Glykogenose type I er en sjælden genetisk sygdom, der påvirker kroppens evne til at omsætte sukker. Der er i øjeblikket fire aktive kliniske forsøg i gang, der undersøger nye behandlingsmuligheder for denne tilstand. Disse studier fokuserer på avancerede terapier, herunder mRNA-baseret behandling og genterapi, der har til formål at hjælpe kroppen med at producere det manglende enzym.

Kliniske forsøg for Glykogenose type I

Glykogenose type Ia (GSD1a) er en sjælden genetisk lidelse, der påvirker kroppens evne til at nedbryde glykogen til glukose, hvilket er nødvendigt for energi. Tilstanden skyldes en mangel på enzymet glukose-6-fosfatase, hvilket fører til ophobning af glykogen i lever og nyrer. Personer med GSD1a oplever ofte lavt blodsukker, især under faste, forstørret lever, vækstforsinkelser og forhøjede niveauer af visse fedtstoffer i blodet. Der forskes i øjeblikket i nye behandlingsmuligheder gennem flere kliniske forsøg.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Der er i øjeblikket fire aktive kliniske forsøg registreret for glykogenose type I. Disse studier undersøger forskellige tilgange til behandling af sygdommen, herunder eksperimentel mRNA-terapi og genterapi. Forsøgene foregår på forskellige lokationer i Europa og rekrutterer patienter i forskellige aldersgrupper.

Detaljerede beskrivelser af kliniske forsøg

Studie om sikkerhed og effekter af mRNA-3745 hos patienter med glykogenose type 1a (GSD1a)

Lokationer: Frankrig, Holland, Polen, Spanien

Dette forsøg undersøger en ny behandling kaldet mRNA-3745, som er designet til at hjælpe kroppen med at producere det specifikke enzym, der mangler eller ikke fungerer korrekt hos personer med GSD1a. Behandlingen involverer en særlig type genetisk materiale kaldet mRNA, som leveres ind i kroppen gennem en intravenøs injektion direkte i en vene.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af mRNA-3745 hos deltagere med glykogenose type 1a. Studiet starter med en enkelt dosis og kan fortsætte med flere doser, afhængigt af hvordan deltagerne reagerer. Gennem hele studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for at se, hvordan deres kroppe reagerer på behandlingen og for at kontrollere for eventuelle bivirkninger.

Inklusionskriterier: Deltagere skal være mindst 18 år gamle (eller 12-17 eller 6-11 år med forældres samtykke). De skal have en bekræftet diagnose af GSD1a gennem G6PC-gensekventering og have stabil sygdom uden hospitalsindlæggelser for lavt blodsukker i de seneste 4 uger. Deltagerne skal have haft mindst én episode med lavt blodsukker (60 mg/dL eller mindre) med symptomer inden for de seneste 12 måneder. Leverenzymniveauer skal være under 2,5 gange den normale grænse.

Behandlingen gives som en adaptiv dosiseskalering, hvor deltagerne får regelmæssige kontrolbesøg og tests for at overvåge deres helbred og behandlingens effekter.

Studie af pariglasgene brecaparvovec og prednisolon til voksne med glykogenose type Ia

Lokationer: Danmark, Tyskland, Italien, Holland, Spanien

Dette kliniske forsøg tester en ny behandling kaldet pariglasgene brecaparvovec (også kendt som DTX401). Denne behandling involverer en genoverførselsmetode, der bruger en virus til at levere et specifikt gen, glukose-6-fosfatase, for at hjælpe med at forbedre sukkerbehandlingen i kroppen. Forsøget sigter mod at undersøge, om denne behandling kan reducere eller eliminere behovet for, at patienterne er afhængige af eksterne glukosekilder for at opretholde normale blodsukkerniveauer.

Deltagere i studiet vil modtage enten den nye behandling eller placebo. Behandlingen gives som en opløsning gennem en infusion direkte i blodbanen. Ud over hovedbehandlingen vil nogle deltagere også tage et lægemiddel kaldet prednisolon, som er en type steroid, der hjælper med at reducere betændelse.

Inklusionskriterier: Patienter skal være mindst 8 år gamle og have en bekræftet diagnose af GSD1a gennem levertest, der viser lav enzymaktivitet, eller genetisk test, der viser to problemforårsagende ændringer i G6PC-genet. Deltagerne skal i øjeblikket følge en behandlingsplan med majsstivelse eller lignende med stabilt helbred og ernæring. Dette betyder ikke mere end 10% ændring i dagligt majsstivelsesindtag i de seneste 4 uger og ingen hospitalsindlæggelser for lavt blodsukker i de seneste 4 uger.

