Lanreotide

Lanreotid er et somatostatinanalog, der anvendes til behandling af flere forskellige sygdomme. I kliniske forsøg undersøges lægemidlet primært til behandling af neuroendokrine tumorer (NET), akromegali og andre hormonrelaterede tilstande. Dette lægemiddel virker ved at hæmme frigivelsen af forskellige hormoner og har vist lovende resultater i mange studier.

Indhold

Hvad er lanreotid?

Lanreotid er et somatostatinanalog, der er udviklet som et kunstigt alternativ til kroppens naturlige hormon somatostatin[1]. Dette lægemiddel virker ved at binde sig til somatostatinreceptorer og hæmmer frigivelsen af forskellige hormoner, herunder væksthormon og andre hormoner fra neuroendokrine celler[2].

Lanreotid findes i en særlig formulering kaldet Autogel, som er en vandbaseret gel, der kun indeholder lanreotid og vand uden yderligere hjælpestoffer[1]. Denne formulering giver en langvarig frigivelse af det aktive stof og kræver kun månedlige injektioner[2].

Anvendelse ved neuroendokrine tumorer

Neuroendokrine tumorer (NET) er en gruppe kræftformer, der opstår i celler med både nerve- og hormonproducerende egenskaber[3]. Disse tumorer kan forekomme i forskellige organer, især i mave-tarm-systemet og bugspytkirtlen.

Det største studie af lanreotid ved NET var CLARINET-studiet, som omfattede 204 patienter med ikke-funktionelle gastroenteropankreatiske NET[3]. Studiet viste en signifikant forlængelse af progressionsfri overlevelse – tiden fra behandlingsstart til sygdomsforværring blev betydeligt forlænget sammenlignet med placebo[3].

Baseret på disse resultater er lanreotid godkendt til behandling af:

  • Ikke-resektable, godt eller moderat differentierede, lokalt fremskreden eller metastatiske gastroenteropankreatiske NET[3]
  • Grad 1 og visse grad 2 NET (Ki67-indeks op til 10%)[3]

Behandling af akromegali

Akromegali er en sjælden hormonforstyrrelse forårsaget af for meget væksthormon, typisk fra en godartet tumor i hypofysen[4]. Tilstanden fører til unormal vækst af hænder, fødder og ansigtstræk.

I kliniske forsøg har lanreotid vist sig effektiv til at:

  • Normalisere IGF-1-niveauer (insulin-lignende vækstfaktor-1), som er en vigtig markør for sygdomsaktivitet[1]
  • Reducere væksthormonkoncentrationer til acceptable niveauer[1]
  • Formindske tumorstørrelsen hos mange patienter[1]
  • Forbedre sygdomsrelaterede symptomer som hovedpine, hyperhidrose og ledsmerter[1]

Studier viser, at lanreotid kan bruges både som førstelinjebehandling hos nydiagnosticerede patienter og hos patienter, der tidligere har været behandlet med andre somatostatinanalogter[5].

Karcinoidsyndrom og symptomkontrol

Karcinoidsyndrom opstår, når karcinoidtumorer frigiver hormoner, der forårsager symptomer som rødme, diarré og vejrtrækningsbesvær[2]. Lanreotid har vist sig effektiv til at kontrollere disse symptomer.

I et stort placebokontrolleret studie med 115 patienter viste lanreotid:

  • Betydelig reduktion i behov for rescue-medicin (akut symptomlindring)[2]
  • Forbedring i daglige diarré-episoder[2]
  • Reduktion i antal og sværhedsgrad af rødmeepisoder[2]
  • Forbedret livskvalitet målt på standardiserede spørgeskemaer[2]

Andre behandlingsområder

Lanreotid undersøges også til behandling af flere andre tilstande:

Polycystisk nyresygdom: Store studier undersøger, om lanreotid kan bremse nyre- og leverforstørrelse ved polycystisk nyresygdom ved at reducere cystedannelse[6].

Malign tarmobstruktion: Lanreotid kan hjælpe med at reducere opkastning og forbedre livskvaliteten hos patienter med uoperabel tarmobstruktion forårsaget af kræft[7].

Pancreasfistler: Undersøgelser viser, at en enkelt præoperativ dosis lanreotid kan reducere risikoen for pancreasfistler efter bugspytkirteoperation[8].

Dosering og administration

Lanreotid Autogel fås i tre styrker:

  • 60 mg hver 28. dag[1]
  • 90 mg hver 28. dag[1]
  • 120 mg hver 28. dag[1]

Lægemidlet gives som en dyb subkutan injektion i den øverste ydre kvadrant af balden eller i låret[2]. Doseringen tilpasses individuelt baseret på patientens respons og tolerabilitet.

En særlig fordel ved lanreotid er muligheden for hjemmebehandling. Studier viser, at patienter eller deres pårørende kan lære at give injektionerne hjemme efter passende træning[9]. Dette reducerer behovet for hospitalsbesøg og forbedrer livskvaliteten[10].

