skal patienten have bekræftet diagnose af visse typer tilbagevendende kræft med specifik behandlingshistorie og betingelser.
Undersøgelse af JK06 til patienter med fremskreden eller metastatisk cancer
Lokationer: Belgien, Spanien
Dette forsøg fokuserer på at studere en ny behandling til patienter med ikke-resekerbar lokal fremskreden eller metastatisk cancer. Behandlingen hedder JK06 og er en type lægemiddel kendt som et antistof-lægemiddel-konjugat (ADC). Dette lægemiddel gives til patienterne gennem infusion i en vene, hvilket betyder, at det leveres direkte i blodbanen. Forsøget sigter mod at forstå, hvor sikkert og tolerabelt denne behandling er for patienter, samt at bestemme den bedste dosis til brug i fremtidige undersøgelser.
Forsøget vil omfatte patienter med forskellige typer fremskreden kræft, herunder ikke-småcellet lungekræft, nyrecellekarcinom, urothelial blærecancer, hoved- og halskræft, brystkræft, gastrisk eller gastroøsofageal adenocarcinom, epitelial æggestokkræft, livmoderhalskræft, endometrie adenocarcinom, prostatacancer og bløddelsarkom.
Inklusionskriterier omfatter: patienter på mindst 18 år, der accepterer en frisk tumorbiopsi før behandling, hvis påkrævet. Kvinder i den fertile alder skal have en negativ graviditetstest før påbegyndelse af undersøgelsen og bruge to former for effektiv prævention under undersøgelsen og i 90 dage efter sidste dosis. Hvis kræften har spredt sig til hjernen, skal den være blevet behandlet og ikke forårsage symptomer i mindst 14 dage. For den indledende fase skal patienten have en specifik type kræft, der ikke kan fjernes ved operation og har spredt sig eller er fremskreden. Patienten skal have prøvet standardbehandlinger eller være ude af stand til at modtage dem. Patienten skal have performance status på 0 eller 1 og en forventet levetid på mindst 12 uger.
Undersøgelse af sikkerhed og effektivitet af GTAEXS617 til patienter med fremskreden solide tumorer
Lokation: Belgien
Dette forsøg fokuserer på at studere virkningerne af en ny behandling kaldet GTAEXS617 til patienter med fremskreden solide tumorer. Fremskreden solide tumorer er en type kræft, der har spredt sig og ikke let kan behandles med kirurgi eller stråling. Undersøgelsen sigter mod at forstå, hvor sikker behandlingen er, og hvordan den opfører sig i kroppen, samt dens potentiale til at bekæmpe kræft.
Undersøgelsen vil blive udført i to hoveddele. I den første del vil behandlingen blive givet alene for at se, hvordan patienter tolererer den, og for at bestemme den bedste dosis. I den anden del vil behandlingen blive kombineret med standardkræftbehandlinger for at se, om det virker bedre sammen. Deltagere i undersøgelsen vil tage behandlingen i form af en tablet gennem munden.
Inklusionskriterier omfatter: patienter på mindst 18 år, der er i stand til og villige til at give skriftligt samtykke til at deltage i undersøgelsen. Patienten skal have ECOG performance status på 0-1, hvilket betyder fuld aktivitet eller nogle symptomer men ikke behov for sengeleje i løbet af dagen. Patienten skal have en forventet levetid på mere end 3 måneder og være i stand til at synke og beholde oral medicin. Patienten skal have en af følgende bekræftede fremskreden solide tumorer: hoved- og halskræft, kolorektal cancer, bugspytkirtelkræft, ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), visse typer brystkræft eller æggestokkræft. Sygdommen skal være fremskreden, tilbagevendende eller have spredt sig til andre dele af kroppen efter standardbehandlinger.
