Myokardieiskæmi er en alvorlig hjertesygdom, der opstår når hjertemusklen ikke får tilstrækkeligt med blod og ilt. Der er i øjeblikket 7 igangværende kliniske undersøgelser, der undersøger forskellige behandlingsmetoder og diagnostiske tilgange til denne tilstand.
Kliniske undersøgelser for Myokardieiskæmi: Oversigt over igangværende studier
Myokardieiskæmi er en tilstand, hvor hjertemusklen ikke modtager tilstrækkeligt blod og ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Denne sygdom udvikler sig typisk gradvist over mange år og kan føre til brystsmerter (angina), træthed og åndenød. Når kranspulsårerne bliver indsnævrede over tid på grund af opbygning af fedtaflejringer kaldet plak på deres indre vægge, skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blod gennem de forsnævrede kar.
Aktuelt er der 7 kliniske undersøgelser i gang, der udforsker forskellige tilgange til behandling og diagnosticering af myokardieiskæmi. Disse studier omfatter alt fra medicinske interventioner til avancerede billeddannelsesteknikker og kirurgiske tilgange.
Igangværende kliniske undersøgelser
Sammenligning af ivabradine, atenolol og metoprolol til hjertefrekvensstyring hos patienter med iskæmisk hjertesygdom før hjerte-CT-scanning
Lokation: Danmark
Dette kliniske studie fokuserer på patienter med iskæmisk hjertesygdom, som skal gennemgå en hjerte-CT-scanning. Undersøgelsen sammenligner forskellige lægemidler, der anvendes til at kontrollere hjertefrekvensen før billeddiagnostikken. De lægemidler, der testes, omfatter ivabradine og to typer betablokkere: atenolol kombineret med chlortalidon og metoprololsuccinat.
Formålet med denne forskning er at finde ud af, hvilket lægemiddel der virker hurtigst til at sænke hjertefrekvensen hos patienter, hvis hvilefrekvens er over 65 slag i minuttet. Lægemidlerne gives gennem munden med forskellige maksimale daglige doser: ivabradine op til 15 mg, atenolol op til 100 mg og metoprololsuccinat op til 200 mg.
Inklusionskriterier: Patienter skal være planlagt til hjerte-CT-scanning, have normal hjerterytme (sinusrytme) med en hjertefrekvens hurtigere end 65 slag i minuttet bekræftet ved EKG, være voksne (18 år eller ældre), og kunne forstå og underskrive et informeret samtykke.
Eksklusionskriterier: Alder under 18 år eller over 65 år, kendte allergier over for betablokkere eller ivabradine, hjertefrekvens under 65 slag i minuttet i hvile, alvorlig nyre- eller leversygdom, graviditet eller amning, ukontrolleret forhøjet blodtryk, og historie med alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.
Undersøgelse af effekterne af forskellige doser adenosin hos patienter med kronisk koronarsyndrom, med og uden hjertesvigt
Lokation: Sverige
Dette kliniske forsøg er fokuseret på at studere en hjertetilstand kendt som kronisk koronarsyndrom (CCS). Undersøgelsen vil udforske, hvordan hjertet reagerer på et lægemiddel kaldet adenosin, som bruges til at øge blodgennemstrømningen til hjertet. Studiet vil sammenligne effekterne af en standarddosis adenosin med en højere dosis for at se, om der er en signifikant forskel i, hvordan hjertet reagerer.
Deltagere i studiet vil omfatte raske personer, patienter med mistænkt eller kendt CCS uden hjertesvigt, og patienter med mistænkt eller kendt CCS med hjertesvigt. Under forsøget vil deltagerne modtage adenosin gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at lægemidlet vil blive leveret direkte ind i blodbanen gennem en vene.
Hovedmålet med studiet er at forstå, hvordan forskellige doser adenosin påvirker hjertets blodgennemstrømning, som vil blive målt ved hjælp af enSpeciel billeddannelsesteknik kaldet CMR (cardiac magnetic resonance) billeddannelse.
Inklusionskriterier: Patienter skal have givet skriftligt samtykke, være henvist for mistænkt eller kendt CCS eller hjertesvigt, og ikke have indtaget koffein mindre end 24 timer før undersøgelsen.
Eksklusionskriterier: Patienter med kendt allergi over for adenosin, alvorlig astma eller andre alvorlige lungesygdomme, meget lavt blodtryk, visse hjerterytmeproblemer, gravide eller ammende kvinder, og personer der har haft hjerteanfald eller slagtilfælde inden for de sidste tre måneder.
