Avutometinib

Der forskes i Avutometinib i kliniske forsøg for at se, hvordan det virker hos bestemte patientgrupper. Forsøgene undersøger især sikkerhed, effekt og den bedste behandlingskombination ved tilbagevendende lavgradig serøs æggestokkræft og ikke-småcellet lungekræft. Nogle studier er fase 1, 2 eller 3 og sammenligner forskellige behandlingsvalg.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De data, der er givet her, viser tre interventionsstudier, hvor Avutometinib indgår i kræftforskning.[1][2][3] Studierne er alle autoriserede og undersøger enten Avutometinib alene eller i kombination med andre lægemidler.[1][2][3]

Forsøgene dækker to sygdomsområder: tilbagevendende lavgradig serøs æggestokkræft og ikke-småcellet lungekræft.[1][2][3] Det betyder, at Avutometinib bliver undersøgt hos patienter med bestemte kræfttyper, som er nævnt i forsøgsbeskrivelserne.[1][2][3]

Fase 2 ved tilbagevendende LGSOC

Studiet NCT04625270 er et fase 2-forsøg i patienter med tilbagevendende lavgradig serøs æggestokkræft (LGSOC).[1] Det undersøger Avutometinib, også omtalt som VS-6766, både alene og i kombination med defactinib, som også er nævnt som VS-6063 i forsøgsdataene.[1]

Formålet i del A er at finde den bedste behandling til videre undersøgelse i de efterfølgende dele af studiet.[1] Del B, C og D skal derefter vurdere effekten af den valgte behandling, og del D ser specifikt på en lavere dosis af Avutometinib sammen med defactinib.[1]

Det vigtigste mål er bekræftet samlet responsrate, som betyder, hvor mange patienter der får en målbar bedring i deres kræft efter behandling.[1] Responsen vurderes efter RECIST 1.1, som er et standardiseret system til at måle ændringer i tumorer.[1] Vurderingen foretages af en blindet uafhængig radiologisk komité, så resultatet bliver så objektivt som muligt.[1]

Fase 1/2 ved ikke-småcellet lungekræft

Studiet NCT05074810 er et fase 1/2-forsøg hos patienter med ikke-småcellet lungekræft.[2] Her undersøges Avutometinib sammen med sotorasib, og forsøget er også omtalt som RAMP203.[2]

I del A ser forskerne på dosis og tolerabilitet, altså hvor godt behandlingen kan tåles, og om der opstår dosisbegrænsende bivirkninger, alvorlige bivirkninger og ændringer i laboratorieprøver eller fysiske undersøgelser.[2] Disse oplysninger bruges til at finde den anbefalede fase 2-dosis, som er den dosis, der skal testes videre i den næste del.[2]

I del B ser forskerne på effekten af den valgte dosis ved at måle bekræftet samlet responsrate efter RECIST 1.1.[2] Det betyder, at studiet både undersøger sikkerhed i den tidlige del og mulig effekt i den næste del.[2]

Fase 3 ved tilbagevendende LGSOC

Studiet NCT06072781 er et fase 3-forsøg, som sammenligner Avutometinib plus defactinib med lægens valgte behandling hos patienter med tilbagevendende LGSOC.[3] Forsøget er randomiseret og åbent, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, og at behandlingen ikke er skjult for deltager eller læge.[3]

De behandlinger, som lægens valg kan bestå af, omfatter blandt andet topotecan, paclitaxel, anastrozol, letrozol og pegylateret liposomalt doxorubicin, som alle er nævnt i forsøgsdataene.[3] Studiet har til formål at sammenligne progressionsfri overlevelse, altså hvor længe sygdommen ikke bliver værre, mellem grupperne.[3]

Resultaterne vurderes efter RECIST 1.1 og gennem en blindet uafhængig central gennemgang, så målingen af sygdomsudvikling bliver ensartet.[3]

Hvad forskerne måler

Et primært endepunkt er det vigtigste resultat, forskerne bruger til at afgøre, om studiet lykkes.[1][2][3] I disse forsøg er de vigtigste mål enten bekræftet samlet responsrate eller progressionsfri overlevelse.[1][2][3]

Ved responsrate ser man på, om tumoren bliver mindre eller forsvinder.[1][2] Ved progressionsfri overlevelse ser man på, hvor længe sygdommen holdes under kontrol, før den bliver værre.[3]

I fase 1-studiet er der også fokus på dosisbegrænsende toksicitet, som betyder bivirkninger, der kan gøre det svært at fortsætte med en bestemt dosis.[2] Derudover vurderes generel tolerabilitet og sikkerhedsdata som alvorlige bivirkninger og laboratorieværdier.[2]

Hvem der kan deltage

De viste forsøg er målrettet patienter med de sygdomme, der er nævnt i protokollerne: tilbagevendende LGSOC eller ikke-småcellet lungekræft.[1][2][3] Det betyder, at man normalt kun kan deltage, hvis man passer til den specifikke diagnose og de øvrige krav i studiet.[1][2][3]

Forsøgene er interventionalstudier, så deltagerne får en aktiv behandling som en del af forskningen.[1][2][3] Antallet af planlagte deltagere er 215 i fase 2-studiet, 153 i fase 1/2-studiet og 308 i fase 3-studiet.[1][2][3]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
NCT04625270Phase 2Recurrent Low-Grade Serous Ovarian Cancer (LGSOC)Authorised215
NCT05074810Phase 1Non-small cell lung cancerAuthorised153
NCT06072781Phase 3Recurrent Low-Grade Serous Ovarian Cancer (LGSOC)Authorised308

Igangværende kliniske forsøg for Avutometinib

  • Sammenligning af ny kombinationsbehandling (avutometinib + defactinib) med standardbehandling hos patienter med tilbagevendende lavgradig æggestokkræft

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Danmark Frankrig Tyskland Irland Italien +3
  • Test af nye lægemidler (avutometinib og defactinib) til behandling af tilbagevendende lavgradig æggestokkræft

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Italien Spanien
  • Afprøvning af lægemidlerne avutometinib og sotorasib til behandling af ikke-småcellet lungekræft med KRAS G12C-mutation

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Frankrig Holland Spanien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie med mennesker, hvor man tester en behandling for at lære mere om effekt og sikkerhed.
  • Fase 1: En tidlig forsøgsfase, hvor man især ser på sikkerhed, tolerabilitet og hvilken dosis der kan bruges videre.
  • Fase 2: En fase, hvor forskerne undersøger, om behandlingen ser ud til at virke mod sygdommen.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor en behandling sammenlignes med andre behandlingsvalg for at se, hvilken der virker bedst.
  • Responsrate: Andelen af patienter, hvor kræften skrumper eller forsvinder efter behandling.
  • Progressionsfri overlevelse: Den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre.
  • RECIST 1.1: Et standardiseret system til at måle, om en kræftknude vokser, er stabil eller bliver mindre.
  • BIRC: En blindet uafhængig gennemgang af scanninger, hvor eksperter vurderer resultaterne uden at kende behandlingen.
  • BICR: En blindet uafhængig central vurdering, som bruges til at bedømme, om sygdommen er blevet bedre eller værre.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlinger.
  • Åben label: Både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-nye-laegemidler-avutometinib-og-defactinib-til-behandling-af-tilbagevendende-lavgradig-aeggestokkraeft/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlerne-avutometinib-og-sotorasib-til-behandling-af-ikke-smacellet-lungekraeft-med-kras-g12c-mutation/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-ny-kombinationsbehandling-avutometinib-defactinib-med-standardbehandling-hos-patienter-med-tilbagevendende-lavgradig-aeggestokkraeft/