Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Studier ved KOL
- Studier ved astma
- Patientgrupper og deltagelse
- Endepunkter og mål
- Status og studiedesign
Overblik over forsøgene
De viste kliniske forsøg undersøger Vilanterol som en del af forskellige inhalationsbehandlinger til luftvejssygdomme.[1][2][3][4][5]
Alle fem forsøg er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.[1][2][3][4][5]
Alle studierne er i fase 3, som er en sen udviklingsfase med større patientgrupper.[1][2][3][4][5]
Studier ved KOL
Et stort studie, THE ANTES B+ STUDY, undersøger behandling hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og høj risiko i GOLD B-gruppen.[1]
Studiet sammenligner tredobbelt behandling med en LABA-LAMA-kombination, og hovedmålet er, om flere patienter kan opnå vedvarende klinisk kontrol ved alle planlagte besøg over 12 måneder.[1]
Et andet studie undersøger umeclidinium/vilanterol hos patienter med KOL, hyperinflation og hjertesvigt med venstre ventrikels uddrivningsfraktion mellem 35 og 50 %.[3]
Her ser forskerne på, om behandlingen kan øge slagvolumen under fysisk belastning, altså hvor meget blod hjertet pumper ud ved arbejde.[3]
TRACkER-studiet undersøger også KOL, men sammenligner tredobbelt behandling med dual behandling i symptomatiske patienter i primærsektoren, som ikke tidligere har brugt inhalationssteroid og har astmalignende træk samt blod-eosinofile på mindst 100 celler pr. µL.[5]
Det vigtigste resultat er, om patienternes helbredstilstand forbedres klinisk relevant målt med Clinical COPD Questionnaire (CCQ).[5]
Studier ved astma
Ét studie undersøger fluticasonfuroat og Vilanterol inhalationspulver hos voksne med astma og sammenligner et generisk produkt med BREO ELLIPTA.[2]
Forskerne ville både vise, at de to behandlinger er terapeutisk ligeværdige, og at de er bedre end placebo i voksne med astma.[2]
De vigtigste mål var FEV1 over 24 timer på første behandlingsdag og FEV1 målt om morgenen før dosis på den sidste dag i en 4-ugers behandlingsperiode.[2]
Et andet astmastudie, SECURE, undersøgte ikke Vilanterol direkte som hovedformål, men det brugte Relvar Ellipta blandt flere behandlinger i en sammenligning af behandlingsadhærens og astmakontrol.[4]
Her var målene, om patienter fulgte behandlingen korrekt, og hvor mange der havde kontrolleret astma efter 6 måneder målt med ACT-score.[4]
Patientgrupper og deltagelse
Studierne omfatter hovedsageligt voksne patienter med KOL eller astma.[1][2][3][4][5]
Et af KOL-studierne fokuserer på patienter med høj risiko og dårlig klinisk kontrol, mens et andet kræver både KOL og hjertesvigt med en bestemt hjertets pumpefunktion.[1][3]
TRACkER-studiet er rettet mod symptomatiske patienter i primær praksis, som har træk, der ligner astma, og som har et bestemt niveau af blod-eosinofile.[5]
Astmastudiet med bioækvivalens var lavet til voksne deltagere med astma.[2]
Endepunkter og mål
Et endepunkt er det vigtigste mål, forskerne bruger til at vurdere, om en behandling virker.[1][2][3][4][5]
I KOL-studierne målte forskerne blandt andet vedvarende klinisk kontrol, ændring i helbredstilstand, og fysiologiske mål under fysisk belastning som slagvolumen og iltoptagelse.[1][3][5]
I astmastudiet målte forskerne lungefunktion med FEV1, som viser hvor meget luft en person kan puste ud på ét sekund.[2]
I SECURE-studiet målte forskerne både behandlingscompliance, altså om patienten brugte behandlingen som planlagt, og astmakontrol med ACT-score.[4]
Status og studiedesign
Ét af studierne er afsluttet, to er afsluttet eller godkendt i forskellige statusformer, og ét er trukket tilbage.[1][2][3][4][5]
Antallet af deltagere varierer fra 60 til 1430, hvilket viser, at nogle studier er små og andre meget store.[1][2][3][4][5]
Nogle forsøg sammenligner en aktiv behandling med placebo, mens andre sammenligner to aktive behandlinger eller flere behandlingsstrategier mod hinanden.[2][3][5]






