Klimakteriebesvær kan i betydelig grad forstyrre hverdagen, men et bredt udvalg af behandlinger – fra livsstilsændringer til hormonterapi og nye muligheder, der testes i kliniske forsøg – giver håb om lindring og forbedret livskvalitet i denne naturlige overgangsperiode.

Hvad er målet med behandlingen under overgangsalderen?

Når kvinder oplever den række af symptomer, der følger med overgangsalderen og de år, der fører op til den, fokuserer behandlingen på flere vigtige mål: at lindre ubehaget ved hedeture, nattesved og tørhed i skeden, at forbedre søvnkvaliteten og det følelsesmæssige velvære samt at reducere de langsigtede sundhedsrisici, der kan følge med hormonelle ændringer. Tilgangen til at håndtere disse symptomer varierer meget fra person til person og afhænger af, hvor alvorlige symptomerne er, individuel sygehistorie og personlige præferencer.^[1]

Behandling under overgangsalderen er ikke en standardløsning, der passer til alle. Nogle kvinder oplever, at simple ændringer i livsstilen er nok til at holde deres symptomer under kontrol, mens andre har brug for receptpligtig medicin eller hormonbaserede behandlinger for at opretholde deres livskvalitet. Stadiet af overgangsalderen betyder også noget: kvinder i perimenopause – de overgangsår før den sidste menstruation – kan have andre behov end dem, der allerede har gennemført overgangsalderen og er trådt ind i postmenopause.^[2]

Standardbehandlinger er blevet etableret og godkendt af medicinske organisationer og sundhedsmyndigheder over hele verden. Disse terapier er baseret på årtiers forskning og klinisk erfaring. Samtidig fortsætter forskere med at undersøge nye lægemidler og tilgange og teste dem i kliniske forsøg for at afgøre, om de er sikre og effektive. Denne løbende forskning betyder, at behandlingsmulighederne fortsætter med at udvide og forbedre sig over tid.^[10]

Det overordnede formål er at hjælpe kvinder ikke bare med at overleve denne overgangsperiode, men med at trives gennem den – bevare deres energi, deres relationer, deres arbejdsproduktivitet og deres overordnede følelse af velvære. Fordi symptomer fra overgangsalderen kan vare i flere år – nogle gange et årti eller mere – kan det gøre en enorm forskel i en kvindes liv i 40’erne, 50’erne og derefter at finde den rette behandlingsstrategi.^[7]

Standardbehandling af klimakteriebesvær

Hjørnestenen i medicinsk behandling af klimakteriebesvær er hormonterapi, også kaldet hormonerstatningsterapi (HRT) eller menopausal hormonterapi (MHT). Denne tilgang virker ved at erstatte den østrogen og undertiden progesteron, som æggestokkene ikke længere producerer i tilstrækkelige mængder. Hormonterapi er den mest effektive tilgængelige behandling for hedeture og nattesved og reducerer ofte deres hyppighed og intensitet dramatisk. Den hjælper også med tørhed i skeden, humørsvingninger og kan bremse knogletab, der øger risikoen for knogleskørhed.^[10][11]

Hormonterapi findes i flere former. Østrogen kan leveres gennem hudplastre, der skiftes en eller to gange om ugen, gel eller spray, der påføres huden dagligt, tabletter, der tages gennem munden, eller små implantater, der placeres under huden. Når østrogen bruges til at behandle symptomer i hele kroppen – såsom hedeture eller knoglesundhed – kaldes det systemisk hormonterapi. Kvinder, der stadig har deres livmoder, skal tage progesteron sammen med østrogen for at beskytte livmoderens slimhinde mod overvækst, som ellers kunne øge risikoen for livmoderkræft. Denne kombination er kendt som kombineret hormonterapi.^[11][13]

Progesteron findes selv i forskellige former: tabletter, plastre, der kombinerer både østrogen og progesteron, eller et intrauterint system (spiral), som er en lille enhed, der placeres i livmoderen og frigiver progesteron lokalt. Kvinder, der har fået fjernet deres livmoder ved en hysterektomi, kan tage østrogen alene uden at have brug for progesteron.^[11]

