Vilanterol

Der findes kliniske forsøg, som undersøger Vilanterol i behandlinger for astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forsøgene ser især på, om behandlingerne virker bedre end placebo eller andre inhalationsbehandlinger, og om de er sikre og effektive hos voksne patienter. Nogle studier omfatter også patienter med hjertesvigt.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

De viste kliniske forsøg undersøger Vilanterol som en del af forskellige inhalationsbehandlinger til luftvejssygdomme.[1][2][3][4][5]

Alle fem forsøg er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.[1][2][3][4][5]

Alle studierne er i fase 3, som er en sen udviklingsfase med større patientgrupper.[1][2][3][4][5]

Studier ved KOL

Et stort studie, THE ANTES B+ STUDY, undersøger behandling hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og høj risiko i GOLD B-gruppen.[1]

Studiet sammenligner tredobbelt behandling med en LABA-LAMA-kombination, og hovedmålet er, om flere patienter kan opnå vedvarende klinisk kontrol ved alle planlagte besøg over 12 måneder.[1]

Et andet studie undersøger umeclidinium/vilanterol hos patienter med KOL, hyperinflation og hjertesvigt med venstre ventrikels uddrivningsfraktion mellem 35 og 50 %.[3]

Her ser forskerne på, om behandlingen kan øge slagvolumen under fysisk belastning, altså hvor meget blod hjertet pumper ud ved arbejde.[3]

TRACkER-studiet undersøger også KOL, men sammenligner tredobbelt behandling med dual behandling i symptomatiske patienter i primærsektoren, som ikke tidligere har brugt inhalationssteroid og har astmalignende træk samt blod-eosinofile på mindst 100 celler pr. µL.[5]

Det vigtigste resultat er, om patienternes helbredstilstand forbedres klinisk relevant målt med Clinical COPD Questionnaire (CCQ).[5]

Studier ved astma

Ét studie undersøger fluticasonfuroat og Vilanterol inhalationspulver hos voksne med astma og sammenligner et generisk produkt med BREO ELLIPTA.[2]

Forskerne ville både vise, at de to behandlinger er terapeutisk ligeværdige, og at de er bedre end placebo i voksne med astma.[2]

De vigtigste mål var FEV1 over 24 timer på første behandlingsdag og FEV1 målt om morgenen før dosis på den sidste dag i en 4-ugers behandlingsperiode.[2]

Et andet astmastudie, SECURE, undersøgte ikke Vilanterol direkte som hovedformål, men det brugte Relvar Ellipta blandt flere behandlinger i en sammenligning af behandlingsadhærens og astmakontrol.[4]

Her var målene, om patienter fulgte behandlingen korrekt, og hvor mange der havde kontrolleret astma efter 6 måneder målt med ACT-score.[4]

Patientgrupper og deltagelse

Studierne omfatter hovedsageligt voksne patienter med KOL eller astma.[1][2][3][4][5]

Et af KOL-studierne fokuserer på patienter med høj risiko og dårlig klinisk kontrol, mens et andet kræver både KOL og hjertesvigt med en bestemt hjertets pumpefunktion.[1][3]

TRACkER-studiet er rettet mod symptomatiske patienter i primær praksis, som har træk, der ligner astma, og som har et bestemt niveau af blod-eosinofile.[5]

Astmastudiet med bioækvivalens var lavet til voksne deltagere med astma.[2]

Endepunkter og mål

Et endepunkt er det vigtigste mål, forskerne bruger til at vurdere, om en behandling virker.[1][2][3][4][5]

I KOL-studierne målte forskerne blandt andet vedvarende klinisk kontrol, ændring i helbredstilstand, og fysiologiske mål under fysisk belastning som slagvolumen og iltoptagelse.[1][3][5]

I astmastudiet målte forskerne lungefunktion med FEV1, som viser hvor meget luft en person kan puste ud på ét sekund.[2]

I SECURE-studiet målte forskerne både behandlingscompliance, altså om patienten brugte behandlingen som planlagt, og astmakontrol med ACT-score.[4]

Status og studiedesign

Ét af studierne er afsluttet, to er afsluttet eller godkendt i forskellige statusformer, og ét er trukket tilbage.[1][2][3][4][5]

Antallet af deltagere varierer fra 60 til 1430, hvilket viser, at nogle studier er små og andre meget store.[1][2][3][4][5]

Nogle forsøg sammenligner en aktiv behandling med placebo, mens andre sammenligner to aktive behandlinger eller flere behandlingsstrategier mod hinanden.[2][3][5]

Forsøgs-IDFaseTilstandStatusAntal deltagere
2023-507304-32-00Phase 3KOLCompleted1028
2025-521565-27-00Phase 3AstmaWithdrawn1430
2024-519513-61-00Phase 3KOL og hjertesvigtAuthorised60
NCT05626777Phase 3AstmaCompleted130
2023-508300-37-00Phase 3KOLCompleted316

Igangværende kliniske forsøg for Vilanterol

  • Undersøgelse af ny kombinationsbehandling (umeclidinium/vilanterol) til KOL-patienter med hjertesvigt

    Rekrutterer

    1 1 1
    Spanien
  • Undersøgelse af effekt og sikkerhed af inhalationspulver med fluticasonfuroat og vilanterol (100 mcg/25 mcg) sammenlignet med placebo hos voksne patienter med astma

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Polen
  • Undersøgelse af ny kombinationsbehandling med tre inhalationsmediciner til KOL-patienter med astmalignende symptomer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland
  • Sammenligning af Trelegy® med LABA-LAMA behandling hos patienter med høj risiko for KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien
  • Sammenligning af astmakontrol ved brug af mepolizumab i sprøjte eller pen hos patienter med svær astma

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling hos mennesker for at se, om den virker og er sikker.
  • Fase 3: En sen fase i udviklingen af et lægemiddel, hvor behandlingen testes i større patientgrupper.
  • KOL: Kronisk obstruktiv lungesygdom. Det er en langvarig lungesygdom, som kan give åndenød og hoste.
  • Astma: En sygdom i luftvejene, hvor man kan få hvæsende vejrtrækning, hoste og åndenød.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at sammenligne effekten af den rigtige behandling.
  • Lungefunktion: Et mål for, hvor godt lungerne arbejder, ofte målt med en vejrtrækningstest.
  • FEV1: Den mængde luft en person kan puste ud på ét sekund. Det bruges til at vurdere lungefunktion.
  • Biologisk ækvivalens: Når to behandlinger forventes at virke på samme måde i kroppen.
  • Sygdomskontrol: Hvor godt en sygdom er holdt nede, for eksempel med færre symptomer og færre forværringer.
  • Composite endpoint: Et samlet mål, der kombinerer flere resultater i ét endepunkt.
  • Hyperinflation: Når lungerne er overfyldte med luft, så det kan blive sværere at trække vejret.
  • Hjertesvigt: En tilstand hvor hjertet ikke pumper blod så godt, som kroppen har brug for.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-507304-32-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521565-27-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-519513-61-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-astmakontrol-ved-brug-af-mepolizumab-i-sprojte-eller-pen-hos-patienter-med-svaer-astma/
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2023-508300-37-00