Indhold

• Hvad er prasterone?
• Hovedanvendelser i kliniske forsøg
• Behandling af vulvovaginal atrofi
• Anvendelse hos brystkræftpatienter
• Andre medicinske tilstande
• Sikkerhed og bivirkninger
• Dosering og administration

Hvad er prasterone?

Prasterone er det aktive stof i lægemidlet Intrarosa og er kemisk identisk med hormonet DHEA (dehydroepiandrosteron)^[1]. DHEA er et hormon der naturligt produceres i binyreglandlerne hos både mænd og kvinder^[2]. Produktionen af DHEA falder markant med alderen, særligt efter 40-års alderen, hvor niveauerne er reduceret til 50% af toppunktet^[3].

Prasterone virker gennem en særlig mekanisme kaldet intrakrin virkning, hvor stoffet omdannes direkte i det væv hvor det anvendes til aktive hormoner som østrogener og androgener^[4]. Dette betyder at der sker en lokal hormonproduktion uden væsentlig påvirkning af hormonniveauerne i resten af kroppen^[5].

Hovedanvendelser i kliniske forsøg

Prasterone undersøges i talrige kliniske forsøg for forskellige medicinske tilstande. De primære forskningsområder omfatter:

• Vulvovaginal atrofi hos kvinder efter overgangsalderen^[6]
• Genitourinære symptomer hos brystkræftpatienter^[7]
• Systemisk lupus erythematosus og andre autoimmune sygdomme^[8]
• Infertilitetsbehandling hos kvinder med nedsat æggestokfunktion^[9]
• Hypoaktivt seksuelt lyststyringsforstyrrelse (HSDD)^[10]

Behandling af vulvovaginal atrofi

Den mest dokumenterede anvendelse af prasterone er behandling af vulvovaginal atrofi hos kvinder efter overgangsalderen^[11]. Tilstanden rammer op til 80% af kvinder efter menopausen og forårsager symptomer som:

• Vaginal tørhed og irritation
• Dysparæuni (smerter ved samleje)
• Urinvejsproblemer som hyppig vandladning
• Vaginal kløe og brænden

Kliniske studier viser at vaginal prasterone 6,5 mg dagligt i 12 uger signifikant forbedrer disse symptomer^[12]. Behandlingen øger antallet af superficielle celler i skeden, reducerer parabasale celler og normaliserer vaginal pH^[13]. Disse ændringer indikerer en genskabelse af normal vaginal sundhed og funktion^[14].

Anvendelse hos brystkræftpatienter

Et særligt vigtigt forskningsområde er anvendelsen af prasterone hos kvinder med tidligere brystkræft eller som får aromatasehæmmer-behandling^[15]. Disse patienter oplever ofte alvorlige genitourinære symptomer på grund af deres antihormonelle behandling^[16].

Flere kliniske studier undersøger sikkerheden og effekten af vaginal prasterone hos denne patientgruppe^[17]. Foreløbige resultater tyder på at behandlingen er sikker og ikke øger niveauerne af østradiol i blodet udover det normale område for kvinder efter overgangsalderen^[18]. Dette er væsentligt da disse patienter skal undgå østrogeneksponering på grund af risiko for kræftrecidiv^[19].

Andre medicinske tilstande

Systemisk lupus erythematosus

Prasterone undersøges som oral behandling for kvinder med systemisk lupus erythematosus^[20]. Studier viser at daglige doser på 100-200 mg kan reducere sygdomsaktivitet og forbedre patienternes livskvalitet^[21]. Behandlingen synes særligt gavnlig for patienter der modtager kortikosteroidbehandling^[22].

Fertilitetsbehandling

Hos kvinder med nedsat ovariel reserve eller som er klassificeret som dårlige respondere til IVF-behandling, undersøges prasterone som tilskudsbehandling^[23]. Oral prasterone 75 mg dagligt i 2-3 måneder før IVF-behandling kan øge antallet af æg der høstes og forbedre graviditetsraterne^[24].

Sjögrens syndrom

Ved Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom der påvirker spytkirtler og tårekirtler, undersøges prasterone for at forbedre tørhedssymptomerne og den generelle træthed^[25].

Sikkerhed og bivirkninger

Prasterone har generelt en god sikkerhedsprofil i kliniske studier^[26]. Ved vaginal anvendelse absorberes stoffet minimalt i blodet, hvilket reducerer risikoen for systemiske bivirkninger betydeligt^[27].

De mest almindelige bivirkninger omfatter:

• Lokale reaktioner som vaginal irritation eller udflåd (sjældne)
• Ved oral anvendelse: let øget hårvækst eller akne
• Ændringer i stemmen (meget sjældent)

Langtidsstudier på op til 52 uger viser at behandlingen ikke påvirker livmoderslimhinden negativt eller øger risikoen for endometriecancer^[28].

Dosering og administration

Den mest almindelige dosis af prasterone i kliniske forsøg er:

• Vaginal anvendelse: 6,5 mg dagligt som stikpille, typisk om aftenen^[29]
• Oral anvendelse: 25-200 mg dagligt afhængig af tilstanden der behandles^[30]

Behandlingsvarigheden varierer fra 4 uger til 12 måneder afhængig af studieformålet og den specifikke tilstand^[31]. For vulvovaginal atrofi er standardbehandlingen 12 uger, men mange patienter fortsætter behandlingen længere for at opretholde effekten^[32].

Resultaterne fra de mange kliniske forsøg med prasterone viser lovende fremtidsperspektiver for behandling af flere tilstande, særligt hos kvinder efter overgangsalderen^[33].