Prasterone

Prasterone, også kendt som DHEA (dehydroepiandrosteron), er et hormon der naturligt produceres i binyreglandlerne. Dette stof undersøges i mange kliniske forsøg for forskellige medicinsk tilstande. Prasterone bruges primært som vaginal behandling for kvinder efter overgangsalderen med vulvovaginal atrofi og genitourinære symptomer. Stoffet anvendes også i forskning for andre tilstande som systemisk lupus erythematosus, infertilitetsbehandling og forskellige autoimmune sygdomme. De kliniske studier viser lovende resultater for behandling af smerter ved samleje og vaginal tørhed.

Indhold

Hvad er prasterone?

Prasterone er det aktive stof i lægemidlet Intrarosa og er kemisk identisk med hormonet DHEA (dehydroepiandrosteron)[1]. DHEA er et hormon der naturligt produceres i binyreglandlerne hos både mænd og kvinder[2]. Produktionen af DHEA falder markant med alderen, særligt efter 40-års alderen, hvor niveauerne er reduceret til 50% af toppunktet[3].

Prasterone virker gennem en særlig mekanisme kaldet intrakrin virkning, hvor stoffet omdannes direkte i det væv hvor det anvendes til aktive hormoner som østrogener og androgener[4]. Dette betyder at der sker en lokal hormonproduktion uden væsentlig påvirkning af hormonniveauerne i resten af kroppen[5].

Hovedanvendelser i kliniske forsøg

Prasterone undersøges i talrige kliniske forsøg for forskellige medicinske tilstande. De primære forskningsområder omfatter:

  • Vulvovaginal atrofi hos kvinder efter overgangsalderen[6]
  • Genitourinære symptomer hos brystkræftpatienter[7]
  • Systemisk lupus erythematosus og andre autoimmune sygdomme[8]
  • Infertilitetsbehandling hos kvinder med nedsat æggestokfunktion[9]
  • Hypoaktivt seksuelt lyststyringsforstyrrelse (HSDD)[10]

Behandling af vulvovaginal atrofi

Den mest dokumenterede anvendelse af prasterone er behandling af vulvovaginal atrofi hos kvinder efter overgangsalderen[11]. Tilstanden rammer op til 80% af kvinder efter menopausen og forårsager symptomer som:

  • Vaginal tørhed og irritation
  • Dysparæuni (smerter ved samleje)
  • Urinvejsproblemer som hyppig vandladning
  • Vaginal kløe og brænden

Kliniske studier viser at vaginal prasterone 6,5 mg dagligt i 12 uger signifikant forbedrer disse symptomer[12]. Behandlingen øger antallet af superficielle celler i skeden, reducerer parabasale celler og normaliserer vaginal pH[13]. Disse ændringer indikerer en genskabelse af normal vaginal sundhed og funktion[14].

Anvendelse hos brystkræftpatienter

Et særligt vigtigt forskningsområde er anvendelsen af prasterone hos kvinder med tidligere brystkræft eller som får aromatasehæmmer-behandling[15]. Disse patienter oplever ofte alvorlige genitourinære symptomer på grund af deres antihormonelle behandling[16].

Flere kliniske studier undersøger sikkerheden og effekten af vaginal prasterone hos denne patientgruppe[17]. Foreløbige resultater tyder på at behandlingen er sikker og ikke øger niveauerne af østradiol i blodet udover det normale område for kvinder efter overgangsalderen[18]. Dette er væsentligt da disse patienter skal undgå østrogeneksponering på grund af risiko for kræftrecidiv[19].

Andre medicinske tilstande

Systemisk lupus erythematosus

Prasterone undersøges som oral behandling for kvinder med systemisk lupus erythematosus[20]. Studier viser at daglige doser på 100-200 mg kan reducere sygdomsaktivitet og forbedre patienternes livskvalitet[21]. Behandlingen synes særligt gavnlig for patienter der modtager kortikosteroidbehandling[22].

Fertilitetsbehandling

Hos kvinder med nedsat ovariel reserve eller som er klassificeret som dårlige respondere til IVF-behandling, undersøges prasterone som tilskudsbehandling[23]. Oral prasterone 75 mg dagligt i 2-3 måneder før IVF-behandling kan øge antallet af æg der høstes og forbedre graviditetsraterne[24].

Sjögrens syndrom

Ved Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom der påvirker spytkirtler og tårekirtler, undersøges prasterone for at forbedre tørhedssymptomerne og den generelle træthed[25].

Sikkerhed og bivirkninger

Prasterone har generelt en god sikkerhedsprofil i kliniske studier[26]. Ved vaginal anvendelse absorberes stoffet minimalt i blodet, hvilket reducerer risikoen for systemiske bivirkninger betydeligt[27].