Undersøgelse af mirvetuximab soravtansine sammenlignet med standard kemoterapi hos kvinder med platinresistent fremskreden æggestokkræft med høj folatreceptor-ekspression
Lokation: Frankrig
Dette forsøg fokuserer på behandling af patienter med platinresistent fremskreden højgradig epitelial æggestokkræft, primær peritoneal cancer og æggelederkræft, der viser høje niveauer af et protein kaldet folatreceptor-alfa. Hovedbehandlingen, der testes, er mirvetuximab soravtansine, et lægemiddel, der specifikt målretter kræftceller med høje niveauer af folatreceptor-alfa. Denne behandling vil blive sammenlignet med standard kemoterapivalg valgt af læger, som omfatter topotecan, paclitaxel eller doxorubicin.
Undersøgelsen er designet til at bestemme, om mirvetuximab soravtansine virker bedre end standard kemoterapibehandlinger. Hovedmålet er at måle, hvor længe patienter lever uden at deres kræft bliver værre. Undersøgelsen vil også se på, hvor godt patienterne responderer på behandlingen, samlet overlevelsestid, livskvalitet og eventuelle bivirkninger.
Inklusionskriterier omfatter: kvinder på 18 år eller ældre med bekræftet højgradig æggestok-, peritoneal- eller æggelederkræft. Patienten skal have tilstrækkelig tid efter tidligere behandlinger (mindst 4 uger eller 5 halveringstider efter sidste kræftterapi, mindst 2 uger efter stråleterapi, mindst 4 uger efter større kirurgi). Patienten skal have kommet sig fra bivirkninger af tidligere behandlinger og have tilstrækkelige blodprøveresultater. Kræften skal være blevet resistent over for platinbaseret kemoterapi inden for 6 måneder efter behandling og vise progression på de seneste scanninger. Tumoren skal teste positiv for folatreceptor-alfa, og patienten skal have mindst én tumor, der kan måles på scanninger. Patienten skal have modtaget 1-3 tidligere kræftbehandlinger og være i stand til at udføre daglige aktiviteter med minimal assistance (ECOG score på 0 eller 1).
Sammenfatning
De beskrevne kliniske forsøg repræsenterer forskellige tilgange til behandling af epitelial æggestokkræft på forskellige stadier af sygdommen. Forsøgene spænder fra tidlig diagnostik ved hjælp af nye sporingsstoffer til avancerede behandlinger for platinresistent og tilbagevendende sygdom.
Flere forsøg fokuserer på målrettet terapi, såsom mirvetuximab soravtansine, der specifikt retter sig mod kræftceller med høje niveauer af folatreceptor-alfa. Dette repræsenterer en vigtig udvikling i retning af mere præcis behandling, der potentielt kan reducere bivirkninger ved at skåne raske celler.
En anden vigtig tendens er kombinationen af forskellige behandlingsformer. Flere forsøg undersøger kombinationer af immunterapi (såsom durvalumab og dostarlimab), PARP-hæmmere (olaparib og niraparib) og angiogenesehæmmere (bevacizumab). Disse kombinationsstrategier sigter mod at angribe kræften gennem flere mekanismer samtidigt.
Forsøgene dækker også forskellige patientgrupper, fra nydiagnosticerede patienter med fremskreden sygdom til dem med platinresistent eller tilbagevendende kræft. Dette afspejler behovet for effektive behandlingsmuligheder på alle stadier af sygdommen.
Det er vigtigt at bemærke, at deltagelse i et klinisk forsøg kræver opfyldelse af specifikke kriterier, og beslutningen om deltagelse bør altid træffes i samråd med behandlende læge. Patienterne bør diskutere fordele og potentielle risici ved deltagelse samt alternative behandlingsmuligheder med deres onkolog.
Den geografiske spredning af forsøgene viser, at der er muligheder for deltagelse i flere europæiske lande, hvilket gør disse innovative behandlinger tilgængelige for et bredere patientpopulation. De fleste forsøg forventes at fortsætte indtil 2026-2029, hvilket afspejler den langsigtede karakter af klinisk forskning inden for kræftbehandling.
