Indholdsfortegnelse

• Hvad er Arexvy?
• Kliniske forsøg – oversigt
• Forsøg hos ældre over 60 år
• Forsøg hos transplanterede patienter
• Forsøg hos andre risikogrupper
• Dosering og administration
• Immunrespons og effekt
• Sikkerhed og bivirkninger
• Revaccination og vedligeholdelse

Hvad er Arexvy?

Arexvy er en adjuveret RSV-vaccine, der indeholder det aktive stof RSV glycoprotein F, rekombinant, stabiliseret i præ-fusion form, adjuveret med AS01E^[1]. Vaccinen er også kendt under det tekniske navn RSVPreF3 OA og har synonymerne GSKVx000000017064 og RSVPreF3, adjuvanted with AS01E^[1].

Vaccinen fremstilles som pulver og suspension til injektionsvæske, der administreres intramuskulært^[1]. Det aktive stof er et rekombinant protein, hvilket betyder, at det er fremstillet ved hjælp af genteknologi for at efterligne det naturlige F-protein fra RSV-virus^[1].

Kliniske forsøg – oversigt

Der gennemføres omfattende kliniske forsøg med Arexvy i forskellige fase 2b og fase 3 studier^[2][3]. Forsøgene inkluderer flere forskellige patientgrupper:

• Ældre personer over 60 år
• Transplanterede patienter (lunge- og nyretransplanterede)
• Personer med nedsat immunforsvar
• Personer med kroniske sygdomme som COPD og diabetes
• Personer med inflammatoriske reumatiske sygdomme

Forsøgene evaluerer både immunogenicitet (vaccinens evne til at fremkalde immunrespons) og sikkerhed (bivirkninger og tolerance)^[1].

Forsøg hos ældre over 60 år

Den største gruppe af kliniske forsøg fokuserer på voksne over 60 år, da denne aldersgruppe har øget risiko for alvorlige RSV-infektioner^[2][3].

Et stort fase 3 forsøg sammenligner immunresponset hos kinesiske ældre over 60 år med ældre fra andre lande^[2]. Formålet er at demonstrere non-inferiority (ikke-underlegenhed) af immunresponset mellem grupperne^[2].

Et særligt forsøg undersøger de allermest ældre og skrøbelige personer – dem over 80 år sammenlignet med yngre ældre mellem 60-65 år^[11]. Dette forsøg kaldes “RSV Immunogenicity Study in the Elderly (RISE)” og fokuserer på at beskrive udviklingen af neutraliserende antistoffer mod både RSV-A og RSV-B efter den første dosis^[11].

Forsøg hos transplanterede patienter

Transplanterede patienter har særligt høj risiko for RSV-infektioner på grund af deres immunsuppressive behandling^[1]. Forsøgene inkluderer både lunge- og nyretransplanterede patienter over 18 år^[1].

Et centralt forsøg sammenligner effekten af 1 versus 2 doser vaccine hos transplanterede patienter^[1]. Studiet evaluerer den humorale immunrespons (antistofrespons) mod både RSV-A og RSV-B efter hver dosis^[1].

Inklusionskriterierne for transplanterede patienter kræver, at transplantationen er foretaget mere end 12 måneder (365 dage) før vaccination, og at patienten modtager vedligeholdende immunsuppressiv behandling^[1]. For nyretransplanterede patienter kræves stabil nyrefunktion, mens lungetransplanterede skal have stabil lungefunktion^[1].

Et opfølgende forsøg evaluerer den langsigtede immunrespons og sikkerhed ved revaccination hos transplanterede patienter^[10]. Dette studium inkluderer deltagere fra det oprindelige transplantatforsøg og undersøger vedholdenhed af immunresponset op til 24 måneder efter sidste dosis^[10].

Forsøg hos andre risikogrupper

Et fase 3b forsøg undersøger voksne mellem 18-49 år, der har øget risiko for RSV-sygdom^[4]. Disse personer har kroniske tilstande som:

• Kroniske hjerte-lungesygdomme som COPD, astma eller hjertesvigt
• Diabetes mellitus type 1 eller 2 under aktiv behandling
• Kronisk nyresygdom eller leversygdom
• Neurologiske tilstande

Et andet vigtigt forsøg fokuserer på personer med inflammatoriske reumatiske sygdomme som leddegigt^[9]. Dette fase 4 forsøg undersøger, hvordan forskellige gigtmediciner påvirker immunresponset på RSV-vaccination^[9].

Endelig undersøges patienter med COPD (kronisk obstruktiv lungesygdom) for at evaluere specifikke og ikke-specifikke effekter af den AS01-adjuverede RSV-vaccine^[8].

Dosering og administration

Arexvy administreres som en intramuskulær injektion på 0,5 ml^[1][5]. Den almindelige dosis er 120 mikrogram af det aktive stof^[1].

For de fleste patientgrupper gives en enkelt dosis, mens transplanterede patienter og andre immunkompromitterede kan få to doser med 8-10 ugers mellemrum^[1][7].

Ved samtidig administration med andre vacciner, som COVID-19 vacciner, skal der være mindst 14 dages interval^[5]. For andre vacciner kræves typisk 30 dages interval^[1].

Immunrespons og effekt

Det primære mål for alle forsøg er at måle udviklingen af neutraliserende antistoffer mod både RSV-A og RSV-B stammerne^[1][2]. Disse antistoffer måles som:

• GMT (Geometrisk middeltiter) – gennemsnitligt antistofniveau
• Seroresponse rate – andel af personer der udvikler betydningsfulde antistofniveauer
• MGI (Mean geometric increase) – foldstigning i antistofniveauer

Flere forsøg evaluerer også den cellulære immunrespons ved at måle RSVPreF3-specifikke T-celler^[1][6].

Hos transplanterede patienter defineres success som en serokonversionsrate over 80% med enten en eller to doser af vaccinen^[7].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden evalueres systematisk i alle forsøg gennem registrering af:

Lokale reaktioner (på injektionsstedet):

• Smerte, hævelse og rødme registreres i 4-7 dage efter vaccination^[1][2]

Systemiske reaktioner:

• Feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter overvåges i 4-7 dage^[1][2]

Alvorlige bivirkninger:

• SAE (Serious Adverse Events) registreres gennem hele studieperioden
• pIMD (potentially immune-mediated diseases) overvåges særligt
• Dødstilfælde rapporteres op til studieafslutning^[1]

Særlig opmærksomhed gives til personer med tidligere hjertekarsygdom, da der er rapporteret atrieflimmer som en mulig bivirkning^[7].

Revaccination og vedligeholdelse

Flere forsøg undersøger behovet for og timingen af revaccination^[3][6]. Et stort fase 3 forsøg sammenligner forskellige revaccinationsstrategier:

• Årlig revaccination – doser efter 12 og 24 måneder
• Fleksibel revaccination – doser efter 24 og 48 måneder
• Enkelt dosis – efterfulgt af revaccination efter 36 måneder

Formålet er at finde den optimale balance mellem beskyttelse og praktisk gennemførlighed^[6]. Forsøgene følger deltagerne i op til 5 års sæsoner (60 måneder) for at evaluere den langsigtede immunitet^[3][6].

Hos transplanterede patienter undersøges særskilt, hvordan immunresponset vedholdes over tid, og hvornår revaccination er mest hensigtsmæssig^[10].