De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  • Lokale reaktioner som vaginal irritation eller udflåd (sjældne)
  • Ved oral anvendelse: let øget hårvækst eller akne
  • Ændringer i stemmen (meget sjældent)

Langtidsstudier på op til 52 uger viser at behandlingen ikke påvirker livmoderslimhinden negativt eller øger risikoen for endometriecancer[28].

Dosering og administration

Den mest almindelige dosis af prasterone i kliniske forsøg er:

  • Vaginal anvendelse: 6,5 mg dagligt som stikpille, typisk om aftenen[29]
  • Oral anvendelse: 25-200 mg dagligt afhængig af tilstanden der behandles[30]

Behandlingsvarigheden varierer fra 4 uger til 12 måneder afhængig af studieformålet og den specifikke tilstand[31]. For vulvovaginal atrofi er standardbehandlingen 12 uger, men mange patienter fortsætter behandlingen længere for at opretholde effekten[32].

Resultaterne fra de mange kliniske forsøg med prasterone viser lovende fremtidsperspektiver for behandling af flere tilstande, særligt hos kvinder efter overgangsalderen[33].

Emne Detaljer
Hovedanvendelse Vaginal behandling af vulvovaginal atrofi hos kvinder efter overgangsalderen
Almindelig dosis 6,5 mg som vaginal stikpille dagligt
Handelsnavn Intrarosa
Behandlingsvarighed Typisk 12 uger i kliniske studier
Hovedsymptomer behandlet Vaginal tørhed, smerter ved samleje, urinvejsgener
Andre anvendelser undersøgt Systemisk lupus, infertilitet, brystkræftpatienter
Virkningsmåde Lokal omdannelse til østrogener og androgener i vævet
Sikkerhedsprofil Generelt godt tolereret med minimal systemisk absorption

Igangværende kliniske forsøg for Prasterone

  • Afprøvning af DHEA og melatonin mod søvnproblemer og humørsvingninger hos kvinder efter overgangsalderen

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Polen
  • Kan vaginal prasterone lindre gener fra underliv og urinveje hos kvinder efter brystkræft eller i brystkræftbehandling?

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Undersøgelse af dehydroepiandrosteron som tilføjelse til antidepressiv medicin hos patienter med behandlingsresistent depression

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland
  • En sammenlignende undersøgelse af estriol, prasterone og kombinationen af estriol og lactobacillus til behandling af vulvovaginal atrofi hos brystkræftpatienter i hormonbehandling

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien

Ordliste

  • Vulvovaginal atrofi: En tilstand hvor vævet i og omkring skeden bliver tyndere, tørrere og mindre elastisk efter overgangsalderen på grund af faldende østrogenniveauer.
  • Genitourinært syndrom ved overgangsalder (GSM): En samling af symptomer der påvirker kønsorganerne og urinvejene efter overgangsalderen, herunder vaginal tørhed, smerter ved samleje og urinvejsproblemer.
  • Dysparæuni: Smerter under eller efter samleje, ofte på grund af vaginal tørhed eller andre forandringer i kønsorganerne.
  • Aromatasehæmmer: En type medicin der bruges til at behandle hormonafhængig brystkræft ved at blokere produktionen af østrogen i kroppen.
  • Maturationsindeks: En laboratorieundersøgelse der viser fordelingen af forskellige celletyper i skeden og dermed vægets modenhed og sundhed.
  • Intrakrin virkning: En mekanisme hvor prasterone omdannes til aktive hormoner direkte i det væv hvor det anvendes, hvilket minimerer systemiske virkninger.
  • DHEA-S: Dehydroepiandrosteronsulfat – den sulfaterede form af DHEA som kan måles i blodet som en markør for hormonaktivitet.
  • Ovariel reserve: Et mål for æggestokkenes evne til at producere fertile æg, som naturligt falder med alderen.
  • Systemisk lupus erythematosus: En kronisk autoimmun sygdom der påvirker flere organsystemer og ofte behandles med kortikosteroider.
  • Placebo-kontrolleret studie: Et klinisk forsøg hvor nogle deltagere får det rigtige lægemiddel mens andre får en inaktiv behandling (placebo) for at teste medicinens virkningsgrad.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03568604
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03854396
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00001487
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03782480
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00429806
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02013544
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06611514
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00082511
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02357472
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03287232
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01846442
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01358760
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01256684
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01256671
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03740945
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04705883
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01376349
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04982692
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04898556
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00053560
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00004665
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00004662
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00419913
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01535872
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00001598
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03619005
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01572025
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00289926
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00948857
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01452373
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00916396
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00972023
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05434351