Studiet vil sammenligne effekterne af den nye behandling med placebo over en periode på 48 uger. Det primære resultat er ændringen i dagligt majsstivelsesindtag fra starten af studiet til uge 48.

Studie om effekterne af pariglasgene brecaparvovec til voksne med glykogenose type Ia

Lokationer: Holland, Spanien

Dette forsøg fokuserer på at undersøge den langsigtede sikkerhed af pariglasgene brecaparvovec (DTX401) efter en enkelt dosis gives. Behandlingen involverer en særlig type virus, der hjælper med at overføre genet for glukose-6-fosfatase (G6Pase) ind i kroppen. Målet er at se, om denne genoverførsel kan hjælpe med at forbedre tilstanden hos voksne med GSD1a.

Inklusionskriterier: Deltagere skal have modtaget DTX401 i et tidligere studie (Study 401GSDIA01). De skal være villige og i stand til at give skriftligt informeret samtykke og deltage i alle planlagte studiebesøg og følge alle procedurer og krav.

Studiet evaluerer ændringen i tid til den første hypoglykæmiske episode under en kontrolleret fasteutfordring. Regelmæssige opfølgningsbesøg er planlagt til at overvåge den langsigtede sikkerhed af DTX401, med primært fokus på at observere eventuelle bivirkninger eller alvorlige bivirkninger. Studiet forventes at afsluttes i november 2026.

Studie om langsigtet sikkerhed og graviditetsresultater af pariglasgene brecaparvovec hos patienter med glykogenose type Ia (GSDIa)

Lokationer: Danmark, Tyskland, Italien, Holland, Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer på at evaluere den langsigtede sikkerhed af DTX401 hos patienter med GSD1a samt at overvåge graviditetsresultater hos disse patienter. Deltagere i studiet kan tidligere have modtaget DTX401 i et tidligere klinisk forsøg eller som en del af deres almindelige behandling.

Inklusionskriterier: Patienten skal have modtaget DTX401 (enten en fuld eller delvis dosis) i et tidligere klinisk studie eller have fået ordineret DTX401 i en almindelig klinisk praksis. Patienten skal være villig og i stand til at give deres samtykke til at deltage i studiet. Studiet er åbent for både mandlige og kvindelige deltagere og omfatter deltagere fra forskellige aldersgrupper, herunder børn, teenagere og voksne.

Studiet vil spore eventuelle alvorlige bivirkninger, der måtte opstå, herunder dem relateret til infusionsprocessen eller andre lægemidler, patienterne måtte tage, såsom steroider. Det vil også se på eventuelle potentielle virkninger på leveren, udviklingen af nye eller forværrede kræftformer og andre sundhedsproblemer, der kan opstå over tid. Forskellige vurderinger vil blive foretaget for at indsamle oplysninger om deltagernes ernæringsstatus, kliniske og laboratoriefund og overordnede sundhedsoplevelser.

Studiet forventes at fortsætte indtil 31. december 2036, hvilket giver mulighed for omfattende overvågning og dataindsamling.

Opsummering

De igangværende kliniske forsøg for glykogenose type I repræsenterer betydelige fremskridt inden for behandlingen af denne sjældne genetiske lidelse. Studierne fokuserer primært på to hovedtilgange: mRNA-baseret terapi (mRNA-3745) og genterapi (pariglasgene brecaparvovec/DTX401).

Vigtige observationer omfatter:

• Alle forsøg kræver bekræftet diagnose af GSD1a gennem genetisk test eller enzymatisk aktivitetstest
• Forsøgene kræver generelt, at deltagerne har stabil sygdom uden nylige hospitalsindlæggelser for lavt blodsukker
• Genterapiforsøgene undersøger muligheden for at reducere eller eliminere behovet for konstant majsstivelsesindtag
• Flere forsøg inkluderer langsigtede opfølgningsstudier, der strækker sig over flere år, for at evaluere sikkerhed og vedvarende effekt
• Studierne foregår på flere europæiske lokationer, herunder Danmark, hvilket gør det lettere for danske patienter at deltage

Disse forsøg repræsenterer håb om forbedrede behandlingsmuligheder for personer med glykogenose type I, med potentiale til at forbedre livskvaliteten ved at reducere afhængigheden af hyppige måltider og majsstivelsestilskud.