Ropivacaine Hydrochloride

Dette artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger Ropivacaine Hydrochloride i forskellige patientgrupper. Forsøgene ser især på smertekontrol, bedøvelse og bedring efter operation hos patienter med blandt andet rygsmerter, hofteoperation, brystkræft, kejsersnit og andre kirurgiske indgreb.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De kliniske forsøg undersøger Ropivacaine Hydrochloride i mange forskellige sammenhænge, især hvor målet er smertekontrol og regional bedøvelse.[1][2] Nogle studier ser på, om behandlingen kan mindske smerter efter operation, mens andre undersøger, om den kan forbedre bevægelse, reducere behovet for ekstra smertestillende eller påvirke bedring efter kirurgi.[1][3]

De fleste forsøg er fase 3-studier, som typisk sammenligner to eller flere behandlingsmetoder i større patientgrupper.[1][4] Der er også enkelte lav-interventionsstudier og mindst ét fase 2-forsøg, som undersøger en mere specifik nerveblok hos raske frivillige.[5]

Hvilke patienter bliver undersøgt?

Patienterne i disse forsøg er meget forskellige, fordi Ropivacaine Hydrochloride bliver testet i mange typer behandlinger og operationer.[1] Nogle studier omfatter personer med akutte lændesmerter, mens andre omfatter patienter med hofteartrose, knæartrose, brystkræft, kronisk tonsillitis, nyresten eller kræft i æggestokkene.[1][6]

Andre forsøg handler om patienter, der skal have planlagt operation, for eksempel hofteoperation, knæoperation, rygoperation, hjerteoperation, kejsersnit, skulderoperation, håndoperation eller åbent indgreb for lyskebrok.[2][7] Et studie omhandler også gravide kvinder, som ønsker epidural smertelindring under fødsel.[8]

Hvilke behandlinger sammenlignes?

Forsøgene bruger Ropivacaine Hydrochloride alene eller sammen med andre behandlinger som en del af en nerveblok eller lokal injektion.[1][9] Nogle studier sammenligner Ropivacaine Hydrochloride med saltvand, hvilket fungerer som placebo eller kontrolbehandling, så forskerne kan se, om effekten skyldes selve behandlingen.[3][10]

Andre forsøg sammenligner Ropivacaine Hydrochloride med andre bedøvelsesmidler eller metoder, for eksempel bupivacain, lidocain, levobupivacain, eller forskellige bloktyper som ESP-blok, TAP-blok, PENG-blok, PECS II-blok, parasternalt blok og infraclavikulær blok.[2][11] I nogle studier gives Ropivacaine Hydrochloride også sammen med andre lægemidler, for eksempel magnesiumsulfat, dexmedetomidin eller clonidin, for at se om effekten varer længere eller bliver bedre.[3][12]

Hvad måler forskerne?

Det vigtigste i disse forsøg er de primære endepunkter, altså de mål som forskerne først vil undersøge.[1] Mange studier måler smerte med skalaer som VAS eller NRS, hvor patienten selv angiver smerten fra 0 til 10.[2][13]

Andre mål er, hvor hurtigt patienten får brug for ekstra smertestillende, hvor længe bedøvelsen virker, om patienten kan bevæge sig tidligt efter operation, eller hvor meget der bløder under operationen.[1][14] Nogle forsøg måler også kvalitet af bedring efter operation med spørgeskemaer som QoR-15 eller SPADI, som viser, hvordan patienten fungerer i hverdagen efter behandlingen.[7][15]

Faser og status i forsøgene

De fleste registrerede forsøg er i fase 3, hvilket betyder, at de ofte undersøger effekt og sammenligner behandlinger i større grupper af patienter.[1][4] Der findes også et lav-interventionsstudie og et fase 2-forsøg, som typisk er mere målrettede og kan have mindre deltagerantal.[5][12]

Status varierer. Nogle studier er autoriserede, nogle er afsluttede, og enkelte er trukket tilbage.[1][16] Det betyder, at ikke alle forsøg er aktive på samme tid, og at nogle allerede har afsluttet deres datainnsamling.[16]

Udvalgte forsøg med Ropivacaine Hydrochloride

Her er nogle af de mest relevante forsøg, fordi de enten har mange deltagere, tydelige mål eller undersøger vigtige kirurgiske områder.[1]

  • Akut lændesmerte og ESP-blok: Et fase 3-forsøg undersøger, om erector spinae plane block kan reducere smerter ved mobilisering og hjælpe patienter med at komme hurtigt op at gå efter behandling.[1] Det vigtigste mål er smertereduktion og en gangtest kaldet “Get Up and Go”.[1]

  • Hofteoperation: Et fase 3-forsøg sammenligner spinal bedøvelse med Ropivacaine Hydrochloride og bupivacain hos patienter, der får planlagt total hofteoperation som dagkirurgi.[2] Forskerne ser på, hvornår føle- og bevægelsesfunktion vender tilbage.[2]

  • Brystkræft og mastektomi: Et fase 3-forsøg undersøger, om magnesiumsulfat kan være et alternativ til dexmedetomidin som tillæg til Ropivacaine Hydrochloride i en ESP-blok ved brystoperation.[3] Det primære mål er tiden til første behov for ekstra smertestillende.[3]

  • Rygkirurgi: Et fase 3-forsøg sammenligner to metoder til smerte- og blødningskontrol ved lændefusion.[4] Her måler man især blødning under operationen.[4]