Undersøgelse af [68Ga]NODAGA-E[c(RGDyK)]2 til billeddannelse af blodkarvækst hos patienter med kronisk iskæmisk hjertesygdom
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg fokuserer på at studere kronisk iskæmisk hjertesygdom ved hjælp af en speciel billeddannelsesteknik kaldet RGD-PET til at se på blodkarvækst i hjertet. Behandlingen involverer en injektionsvæske kendt som [68Ga]NODAGA-E[c(RGDyK)]2, som hjælper med at visualisere hjertets blodkar.
Formålet med studiet er at udforske, hvordan blodkarvækst i hjertet ændrer sig før og efter en procedure til at genoprette blodgennemstrømningen, kendt som koronar revaskularisering. Deltagere vil gennemgå billeddannelse med RGD-PET både før og efter denne procedure. Studiet vil også se på, hvordan disse ændringer relaterer til hjertets funktion og genopretning over tid.
Gennem hele studiet vil deltagerne have flere billeddannelsessessioner for at overvåge ændringer i deres hjertes blodkar og funktion. Studiet sigter mod at give en bedre forståelse af, hvordan hjertet heler og tilpasser sig efter behandling for kronisk iskæmisk hjertesygdom.
Inklusionskriterier: Deltagere skal være over 50 år, være indlagt på Hjertecentret på Rigshospitalet, have kronisk okklusion af kranspulsårer, og være klinisk henvist til enten PCI eller CABG.
Eksklusionskriterier: Patienter der ikke har kronisk iskæmisk hjertesygdom, ikke er inden for den specificerede aldersgruppe, eller er del af en sårbar befolkningsgruppe.
Undersøgelse af psilocybin og midazolam til reduktion af åreforkalkning hos patienter med koronararteriesygdom
Lokation: Tjekkiet
Dette kliniske forsøg fokuserer på at studere effekterne af en behandling for iskæmisk hjertesygdom. Studiet vil udforske brugen af to forskellige behandlinger: psilocybin, en forbindelse kendt for sine potentielle psykologiske effekter, og midazolam, et lægemiddel der ofte bruges for dets beroligende effekter. Begge behandlinger vil blive administreret i form af hårde kapsler taget gennem munden.
Formålet med studiet er at undersøge, om disse behandlinger kan hjælpe med at reducere opbygningen af fedtaflejringer, kendt som aterosklerotiske plaques, i hjertets arterier. Deltagere vil modtage enten psilocybin-assisteret psykoterapi eller midazolam-assisteret psykoterapi. Studiet vil vare i 12 måneder, hvor deltagerne vil gennemgå regelmæssige hjerteundersøgelser for at overvåge ændringer i plaquevolumen.
Inklusionskriterier: Mænd og kvinder i alderen 18-75 år, med diagnose af stabil koronararteriesygdom, der har haft et myokardieinfarkt mindst 6 uger før deltagelse i studiet, og som har koronar stenose på mindst 2,5 mm i diameter, men ikke mere end 50% forsnævring.
Eksklusionskriterier: Patienter ikke inden for den specificerede aldersgruppe, uden iskæmisk hjertesygdom, som ikke kan gennemgå de nødvendige medicinske undersøgelser, gravide eller ammende, eller som ikke er i stand til at give informeret samtykke.
Undersøgelse af ivabradine til forebyggelse af hjerteskade hos patienter med åreforkalkning, der gennemgår ikke-hjerte-kirurgi
Lokation: Polen
Dette kliniske forsøg fokuserer på at studere effekterne af lægemidlet ivabradine til forebyggelse af myokardieskade efter ikke-hjerte-kirurgi (MINS). MINS refererer til hjerteskade, der kan opstå efter operationer, der ikke involverer hjertet. Forsøget sigter mod at forstå, hvordan indtagelse af ivabradine før og efter operation kan hjælpe med at reducere risikoen for denne type hjerteskade hos patienter, der har eller er i risiko for aterosklerotisk sygdom.
Deltagere i studiet vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten ivabradine eller et placebo. Studiet vil overvåge deltagerne for tegn på hjerteskade, såsom hjerteanfald eller forhøjede niveauer af et hjerterelateret protein kaldet kardielt troponin, inden for 30 dage efter deres operation.
