Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem der deltager
- Hvilke tilstande der undersøges
- Faser og studiedesign
- Hvad forskerne måler
- Vigtige udtryk i studierne
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige studier undersøger Levonorgestrel i flere forskellige forskningssammenhænge, især prævention og relaterede hormonelle effekter.[1][2][3]
Nogle forsøg ser på kombinerede p-piller med ethinylestradiol/Levonorgestrel, mens andre undersøger Levonorgestrel som vaginalt system, som tablet eller som en del af et hormonelt system i livmoderen.[1][2][4][5]
Der er også studier, som undersøger, om Levonorgestrel påvirker ægløsning, migræne eller blodniveauer af lægemidler i kroppen.[2][5][6]
Hvem der deltager
Deltagergrupperne varierer meget fra studie til studie.[1][2][3]
Raske kvinder deltager i et fase 1-studie, hvor man ser på, om et andet lægemiddel påvirker blodniveauerne af Levonorgestrel og ethinylestradiol.[6]
Kvinder med migræne deltager i et randomiseret studie, hvor Levonorgestrel indgår i en kombineret hormonbehandling sammenlignet med vitamin E.[2]
Kvinder efter medicinsk abort deltager i et fase 3-studie, hvor man sammenligner tidlig og senere indsættelse af intrauterin prævention.[3]
Kvinder i alderen 18 til 35 år deltager i studier af Levonorgestrel Vaginal Delivery System, hvor præventionsvirkning og sikkerhed vurderes.[4][5]
Kvinder med hormonel prævention deltager i et studie, der ser på hjernens struktur, funktion og adfærd efter brug af almindeligt anvendte p-piller.[1]
Hvilke tilstande der undersøges
Det mest almindelige forskningsområde er forebyggelse af graviditet.[4][5]
To store studier undersøger Levonorgestrel Vaginal Delivery System for at vise, at metoden virker som prævention, og at den er sikker og tåles godt.[4][5]
Et andet studie ser på, om daglig brug af ethinylestradiol/Levonorgestrel kan hjælpe kvinder med menstruationsrelateret migræne og perimenopausal migræne.[2]
Et fase 3-studie undersøger, om indsættelse af intrauterin prævention lige efter medicinsk abort er bedre end at vente 2-4 uger.[3]
Et andet studie fokuserer på hormonelle effekter på humør, selvopfattelse, kognition og hjernefunktion efter op til 6 måneders behandling.[1]
Et mindre fase 2-studie undersøger, om ægløsningen fortsat hæmmes, selv når pilleindtagelsen er forsinket med vilje.[6]
Faser og studiedesign
Forsøgene spænder fra fase 1 til fase 3, samt et lavinterventionsstudie.[1][2][3][4][5][6]
Fase 1: Et lille studie med 16 raske kvinder, hvor man ser på blodniveauer og mulig påvirkning af præventionsmidler.[6]
Fase 2: Et mindre studie med 34 deltagere, som undersøger ægløsningshæmning ved bevidste forsinkelser i pilleindtag.[6]
Fase 3: Større studier med 360, 600, 720, 1037 og 1356 deltagere, hvor man tester effekt og brug i større grupper.[1][2][3][4][5]
Interventionelle studier: Forskerne giver en behandling eller sammenligner behandlinger for at måle forskelle i resultatet.[1][2][3][4][5][6]
Hvad forskerne måler
De vigtigste mål kaldes endepunkter, og de bruges til at afgøre, om forsøget viser en effekt.[1][2][3][4][5][6]
I studiet om hormonel prævention måles humør og selvopfattelse, kognition som ansigtsgenkendelse og arbejdshukommelse, samt hjernens struktur og funktion.[1]
I migrænestudiet er det primære mål ændringen i gennemsnitlige månedlige migrænedage i en 28-dages periode efter 12 uger.[2]
I studiet efter medicinsk abort er det vigtigste mål, hvor stor en andel der bruger intrauterin prævention 6 måneder efter aborten.[3]
I de to præventionsstudier er det primære mål Pearl Index, som viser, hvor effektiv metoden er til at forebygge graviditet.[4][5]
I fase 2-studiet måles, om der opstår ægløsning under behandling, defineret ved bestemte hormon- og ultralydskriterier.[6]
I fase 1-studiet måles blandt andet AUC, Cmax og Cmin, som beskriver lægemiddelniveauer i blodet over tid.[7]
Vigtige udtryk i studierne
Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper, så sammenligningen bliver mere retfærdig.[2][3][5]
Åben betyder, at både deltagere og forskere ved, hvilken behandling der gives.[2][5]
Parallelgruppe betyder, at forskellige grupper følges samtidig og sammenlignes med hinanden.[5]
Intrauterin betyder, at noget placeres inde i livmoderen.[3]
Vaginalt system betyder, at behandlingen bruges via skeden.[4][5]
Perimenopausal betyder perioden omkring overgangsalderen.[2]