For kvinder, hvis hovedproblem er tørhed i skeden, smerter ved samleje eller urinvejssymptomer, tilbyder lavdosis østrogenprodukter til skeden målrettet lindring. Disse findes som cremer, tabletter, kapsler eller fleksible ringe, der indsættes i skeden. Fordi de virker lokalt, og meget lidt østrogen optages i blodbanen, kan de ofte bruges selv af kvinder, der ikke kan tage systemisk hormonterapi. Disse vaginale behandlinger kan reducere ubehag under samleje og kan også mindske hyppigheden af urinvejsinfektioner.^[11][14]

Nogle kvinder kan også have gavn af testosteronterapi, især hvis de oplever lav sexlyst, der ikke forbedres med østrogenterapi alene. Testosteron er et hormon, der produceres af æggestokkene, og niveauerne falder naturligt med alderen. Testosterongel eller -creme kan hjælpe med at genoprette seksuel lyst, forbedre humøret og øge energiniveauet. Selvom det ikke i øjeblikket er godkendt specifikt til brug hos kvinder i nogle lande, kan specialister ordinere det efter overgangsalderen, når de mener, at det vil være nyttigt. Bivirkninger er sjældne, men kan omfatte akne og uønsket hårvækst.^[11][13]

For kvinder, der ikke kan tage hormonterapi – eller som foretrækker ikke at gøre det – kan flere ikke-hormonelle lægemidler hjælpe med at håndtere specifikke symptomer. Ved hedeture og nattesved kan læger ordinere medicin, der oprindeligt blev udviklet til andre formål, men som viste sig at være nyttig ved klimakteriebesvær. Disse omfatter visse antidepressiva fra selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)-familien eller serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI)-familien, som kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hedeture. Andre muligheder omfatter clonidin, et blodtryksmedicin, og gabapentin, et lægemiddel, der typisk bruges til epilepsi og nervesmerter. Hver af disse har sine egne potentielle bivirkninger, som sundhedspersonale diskuterer med patienter, når de overvejer, om de er passende.^[11][15]

Når humørændringer, angst eller depression bliver betydelige problemer under overgangsalderen, kan antidepressiva ordineret specifikt til mentale sundhedsproblemer være meget nyttige. Læger vurderer, om symptomerne repræsenterer ægte depression eller angstlidelser, der kræver behandling ud over håndtering af klimakteriebesvær alene.^[11]

For tørhed i skeden hos kvinder, der ikke kan eller foretrækker ikke at bruge hormonelle behandlinger, er ikke-hormonelle vaginale fugtighedscremer og glidecreme tilgængelige uden recept. Disse produkter kan bruges regelmæssigt eller lige før seksuel aktivitet for at reducere ubehag. En anden receptpligtig mulighed er ospemifen, et lægemiddel, der virker på østrogenreceptorer i skeden for at reducere tørhed og smerter under samleje. Derudover er intravaginalt dehydroepiandrosteron (DHEA) tilgængeligt som en indsats, som kroppen omdanner til østrogen og testosteron lokalt i vaginalt væv.^[14][15]

Varigheden af hormonterapi varierer fra person til person. Nogle kvinder har kun brug for behandling i få år, indtil deres mest generende symptomer naturligt aftager, mens andre har gavn af længerevarende brug. Regelmæssig opfølgning med sundhedspersonale sikrer, at behandlingen fortsat er passende, og at eventuelle risici overvåges. Hvis symptomerne vender tilbage efter ophør med hormonterapi, er det normalt sikkert at genstarte den, hvis det ønskes.^[11]

Ikke-medicinske tilgange spiller også en vigtig rolle i standardbehandlingen. Kognitiv adfærdsterapi (KAT), en type samtaleterapi, har vist sig at hjælpe med hedeture, humørsymptomer og søvnproblemer relateret til overgangsalderen. KAT hjælper kvinder med at udvikle mestringsstrategier og ændre tankemønstre, der kan bidrage til ubehag. Denne tilgang kan være særlig værdifuld, når den kombineres med medicinske behandlinger eller bruges alene af kvinder, der foretrækker ikke-farmakologiske muligheder.^[11][15]