Inklusionskriterier: Patienter skal være 45 år eller ældre, gennemgå ikke-hjerte-kirurgi, forventes at blive indlagt natten over efter operation, og opfylde mindst én af følgende betingelser: have aktuel eller tidligere historie med koronararteriesygdom, perifer arteriesygdom, slagtilfælde, gennemgå større vaskulær kirurgi, eller opfylde tre eller flere risikokriterier.
Eksklusionskriterier: Patienter med kendt allergi over for ivabradine, der tager lægemidler der kan interagere negativt med ivabradine, med alvorlige leverproblemer, visse hjertetilstande, gravide eller ammende, eller som for nylig har haft hjerteanfald eller hjertekirurgi.
Undersøgelse af effekterne af zalunfiban hos patienter med ST-elevationsmyokardieinfarkt (hjerteanfald)
Lokation: Tjekkiet, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Rumænien
Dette kliniske forsøg fokuserer på at studere effekterne af et lægemiddel kaldet zalunfiban hos patienter, der har oplevet et akut hjerteanfald, specifikt en type kendt som ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI). STEMI er en alvorlig tilstand, hvor en del af hjertemusklen pludselig blokeres fra at modtage blod, hvilket fører til brystsmerter og ændringer i hjertets elektriske aktivitet.
Studiet vil sammenligne effekterne af en enkelt injektion af zalunfiban med et placebo for at forstå dets sikkerhed og effektivitet. Formålet med studiet er at vurdere resultaterne hos patienter 30 dage efter modtagelse af behandlingen. Deltagere vil modtage en enkelt injektion af zalunfiban eller et placebo, før de når hospitalet.
Inklusionskriterier: Planlagt transport til et deltagende klinisk sted, mænd i alderen 18 år eller ældre, postmenopausale eller kirurgisk sterile kvinder på 50 år eller ældre, vægt mellem 52 og 130 kg, og patienter med dokumenteret formodet STEMI med vedvarende brystsmerter i mere end 10 minutter.
Eksklusionskriterier: Patienter der ikke opfylder de specifikke STEMI-kriterier eller ikke er inden for de angivne tids- og symptomparametre.
Undersøgelse af dexamethason og olanzapin hos patienter, der gennemgår hjertekirurgi
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg fokuserer på patienter, der gennemgår hjertekirurgi, specifikt dem der får procedurer som koronar bypass-operation eller hjerteklaperstatning. Studiet sigter mod at udforske effektiviteten af to lægemidler, dexamethason og olanzapin, i at forbedre genopretningsresultater. Dexamethason er en type steroid, der kan hjælpe med at reducere inflammation, mens olanzapin typisk bruges til at behandle psykiske lidelser, men testes her for dets potentielle fordele ved kirurgisk genopretning.
Formålet med studiet er at se, om disse lægemidler kan hjælpe med at reducere risikoen for komplikationer, forkorte længden af hospitalsophold og forbedre den samlede genopretning efter hjertekirurgi. Deltagere vil modtage enten medicinen eller et placebo. Studiet vil også se på forskellige måder at håndtere blodgennemstrømning og vejrtrækning under operation for at se, om disse metoder yderligere kan forbedre genopretningen.
Inklusionskriterier: Skal være voksen (over 18 år) og være planlagt til hjertekirurgi, specifikt koronar bypass-operation eller aortaklaperstatning.
Eksklusionskriterier: Patienter der ikke gennemgår hjertekirurgi, ikke er voksne eller er del af en sårbar befolkningsgruppe.
Sammenfatning
De igangværende kliniske undersøgelser for myokardieiskæmi afspejler en bred vifte af forskningsmetoder – fra lægemiddeloptimering til avanceret billeddannelse og kirurgiske interventioner. Flere studier fokuserer på præcis hjertefrekvensstyring før diagnostiske procedurer, hvilket er afgørende for at opnå billeder af høj kvalitet.
Der er en bemærkelsesværdig interesse i at udforske innovative behandlinger såsom psilocybin-assisteret terapi og avancerede billeddannelsesteknikker til at visualisere blodkarvækst. Mange af studierne lægger vægt på forebyggelse af komplikationer og forbedring af genopretningsresultater efter både medicinske og kirurgiske interventioner.
Den geografiske fordeling af disse studier omfatter primært europæiske lande, med Danmark som vært for flere undersøgelser. Dette afspejler en stærk regional indsats i kardiovaskulær forskning og patientpleje. Alle studier følger strenge sikkerhedsprotokoller og inkluderer omfattende overvågning af deltagerne for at sikre både patientens sikkerhed og videnskabelig stringens.
