Medullært thyroideacancer er en sjælden kræftform, der udgår fra skjoldbruskkirtlens C-celler. Der er i øjeblikket 4 igangværende kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmuligheder for patienter med fremskreden eller metastatisk medullær thyroideacancer, især hos patienter med RET-genmutationer.
Kliniske forsøg for medullært thyroideacancer
Medullært thyroideacancer er en specifik type kræft i skjoldbruskkirtlen, der opstår i de parafollikulære C-celler. Disse celler producerer hormonet calcitonin. Når sygdommen skrider frem, kan kræftcellerne sprede sig gennem blodbanen eller lymfesystemet til andre organer som lymfeknuder, lever, lunger og knogler. I øjeblikket er der flere kliniske forsøg i gang, der undersøger nye målrettede behandlinger, især for patienter med mutationer i RET-genet.
Tilgængelige kliniske forsøg
Sammenligning af to doser cabozantinib (60 mg vs 140 mg) hos patienter med progressiv metastatisk medullær thyroideacancer
Lokationer: Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien
Dette forsøg fokuserer på metastatisk medullær thyroideacancer, som er en sjælden type skjoldbruskkirtelkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen. Studiet sammenligner to forskellige daglige doser af cabozantinib – 60 mg versus 140 mg – hos patienter, hvis kræft bliver værre. Medicinen tages oralt i form af filmovertrukne tabletter eller hårde kapsler under mærkerne CABOMETYX og COMETRIQ.
Cabozantinib virker ved at blokere specifikke proteiner, der kan få kræftceller til at vokse og sprede sig, herunder RET, MET og VEGFR2. Under forsøget bliver patienterne tilfældigt tildelt en af de to doser, og hverken patienterne eller deres læger ved, hvilken dosis de modtager (dobbeltblindet studie).
Inklusionskriterier omfatter: patienter på 18 år eller derover med bekræftet metastatisk medullær thyroideacancer, sygdom, der kan måles på scanninger, dokumenteret sygdomsprogression inden for de seneste 4 måneder, og tilstrækkelig organfunktion. Patienterne skal have en god almentilstand (ECOG-status ≤ 1) og være i stand til at følge studiekravene.
Eksklusionskriterier inkluderer: tidligere behandling med cabozantinib, ubehandlede eller ustabile hjernemetastaser, alvorlige hjerteproblemer (f.eks. hjerteanfald inden for de seneste 6 måneder), ukontrolleret blodtryk (over 150/90 mmHg), større kirurgi inden for 4 uger før studiestart, graviditet eller amning.
Studie om effekterne af selpercatinib hos børn med fremskreden RET-ændrede solide tumorer eller primære tumorer i centralnervesystemet
Lokationer: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af selpercatinib hos børn og unge voksne med fremskreden cancer, der har en specifik genetisk ændring kendt som RET-alteration. Studiet inkluderer både solide tumorer og tumorer i centralnervesystemet såsom hjernen eller rygmarven.
Forsøget er opdelt i to faser. I første fase er hovedmålet at bestemme medicinens sikkerhed og identificere eventuelle bivirkninger. I anden fase fokuseres der på at evaluere, hvor godt tumorerne reagerer på behandlingen ved at måle, om de skrumper eller forsvinder efter indtagelse af medicinen.
Selpercatinib er en RET-hæmmer, der specifikt blokerer RET-proteinet, som kan bidrage til kræftvækst, når det er ændret. Medicinen gives som tabletter eller oral opløsning.
Inklusionskriterier omfatter: pædiatriske patienter mellem 12 og 21 år med en solid eller primær CNS-tumor, der er kommet tilbage, blevet værre eller ikke har reageret på tilgængelige behandlinger. Patienterne skal have tilstrækkelig blod-, lever-, nyre- og bugspytkirtelfunktion samt dokumenteret RET-genændring i tumoren eller blodet. De skal kunne følge behandlingsplanen og tage kapslerne eller medicin gennem sonde, hvis nødvendigt.
Eksklusionskriterier inkluderer: patienter uden diagnose af fremskreden RET-ændrede tumorer, patienter uden for den specificerede aldersgruppe, patienter med allergi over for selpercatinib, graviditet eller amning, og deltagelse i andre kliniske forsøg samtidigt.