Bivirkninger og sikkerhed

Lanreotid er generelt godt tolereret, men kan forårsage flere bivirkninger:

Almindelige bivirkninger:

  • Mave-tarm-problemer: diarré, mavesmerter, kvalme, oppustethed[2]
  • Galdeblæreproblemer: galdesten, sludge-dannelse[1]
  • Reaktioner på injektionsstedet: smerte, hævelse, rødme[2]
  • Forandringer i blodsukkerniveauer[1]

Mindre almindelige bivirkninger:

  • Skjoldbruskkirtelfunktionsforstyrrelser[11]
  • Bradykardi (langsom puls)[11]
  • Hovedpine og svimmelhed[12]

Regelmæssig overvågning af galdeblære, levertal og blodsukkerniveauer anbefales under behandling[1].

Kombinationsbehandlinger

Forskere undersøger lanreotid i kombination med andre lægemidler for at forbedre behandlingseffekten:

Lanreotid + Cabozantinib: Ved avancerede NET undersøges denne kombination for at forbedre tumorrespons og progressionsfri overlevelse[13].

Lanreotid + Metformin: Denne kombination undersøges som en potentielt sikker og effektiv behandling ved progressive gastroenteropankreatiske NET[14].

Lanreotid + Telotristat ethyl: Ved funktionelle NET med karcinoidsyndrom kan denne kombination give bedre symptomkontrol end lanreotid alene[15].

Lanreotid repræsenterer en vigtig behandlingsmulighed for patienter med neuroendokrine tumorer, akromegali og relaterede tilstande. Med dets lange virkningstid, mulighed for hjemmebehandling og dokumenterede effekt fortsætter forskningen med at udforske nye anvendelsesmuligheder og kombinationsbehandlinger.

Emne Beskrivelse
Lægemiddel Lanreotid (somatostatinanalog)
Primære indikationer Neuroendokrine tumorer, akromegali, karcinoidsyndrom
Administrationsmetode Subkutan injektion hver 28. dag
Dosering 60-120 mg afhængigt af tilstand og respons
Hovedeffekter Forlænget progressionsfri overlevelse, symptomkontrol, hormonnormalisering
Almindelige bivirkninger Mave-tarm-problemer, galdeblæreforandringer, injektionsstedsreaktioner
Fordele Lang virkningstid, mulighed for hjemmebehandling, dokumenteret effekt

Igangværende kliniske forsøg for Lanreotide

  • Undersøgelse af Debio 4126’s sikkerhed og effektivitet hos patienter med akromegali, som tidligere er blevet behandlet med somatostatin-analoger

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Bulgarien Danmark Estland Frankrig +10
  • Test af cabozantinib og lanreotid til behandling af godartede neuroendokrine svulster i mave-tarm og brystområdet

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Afprøvning af ny medicin RYZ101 til behandling af fremskreden kræft i mave-tarm-systemet (neuroendokrin tumor) hos patienter, der tidligere har fået behandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Belgien Frankrig Holland Spanien
  • Undersøgelse af behandling med Lanreotid og Metformin hos patienter med fremskreden kræft i mave-tarm eller lunger (karcinoid tumor)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Italien
  • Undersøgelse af strålebehandling med lutetium-177 hos patienter med neuroendokrine tumorer under somatostatin-behandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland
  • Undersøgelse af om fortsat behandling med somatostatin hjælper patienter med neuroendokrine tumorer, når de starter ny behandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Belgien Holland
  • Sammenligning af to octreotid-behandlinger til patienter med neuroendokrine tumorer i mave-tarm-systemet og bugspytkirtlen

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Belgien Frankrig Tyskland Ungarn Italien Holland +2

Ordliste

  • Somatostatinanalog: Et kunstigt fremstillet lægemiddel, der efterligner virkningen af det naturlige hormon somatostatin, som hæmmer frigivelsen af forskellige hormoner i kroppen
  • Neuroendokrin tumor (NET): En type kræft, der opstår i celler, som både har nerve- og hormonproducerende egenskaber. Disse tumorer kan forekomme i forskellige organer som tarm, bugspytkirtel og lunger
  • Akromegali: En sjælden hormonforstyrrelse forårsaget af for meget væksthormon, typisk fra en godartet tumor i hypofysen, hvilket fører til unormal vækst af hænder, fødder og ansigt
  • Karcinoidsyndrom: En tilstand forårsaget af hormoner frigivet fra karcinoidtumorer, som kan medføre symptomer som rødme, diarré og vejrtrækningsbesvær
  • IGF-1 (insulin-lignende vækstfaktor-1): Et hormon, der produceres som respons på væksthormon og bruges som markør for væksthormonaktivitet, især ved overvågning af akromegali
  • Chromogranin A: Et protein, der frigives fra neuroendokrine celler og bruges som biomarkør til at overvåge neuroendokrine tumorer
  • RECIST-kriterier: Standardiserede retningslinjer til vurdering af tumorrespons i kliniske forsøg, som måler ændringer i tumorstørrelse
  • Progressionsfri overlevelse: Den tid, der går fra start af behandling, indtil sygdommen forværres eller patienten dør
  • Subkutan injektion: En injektion givet i fedtvævet under huden, typisk i låret eller ballerne

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02493517
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00774930
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03083210
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01861717
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00216398
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01616927
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02275338
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03174353
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00447499
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00681187
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02396953
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00891371
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04427787
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02823691
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04065165