Indholdsfortegnelse
- Hvad er bosentan?
- Hvordan virker bosentan?
- Tilstande der behandles med bosentan
- Dosering og administration
- Effektivitet i kliniske forsøg
- Behandling af børn
- Bivirkninger og sikkerhed
- Specielle patientgrupper
Hvad er bosentan?
Bosentan er et lægemiddel, der tilhører gruppen af endothelin-receptor-antagonister[1]. Det markedsføres under navne som Tracleer og er godkendt til behandling af pulmonal arteriel hypertension (lungehøjt blodtryk)[2]. Lægemidlet findes som filmovertrukne tabletter i styrker på 62,5 mg og 125 mg[3].
Bosentan blev første gang godkendt i 2002 til behandling af patienter med pulmonal arteriel hypertension[4]. Siden da er det blevet testet i mange kliniske forsøg for forskellige medicinske tilstande, både hos voksne og børn.
Hvordan virker bosentan?
Bosentan virker som en dual endothelin-receptor-antagonist, hvilket betyder, at det blokerer både ET-A og ET-B receptorer[5]. Endothelin-1 er en af de mest potente vasokonstriktorer (stoffer der får blodkar til at trække sig sammen), som kroppen producerer[6].
Ved at blokere endothelin-receptorerne forhindrer bosentan endothelin-1 i at:
- Få blodkar til at trække sig sammen
- Fremme fibrose (ardannelse)
- Stimulere cellevækst
- Forårsage inflammation
Dette resulterer i vasodilatation (udvidelse af blodkar) og reduceret tryk i lungernes blodkar[7].
Tilstande der behandles med bosentan
Kliniske forsøg har undersøgt bosentan til behandling af mange forskellige tilstande:
Pulmonal arteriel hypertension
Den primære indikation for bosentan er pulmonal arteriel hypertension, herunder[8]:
- Idiopatisk PAH (ukendt årsag)
- PAH forbundet med medfødte hjertesygdomme
- PAH forbundet med bindevevssygdomme
- Eisenmenger syndrom
Systemisk sklerose
Bosentan er blevet testet til behandling af systemisk sklerose (sklerodermia), særligt for[9]:
- Digitale sår på fingre og tæer
- Hudfibrose
- Interstitiel lungesygdom
Andre tilstande
Forsøg har også undersøgt bosentan til[10]:
- Kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension
- Idiopatisk lungefibrose
- Sarkoidose
- Seglcellesygdom med PAH
- Medfødte hjertesygdomme
Dosering og administration
Bosentan administreres som tabletter, der tages gennem munden. Den typiske doseringsplan i kliniske forsøg er[11]:
Voksne
- Startdosis: 62,5 mg to gange dagligt i 4 uger
- Vedligeholdelsesdosis: 125 mg to gange dagligt
- For patienter under 40 kg: 62,5 mg to gange dagligt som vedligeholdelsesdosis
Børn
Til børn anvendes en pædiatrisk formulering som dispergible tabletter[12]:
- Startdosis: 2 mg/kg to gange dagligt i 4 uger
- Vedligeholdelsesdosis: 4 mg/kg to gange dagligt
Effektivitet i kliniske forsøg
6-minutters gangtest
Det primære effektmål i mange PAH-studier er 6-minutters gangtesten[13]. Denne test måler, hvor langt en patient kan gå på 6 minutter, hvilket afspejler deres fysiske kondition og åndenød.
Forsøgene har vist, at bosentan kan forbedre gangdistancen med gennemsnitligt 35-44 meter sammenlignet med placebo[14].
Hæmodynamiske forbedringer
Bosentan har vist signifikante forbedringer i pulmonær vaskulær resistens og pulmonalt arterieltryk[15]. Disse målinger tages med hjertekaterisation og viser, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at pumpe blod gennem lungerne.
WHO funktionel klasse
Mange patienter oplever forbedring i deres WHO funktionel klasse, hvilket betyder mindre begrænsninger i daglige aktiviteter[16].
Digitale sår ved systemisk sklerose
I RAPIDS-studier reducerede bosentan antallet af nye digitale sår hos patienter med systemisk sklerose[17]. Dette kan forbedre patienternes livskvalitet betydeligt.
Behandling af børn
Flere store studier har undersøgt bosentan hos børn med pulmonal arteriel hypertension[18]:
FUTURE-studier
FUTURE 1, 2 og 3 studierne undersøgte sikkerhed og effektivitet hos børn[19]. Disse studier viste:
- God langtidssikkerhed over flere år
- Normal vækst og udvikling
- Forbedret funktionel kapacitet
Dosering til børn
Børn får en vægtjusteret dosis som dispergible tabletter, der kan opløses i vand[20]. Denne formulering gør det lettere for børn at tage medicinen.
Bivirkninger og sikkerhed
Leverpåvirkning
Den vigtigste sikkerhedsbekymring ved bosentan er påvirkning af leverfunktionen[21]. Derfor skal patienter have kontrolleret deres leverenzymer (ALAT og ASAT) regelmæssigt:
- Før behandlingsstart
- Hver måned under behandling
- Ved symptomer på leversygdom
Anæmi
Bosentan kan forårsage et fald i hæmoglobin (anæmi)[22]. Dette er typisk mildt og stabiliserer sig efter de første måneder af behandling.
Andre bivirkninger
Almindelige bivirkninger inkluderer[23]:
- Hovedpine
- Hævelser (ødem)
- Mave-tarm-problemer
- Rødme i ansigtet
- Næse- og halsirritation
Sikkerhed hos børn
Langsigtede sikkerhedsdata fra FUTURE-studierne viser, at bosentan generelt er sikkert hos børn med passende monitorering[24]. Børn skal også overvåges for vækst og udvikling.
Specielle patientgrupper
Gravide kvinder
Bosentan må ikke anvendes under graviditet, da det kan skade fosteret[25]. Kvinder i den fødedygtige alder skal bruge sikker prævention under behandling.
Patienter med leversygdom
Patienter med moderat til svær leverinsufficiens bør ikke behandles med bosentan[26].
Lægemiddelinteraktioner
Bosentan kan påvirke virkningen af andre lægemidler gennem påvirkning af leverenzymer[27]. Vigtige interaktioner omfatter:
- Cyklosporin A (kontraindikeret)
- Warfarin (kræver øget monitorering)
- Hormonelle præventionsmidler (reduceret effektivitet)
Ældre patienter
Der er behov for dosisjustering hos patienter over 65 år, og disse patienter skal overvåges tæt for bivirkninger[28].
