Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Brystsygdom og billeddiagnostik
- Infertilitet og hysterosalpingografi
- Knæartrose og smertebehandling
- Karsygdom og beskyttelse af nyrerne
- Kræft og PET/CT-billeddiagnostik
- Aortaaneurisme og kontraststrategi
Oversigt over forsøgene
De kliniske forsøg, der nævner Iodixanol, undersøger især brugen af iodholdige kontrastmidler i scanninger og indgreb.[1][2][3][4][5][6][7]
Forsøgene omfatter patienter med brystsygdom, infertilitet, knæartrose, perifer arteriesygdom, bugspytkirtelkræft, gastroøsofageal kræft og abdominalt aortaaneurisme.[1][2][3][4][5][6][7]
De fleste studier er i fase 2 eller fase 3, og flere er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem grupperne.[1][2][3][4][5][6][7]
Brystsygdom og billeddiagnostik
Et fase 2-studie med 400 deltagere undersøger, om kontrastforstærket digital mammografi alene eller sammen med tomosyntese kan finde og klassificere brystlæsioner lige så godt som MR-scanning med kontrast.[1]
Studiet ser også på, hvor godt metoden vurderer multifokalitet, multicentricitet og bilateralitet, som betyder henholdsvis flere forandringer i samme område, forandringer i flere forskellige områder og forandringer i begge bryster.[1]
Det vigtigste mål er, om metoden er sammenlignelig med kontrast-MR i forhold til detektionsrate og diagnostisk nøjagtighed.[1]
Infertilitet og hysterosalpingografi
Et fase 3-studie med 936 infertile kvinder sammenligner olie-baseret og vand-baseret kontrast ved hysterosalpingografi, som er en røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere.[2]
Forsøget er randomiseret og ser på kvinder med ikke-udredte indikationer, altså kvinder hvor årsagen til infertilitet endnu ikke er afklaret.[2]
Det primære resultat er graviditet, som ender i levende fødsel inden for 6 måneder efter lodtrækning, og der skal være en positiv graviditetstest før graviditeten.[2]
Knæartrose og smertebehandling
Et fase 3-studie med 130 patienter undersøger genikulær arterie-embolisering, som er en procedure, hvor blodtilførslen til bestemte små arterier i knæet begrænses for at behandle symptomer.[3]
Studiet er sham-kontrolleret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at nogle deltagere får en efterlignende procedure, og at hverken patient eller behandler ved, hvilken gruppe patienten er i.[3]
Det primære endepunkt er ændringen i smerte målt med Visual Analogue Scale (VAS) fra randomisering til 3 måneder, hvor 0 betyder ingen smerte og 100 betyder værst tænkelig smerte.[3]
Karsygdom og beskyttelse af nyrerne
Et stort fase 3-studie med 1960 patienter med perifer arteriesygdom undersøger, om en strategi med mindre brug af iodholdigt kontrastmiddel og mere automatiseret CO2-injektion kan forebygge Major Adverse Kidney Events op til dag 90 efter indgrebet.[4]
Patienterne gennemgår infragenikulære perifere karindgreb, og studiet fokuserer på dem med moderat øget risiko for kontrast-associeret akut nyreskade.[4]
Et andet fase 3-studie med 243 patienter med abdominalt aortaaneurisme undersøger en kontraststrategi ved fenestreret endovaskulær aneurisme-reparation (FEVAR), hvor man forsøger at mindske eksponeringen for iodholdigt kontrastmiddel ved at bruge CO2, når det er muligt.[7]
Dette studie måler forekomsten af akut nyreskade i den tidlige postoperative periode ved hjælp af RIFLE-klassifikationen, som er et system til at beskrive, hvor alvorlig en nyrepåvirkning er.[7]
Kræft og PET/CT-billeddiagnostik
Et fase 2-studie i patienter med bugspytkirtelkræft og gastroøsofageal kræft vurderer diagnostisk følsomhed ved total-body PET/CT med [68Ga]Ga-FAPI-46 sammenlignet med standardbilleddiagnostik som FDG PET/CT, CT og MR.[5]
Studiet blev trukket tilbage i én version med 60 planlagte deltagere, men en anden autoriseret version omfatter 90 deltagere.[5][6]
Det primære mål er at se, hvor godt metoden finder læsioner, der mistænkes for kræft, inden for 30 minutter efter injektion af sporstoffet.[5][6]
I disse studier bruges Visipaque som en del af billedproceduren, men hovedfokus er sammenligningen mellem den nye PET/CT-metode og standardundersøgelserne.[5][6]
Aortaaneurisme og kontraststrategi
Studiet om abdominalt aortaaneurisme undersøger, om en kontrastbesparende strategi under FEVAR kan reducere forekomsten af akut nyreskade efter operationen.[7]
Deltagerne får enten en strategi, hvor CO2 bruges, når det er muligt, eller en standardstrategi med iodholdigt kontrastmiddel, og forskerne sammenligner resultaterne mellem grupperne.[7]
Det kliniske fokus er altså ikke selve billedet alene, men også om færre kontrastmidler kan give færre nyrekomplikationer efter et stort karindgreb.[7]