Nye behandlinger, der testes i kliniske forsøg

Forskere over hele verden undersøger aktivt nye måder at behandle klimakteriebesvær på, især for kvinder, der ikke kan tage standard hormonterapi, eller som ikke reagerer godt på eksisterende behandlinger. Disse eksperimentelle terapier evalueres i kliniske forsøg – nøje kontrollerede undersøgelser, der tester, om nye behandlinger er sikre og effektive, før de bliver bredt tilgængelige.^[15]

En af de mest lovende nye udviklinger er en ny klasse af lægemidler kaldet neurokinin 3-receptorantagonister. Disse lægemidler virker ved at blokere en specifik vej i hjernen, der er involveret i at udløse hedeture og nattesved. I modsætning til hormonterapi indeholder disse lægemidler ikke østrogen eller andre hormoner, hvilket gør dem til en attraktiv mulighed for kvinder, der har kontraindikationer til hormonbrug, såsom en historie med brystkræft eller blodpropper. Et lægemiddel i denne kategori, fezolinetant, modtog godkendelse fra U.S. Food and Drug Administration i maj 2023 til behandling af moderate til svære hedeture på grund af overgangsalderen. Denne godkendelse kom efter kliniske forsøg, der viste, at medicinen markant reducerede både hyppigheden og sværhedsgraden af vasomotoriske symptomer sammenlignet med placebo med en generelt gunstig sikkerhedsprofil.^[15]

Kliniske forsøg skrider typisk frem gennem flere faser. Fase I-forsøg er små undersøgelser, der primært vurderer, om en ny behandling er sikker, og bestemmer den passende dosis. Fase II-forsøg udvides til en større gruppe deltagere og fokuserer på, om behandlingen faktisk virker – i dette tilfælde, om den effektivt reducerer klimakteriebesvær. Fase III-forsøg er storskalerede undersøgelser, der sammenligner den nye behandling med nuværende standardbehandlinger eller placebo for definitivt at etablere effektivitet og overvåge bivirkninger i en forskelligartet befolkning. Fezolinetant gennemgik alle disse faser, før det fik godkendelse.^[15]

Ud over fezolinetant undersøger forskere andre neurokinin-receptorantagonister og lignende forbindelser, der måske kan tilbyde endnu bedre symptomkontrol eller færre bivirkninger. Disse forsøg finder sted i flere lande, herunder USA, Europa og andre steder, med det mål at udvide behandlingsmulighederne for de millioner af kvinder, der oplever generende klimakteriebesvær verden over.

Andre innovative tilgange, der undersøges, omfatter forskellige formuleringer af hormoner designet til at maksimere fordele, mens de minimerer risici. For eksempel undersøges bioidentiske hormoner – hormoner, der er kemisk identiske med dem, menneskekroppen producerer – for at se, om de giver fordele i forhold til traditionelle hormonpræparater. Nogle bioidentiske hormoner syntetiseres fra plantekilder og modificeres derefter i laboratorier for at matche menneskelige hormoner nøjagtigt. Mens nogle bioidentiske hormonprodukter allerede er blevet godkendt og er i klinisk brug, fortsætter forskere med at studere forskellige leveringsmetoder og kombinationer for at optimere resultaterne.^[13]

Et godkendt kombinationsprodukt kaldet Duavee parrer konjugeret østrogen med bazedoxifen, et lægemiddel kendt som en selektiv østrogenreceptormodulator. Denne kombination er designet til at give lindring fra hedeture og forhindre knogletab, samtidig med at den beskytter livmoderens slimhinde uden at kræve et separat progesteron-lægemiddel. Kliniske undersøgelser har vist, at det er effektivt og veltolereret, og tilbyder endnu en mulighed i den voksende menu af behandlinger til overgangsalderen.^[15]

Forskere undersøger også, om eksisterende lægemidler, der bruges til andre tilstande, kan hjælpe med klimakteriebesvær. Forskellige typer antidepressiva, blodtryksmedicin og nervesmertemedicin fortsætter med at blive undersøgt i kliniske forsøg for bedre at forstå deres effektivitet og optimal dosering for hedeture, humørændringer og søvnforstyrrelser. Disse undersøgelser hjælper sundhedspersonale med at træffe mere informerede beslutninger om at ordinere disse “off-label” behandlinger – medicin, der bruges til andre formål end det, de oprindeligt blev godkendt til.^[15]

