Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forskningen
- Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
- Faser, studiedesign og sammenligninger
- Hvilke mål bliver målt?
- Udvalgte studier med Salbutamol Sulfate
- Vigtige begreber
Oversigt over forskningen
De kliniske forsøg i materialet undersøger Salbutamol Sulfate i flere forskellige sygdomme og situationer, især ved luftvejssygdomme som astma, KOL og bronkiektasier.[1][2]
Nogle studier bruger Salbutamol Sulfate som en del af en sammenligningsbehandling, mens andre ser på det som aktiv behandling eller som baggrundsmedicin i et større forsøg.[3][4]
Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
Studierne omfatter både børn, unge og voksne, afhængigt af sygdommen. Der er for eksempel studier i børn på 1-6 år med episodisk hvæsende vejrtrækning, voksne med astma, voksne med KOL og patienter med bronkiektasier.[5][6][7]
Der findes også studier i mere særlige grupper, som patienter med amyotrofisk lateral sklerose (ALS), nyfødte med vejrtrækningsproblemer og patienter med akut hyperkaliæmi, som betyder for højt kalium i blodet.[8][9][10]
Faser, studiedesign og sammenligninger
De fleste studier er fase 2 eller fase 3, hvilket betyder, at de enten undersøger tidlige tegn på effekt eller tester en behandling i større grupper.[1][2][5]
Der er også et fase 1-studie, som især fokuserer på sikkerhed og tolerabilitet, samt et lav-interventionsstudie i nyfødte.[9][11]
Mange af forsøgene er interventionelle studier, hvor deltagerne får en bestemt behandling, og resultaterne sammenlignes med placebo eller en anden aktiv behandling.[3][12]
Hvilke mål bliver målt?
Et vigtigt mål i flere studier er sikkerhed, ofte målt som behandlingsrelaterede bivirkninger eller uønskede hændelser efter start af behandlingen.[1][13]
Andre studier ser på lungefunktion, for eksempel FEV1, som er den mængde luft man kan puste ud i det første sekund, eller på symptomer og antal forværringer over tid.[5][14]
Nogle forsøg måler også mere specifikke kliniske resultater, som gangdistance ved ALS, dødelighed ved akut KOL-forværring eller tegn på persistent pulmonal hypertension hos nyfødte.[8][10][10]
Udvalgte studier med Salbutamol Sulfate
-
ClairaflyTM i cystisk fibrose-relaterede bronkiektasier undersøger, om BI 1291583 tolereres godt, og om der opstår behandlingsrelaterede bivirkninger over op til 16 uger.[1]
-
Et fase 3-studie i KOL undersøger årlig rate af moderate til svære forværringer hos tidligere rygere, hvor Salbutamol Sulfate indgår i behandlingsregimet.[2]
-
Et andet fase 3-studie i KOL har samme fokus på forværringer og omfatter også tidligere rygere med symptomatisk sygdom.[3]
-
I astma undersøger flere fase 3-studier lungefunktion, tid til første svære forværring og sikkerhed ved forskellige inhalationsprodukter, der indeholder Salbutamol Sulfate eller sammenlignelige behandlinger.[4][5][12]
-
Et studie i børn med episodisk hvæsende vejrtrækning ser på symptomkontrol, forværringer og livskvalitet efter opfølgning i 1 og 12 måneder.[6]
-
Et fase 3-studie i akut hyperkaliæmi sammenligner insulin/dextrose, forstøvet salbutamol og kombinationsbehandling for at se, hvor meget kalium falder efter 60 minutter.[10]
-
Et pilotstudie i ALS tester, om oral salbutamol kan forbedre gangkapacitet målt med 6-minutters gangtest.[8]
Vigtige begreber
TEAE betyder en bivirkning eller anden uønsket hændelse, som opstår efter, at studiebehandlingen er startet.[1]
FEV1 er et mål for, hvor meget luft en person kan puste ud i det første sekund, og det bruges til at vurdere lungefunktion.[5]
Exacerbation betyder en forværring af sygdommen, for eksempel et astmaanfald eller en KOL-forværring.[2][3]
Placebo er en behandling uden aktivt stof, som bruges til sammenligning i nogle forsøg.[3][12]
Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem forskellige behandlingsgrupper.[10]
Dobbelblind betyder, at hverken deltageren eller behandleren ved, hvilken behandling der gives, mens forsøget kører.[12]
Symptomkontrol betyder, hvor godt symptomerne er under kontrol i hverdagen.[6]
Gangtest på 6 minutter er en test, hvor man måler, hvor langt en person kan gå på 6 minutter, og den bruges til at vurdere fysisk funktion.[8]