Studie, der sammenligner selpercatinib, cabozantinib og vandetanib hos patienter med fremskreden RET-mutant medullær thyroideacancer
Lokationer: Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien
Dette forsøg sammenligner effektiviteten af tre forskellige behandlinger hos patienter med RET-mutant medullær thyroideacancer. Studiet undersøger den nye behandling selpercatinib sammenlignet med to eksisterende behandlinger, cabozantinib og vandetanib. Alle tre er kinasehæmmere, som kan blokere specifikke proteiner i kræftceller og dermed hjælpe med at stoppe kræftens vækst.
Formålet er at se, hvor godt selpercatinib virker sammenlignet med de to andre behandlinger hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med kinasehæmmere. Deltagerne bliver tilfældigt tildelt en af de tre behandlinger, som alle tages oralt i form af piller eller kapsler.
Inklusionskriterier omfatter: patienter med medullær thyroideacancer, der ikke kan fjernes kirurgisk eller har spredt sig til andre dele af kroppen. Der skal være bevis fra billeddiagnostiske undersøgelser for, at kræften er vokset i de sidste 14 måneder. Patienterne skal have dokumenteret RET-genmutation, være i rimelig til god almentilstand og være villige til at bruge højeffektiv prævention under studiet.
Eksklusionskriterier inkluderer: patienter, der allerede er blevet behandlet med en kinasehæmmer, patienter uden RET-mutation i deres medullære thyroideacancer, og patienter uden progressiv eller fremskreden kræft.
Studie om effekterne af selpercatinib hos patienter på 12 år og ældre med fremskreden solide tumorer med RET-genændring
Lokationer: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af selpercatinib (også kendt som LOXO-292) hos patienter med fremskreden solide tumorer, der har en ændring i RET-genet. Dette inkluderer visse typer skjoldbruskkirtelkræft såsom medullær thyroideacancer og andre tumorer, hvor RET-genet er aktivt.
Studiet er opdelt i to faser. I fase 1 er målet at finde den bedste dosis af medicinen, der kan bruges sikkert. I fase 2 undersøges det, hvor effektiv medicinen er til at skrumpe tumorerne. Patienterne tager medicinen i form af kapsler, der synkes. Nogle patienter kan modtage placebo til sammenligning.
Selpercatinib virker ved selektivt at hæmme RET-kinase, som er involveret i vækst og spredning af kræftceller. Det er en målrettet cancerterapi, der fokuserer på specifikke genetiske ændringer i tumorer.
Inklusionskriterier omfatter: patienter på 12 år eller ældre med lokalt fremskreden eller metastatisk solid tumor med dokumenteret RET-genændring i tumor eller blod. For fase 1 skal patienterne have prøvet standardbehandlinger uden respons eller ikke kunne tåle dem. Patienterne skal have en forventet levetid på mindst 3 måneder, tilstrækkelig blod-, lever- og nyrefunktion, og være i stand til at synke kapsler. En arkiveret tumorvævsprøve skal være tilgængelig.
Eksklusionskriterier inkluderer: patienter under 12 år, patienter uden lokalt fremskreden eller metastatisk solid tumor, og patienter uden dokumenteret RET-genændring i deres tumor eller blod.
Sammenfatning
De fire igangværende kliniske forsøg for medullært thyroideacancer repræsenterer betydelige fremskridt i behandlingen af denne sjældne kræftform. Et gennemgående tema er fokus på RET-genmutationer, som spiller en central rolle i udviklingen af medullær thyroideacancer.
Flere af studierne sammenligner forskellige kinasehæmmere – cabozantinib, selpercatinib og vandetanib – som alle virker ved at blokere specifikke proteiner, der fremmer kræftcellers vækst. Særligt interessant er selpercatinib, en nyere RET-specifik hæmmer, som undersøges i flere forsøg og sammenlignes direkte med eksisterende behandlinger.
Et vigtigt aspekt er, at flere af disse studier også inkluderer pædiatriske patienter (fra 12 år), hvilket giver håb om bedre behandlingsmuligheder for yngre patienter med denne sygdom. Forsøgene foregår i forskellige europæiske lande, herunder Danmark, hvilket gør dem tilgængelige for danske patienter.
Alle forsøgene kræver dokumentation for RET-genændringer, hvilket understreger vigtigheden af genetisk testning ved diagnose af medullær thyroideacancer. Dette muliggør mere målrettet behandling baseret på tumorens specifikke genetiske profil.