Kliniske forsøg for behandlinger af overgangsalderen udføres i store medicinske centre og forskningsinstitutioner globalt. Kvinder, der er interesserede i at deltage i disse undersøgelser, kan ofte finde forsøg gennem deres sundhedsudbydere, hospitals forskningsafdelinger eller online kliniske forsøgsregistre. Deltagelse i kliniske forsøg giver adgang til potentielt gavnlige nye behandlinger, før de bliver bredt tilgængelige, sammen med tæt medicinsk overvågning. Forsøg indebærer dog også usikkerheder, da effektiviteten og det fulde omfang af bivirkninger ved eksperimentelle behandlinger endnu ikke er fuldt kendte.

Berettigelse til kliniske forsøg varierer afhængigt af den specifikke undersøgelse. Forskere leder typisk efter deltagere, der opfylder visse kriterier, såsom at være inden for et bestemt aldersinterval, opleve et bestemt niveau af symptomsværhedsgrad og ikke have visse medicinske tilstande, der kunne forstyrre undersøgelsen eller udgøre sikkerhedsrisici. Detaljerede screeningsprocesser og informeret samtykke sikrer, at potentielle deltagere forstår, hvad forsøget indebærer, før de beslutter, om de vil tilmelde sig.

Den igangværende forskning i behandlinger af overgangsalderen afspejler erkendelsen af, at nuværende muligheder, selvom de er nyttige for mange, ikke virker for alle. Ved at udvikle nye lægemidler med forskellige virkningsmekanismer håber forskere at tilvejebringe effektive alternativer for kvinder, der ikke kan bruge hormoner, eller som oplever utilstrækkelig lindring fra eksisterende terapier. Efterhånden som disse nye behandlinger gennemgår den kliniske forsøgsproces og modtager myndighedsgodkendelse, vil de slutte sig til det voksende arsenal af muligheder, der er tilgængelige for at hjælpe kvinder med at navigere komfortabelt gennem overgangsalderen og bevare deres sundhed og livskvalitet.

Mest almindelige behandlingsmetoder

• Hormonerstatningsterapi (HRT)
  • Østrogen leveret gennem hudplastre, gel, spray, tabletter eller implantater for at lindre hedeture, tørhed i skeden og humørændringer
  • Kombineret østrogen-progesteron-terapi for kvinder med livmoder for at beskytte livmoderens slimhinde
  • Østrogen-terapi alene for kvinder, der har fået fjernet livmoderen
  • Lavdosis vaginale østrogenprodukter (cremer, tabletter, ringe) til lokaliserede vaginale og urinvejssymptomer
• Testosteronterapi
  • Testosterongel eller -creme ordineret til lav sexlyst, der ikke forbedres med østrogenterapi alene
  • Kan også hjælpe med humør og energiniveauer
• Ikke-hormonelle lægemidler
  • Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er) og serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI’er) til hedeture og humørsymptomer
  • Clonidin (blodtryksmedicin) til hedeture
  • Gabapentin (epilepsi- og nervesmertemedicin) til hedeture og nattesved
  • Fezolinetant (neurokinin 3-receptorantagonist) til moderate til svære hedeture
  • Ospemifen til tørhed i skeden og smertefuldt samleje
• Vaginale fugtighedscremer og glidecreme
  • Ikke-hormonelle produkter tilgængelige uden recept til tørhed i skeden
  • Kan bruges regelmæssigt eller før seksuel aktivitet
  • Intravaginalt dehydroepiandrosteron (DHEA) som en receptpligtig mulighed
• Psykologiske og adfærdsterapier
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) til hedeture, humørændringer og søvnproblemer
  • Hjælper med at udvikle mestringsstrategier og ændre tankemønstre, der bidrager til ubehag
• Livsstilsændringer
  • Regelmæssig fysisk aktivitet, herunder vægtbærende og modstandsøvelser
  • Sund kost med tilstrækkeligt calcium og D-vitamin til knoglesundhed
  • Stressreducerende teknikker såsom meditation og afslapningsøvelser
  • Undgå udløsende faktorer som krydret mad, koffein, alkohol og rygning
  • Opretholdelse af en sund vægt og sikring af tilstrækkelig søvn