9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE

Dette artikel handler om kliniske forsøg med 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE. Forsøgene undersøger, om behandlingen kan hjælpe voksne med svær depression, især som tillægsbehandling, og om den er sikker, virker over tid og kan forebygge tilbagefald.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De beskrevne kliniske forsøg undersøger 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE som en behandling til voksne med Major Depressive Disorder (svær depression).[1][2][3][4][5]

Alle fem studier er fase 3-forsøg og har status Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3][4][5]

Tre af studierne tester, om behandlingen kan forbedre symptomer på depression sammenlignet med placebo, mens ét studie ser på langtids-sikkerhed, og ét studie ser på, om effekten holder, og om tilbagefald kan udskydes.[1][2][3][4][5]

Hvem forsøgene er for

Forsøgene er lavet til voksne med svær depression.[1][2][3][4][5]

I flere studier bruges behandlingen som tillægsbehandling, som betyder, at den gives sammen med en anden behandling i stedet for alene.[1][2][3][4][5]

Ét af studierne omfatter personer med svær depression, som allerede har haft en stabil bedring efter åben behandling med 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE, og som derefter bliver fulgt for at se, om effekten kan vedligeholdes.[1]

Hvad forskerne måler

Et endepunkt er det vigtigste mål i et klinisk forsøg, som forskerne bruger til at vurdere resultatet.[1][2][3][4][5]

I tre studier er det primære mål ændringen fra start i den samlede MADRS-score ved dag 56.[2][3][5]

I vedligeholdelsesstudiet er det primære mål tiden fra randomisering til tilbagefald af depressive symptomer.[1]

I langtidsstudiet er det primære mål forekomsten af adverse events (AEs) frem til uge 52, altså uønskede hændelser, som bruges til at vurdere sikkerhed.[4]

Studiedesign og behandlingstyper

Alle studierne er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.[1][2][3][4][5]

Flere studier sammenligner 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE med en tablet, der ligner behandlingen, men ikke indeholder aktivt lægemiddel, altså placebo.[1][2][3][5]

Studierne har forskellige størrelser, fra 200 deltagere i nogle af forsøgene til 557 deltagere i langtidsstudiet.[2][3][4][5]

De enkelte studier

NCT07196501 undersøger, om behandlingen kan holde effekten ved lige som tillægsbehandling hos deltagere med svær depression, som allerede har haft en stabil respons efter åben behandling.[1] Det primære mål er tiden til tilbagefald, og studiet omfatter 526 deltagere.[1]

NCT06911112 undersøger effekt og sikkerhed hos voksne med svær depression som tillægsbehandling, sammenlignet med placebo.[2] Det primære mål er ændring i MADRS-score ved dag 56, og studiet omfatter 200 deltagere.[2]

NCT06786624 er et andet fase 3-studie med samme sygdomsområde og samme primære mål som NCT06911112.[3] Det omfatter 200 deltagere og sammenligner behandlingen med placebo.[3]

NCT06966401 er et langtidsstudie, som ser på sikkerhed og tolerabilitet ved tillægsbehandling hos voksne med svær depression.[4] Det primære mål er uønskede hændelser frem til uge 52, og studiet omfatter 557 deltagere.[4]

NCT06963021 er endnu et fase 3-studie, der undersøger effekt og sikkerhed som tillægsbehandling hos voksne med svær depression.[5] Det primære mål er ændring i MADRS-score ved dag 56, og studiet omfatter 200 deltagere.[5]

Vigtige begreber i forsøgene

Randomisering betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper i forsøget.[1]

Åben behandling betyder, at deltagerne får aktiv behandling uden, at det skjules, hvilken behandling de får.[1]

Vedligeholdelsesbehandling handler om at prøve at bevare en god effekt over tid og undgå, at symptomerne kommer tilbage.[1]

Tolerabilitet betyder, hvor godt en behandling kan tåles over tid.[4]

Sikkerhed handler om, hvorvidt behandlingen ser ud til at kunne bruges uden uacceptable problemer i forsøget.[2][3][4][5]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
NCT07196501Phase 3Major Depressive DisorderAuthorised526
NCT06911112Phase 3Major Depressive DisorderAuthorised200
NCT06786624Phase 3Major Depressive DisorderAuthorised200
NCT06966401Phase 3Major Depressive DisorderAuthorised557
NCT06963021Phase 3Major Depressive DisorderAuthorised200

Igangværende kliniske forsøg for 9-(4-CYCLOHEXYLOXYPHENYL)-7-METHYL-3,4-DIHYDROPYRAZINO[2,1-C][1,2,4]THIADIAZINE 2,2-DIOXIDE

  • Undersøgelse af ny tillægsbehandling (NBI-1065845) til voksne med svær depression

    Rekrutterer

    1 1
    Bulgarien Litauen Rumænien Slovakiet
  • Undersøgelse af virkning og sikkerhed af NBI-1065845 som tillægsbehandling hos voksne med svær depression

    Rekrutterer

    1 1
    Belgien Finland Ungarn Letland
  • Langtidsstudie af NBI-1065845 som tillægsbehandling hos voksne med svær depression (MDD) for at vurdere sikkerhed og tolerance

    Rekrutterer

    1 1 1
    Belgien Bulgarien Kroatien Tjekkiet Estland Finland +10
  • Undersøgelse af NBI-1065845 som tillægsbehandling til at forebygge tilbagefald hos patienter med svær depression, som har opnået stabil respons på behandlingen

    Rekrutterer

    1 1
    Bulgarien Estland Italien Polen Spanien
  • Afprøvning af ny medicin (NBI-1065845) som tillægsbehandling til voksne med svær depression

    Rekrutterer

    1 1
    Kroatien Tjekkiet Polen

Ordliste

  • Major Depressive Disorder (MDD): En medicinsk betegnelse for svær depression. Det er en sygdom, hvor nedtrykthed og andre symptomer varer ved og påvirker hverdagen.
  • Tillægsbehandling: Behandling, der gives sammen med en anden behandling for at prøve at give en bedre samlet effekt.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel. Den bruges i forsøg for at sammenligne, om den aktive behandling virker bedre.
  • Fase 3: En sen fase i kliniske forsøg, hvor behandlingen testes i større grupper for at se, om den virker og er sikker nok.
  • MADRS: Montgomery-Asberg Depression Rating Scale. Det er en skala, som bruges til at måle, hvor svære depressionssymptomer er.
  • Randomisering: Når deltagere fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper i et forsøg.
  • Tilbagefald: Når symptomerne kommer tilbage efter en periode med bedring.
  • Sikkerhed: I kliniske forsøg betyder det, om behandlingen ser ud til at kunne bruges uden uacceptable problemer.
  • Tolerabilitet: Hvor godt en behandling kan tåles af deltagerne over tid.
  • Adverse events (AEs): Uønskede hændelser eller bivirkninger, som opstår under et forsøg. Forskerne registrerer dem for at vurdere sikkerheden.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-ny-medicin-nbi-1065845-som-tillaegsbehandling-til-voksne-med-svaer-depression/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-tillaegsbehandling-nbi-1065845-til-voksne-med-svaer-depression/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-medicin-nbi-1065845-som-tillaegsbehandling-til-voksne-med-svaer-depression/
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsstudie-af-det-nye-laegemiddel-nbi-1065845-som-supplerende-behandling-til-voksne-med-svaer-depression/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-nbi-1065845-som-tillaegsbehandling-til-at-forebygge-tilbagefald-hos-patienter-med-svaer-depression-som-har-opnaaet-stabil-respons-paa-behandlingen/