  • Fødsel: Et stort fase 3-forsøg undersøger epidural smertelindring hos gravide kvinder, som ønsker analgesi under fødsel.[8] Forskerne ser på, om der er ufuldstændig sanseblokade 45 minutter efter start.[8]

  • Hovedoperation: Et lav-interventionsstudie ser på, om ekkoguide scalp blocks kan mindske svær tidlig smerte efter supratentoriel hjernekirurgi.[5] Her måles behovet for morfin eller forekomst af svær smerte inden for de første 6 timer.[5]

  • Knee surgery: Et fase 3-forsøg undersøger, om magnesiumsulfat kan forlænge virkningen af en adductor canal block med Ropivacaine Hydrochloride ved total knæoperation.[12] Det vigtigste mål er tiden til første behov for redningsanalgesi.[12]

Hvad betyder de vigtigste forskningsord?

Intervention betyder den behandling, der gives i forsøget, for eksempel en nerveblok, en lokal injektion eller en sammenligning med saltvand.[1] Enrollment betyder antal planlagte deltagere i studiet.[1]

Primært endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne vil måle, for eksempel smerte, gangfunktion, blødning eller tid til ekstra smertestillende.[1] Perineural brug betyder, at medicinen gives tæt på en nerve.[2] Intratekal brug betyder, at medicinen gives i rygmarvsvæsken som en del af spinal bedøvelse.[2]

Placebo er en kontrolbehandling, der ikke har den aktive behandling, og som bruges til at sammenligne effekten af den rigtige behandling.[3] QoR-15 og SPADI er spørgeskemaer, der hjælper forskerne med at forstå, hvordan patienten har det efter behandling eller operation.[7][15]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
2024-511595-32-00Phase 3Acute low back painAuthorised300
2025-522358-38-02Phase 3Hip osteoarthrosis and postoperative painAuthorised162
2025-523152-31-00Phase 3Breast cancerAuthorised62
2025-521572-56-00Phase 3Lumbar arthrodesisAuthorised62
2024-520320-28-00Low InterventionSupratentorial intracranial surgery with flap creationAuthorised230
2025-522071-28-00Phase 3Pregnant women requesting epidural analgesia for labourAuthorised534
2025-522135-34-00Low InterventionCardiac surgery via median sternotomyAuthorised136
2025-520820-44-00Phase 3Chronic tonsillitisAuthorised60
2025-521316-19-00Phase 3UrolithiasisAuthorised160
2022-501221-21-00Phase 3Osteoarthritis of the hip and kneeCompleted222
2023-507732-20-00Phase 3Advanced epithelial ovarian cancer stage III-IVAuthorised220
2023-508997-27-00Phase 3Need for subpectoral implantation of CIEDsAuthorised80
2023-509109-57-01Phase 3Total hip arthroplastyAuthorised120
2024-513688-25-01Phase 3Periacetabular osteotomyAuthorised90
NCT06229964Phase 3Adhesive capsulitis / frozen shoulderAuthorised156

Igangværende kliniske forsøg for Ropivacaine Hydrochloride

  • Klinisk undersøgelse af trombocytrig plasma (PRP) i kombination med fysisk træning sammenlignet med betamethason og ropivacain til behandling af kroniske skuldersmerter

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Spanien
  • Undersøgelse af smertebehandling med ropivacain hos patienter med akutte nyrekolikker på skadestuen

    Rekrutterer

    1 1 1
    Holland
  • Undersøgelse af ropivacain til smertelindring via parasternal nerveblokade hos patienter der gennemgår åben hjerteoperation med sternotomi

    Rekrutterer

    1 1 1
    Belgien
  • Undersøgelse af bedring efter operation med lidocain og ropivacain hos patienter der opereres for tyktarmskræft med kikkertkirurgi

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig
  • Undersøgelse af magnesiumsulfat og dexmedetomidin sammen med ropivacain til smertelindring hos patienter der får fjernet brystet på grund af brystkræft

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien
  • Sammenligning af periarterikulær vasokonstriktor-infiltration og erector spinae plane-blokade til blødningskontrol og smertelindring hos patienter der gennemgår lumbal rygsøjleoperation med ropivakain og adrenalin

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Spanien
  • Undersøgelse af to bedøvelsesmidler (ropivacain og lidocain) mod smerter efter mandel-operation ved kronisk halsbetændelse

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig
  • Sammenligning af tre smertebehandlinger mod kroniske nervesmerter efter brystoperation: Nerveblokade, capsaicin-plaster og botox

    Rekrutterer

    1 1 1
    Frankrig
  • Sammenligning af smertebehandling med morfin eller nerveblokade hos kvinder efter planlagt kejsersnit

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Italien
  • Sammenligning af to metoder med ropivacain til smertebehandling efter rygoperation med stivgøring af lænden

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et planlagt forskningsstudie med mennesker, hvor man undersøger, om en behandling virker, og hvor sikker eller brugbar den er.
  • Fase 2: Et tidligere forsøgstrin, hvor man ofte ser på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe patienter.
  • Fase 3: Et større forsøgstrin, hvor man sammenligner behandlinger og undersøger, hvor godt de virker i flere patienter.
  • Regional bedøvelse: Bedøvelse af et større område af kroppen ved at blokere smerter i bestemte nerver.
  • Nerveblok: En behandling, hvor medicin gives tæt på en nerve for at mindske smerte i et område af kroppen.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste mål i et forsøg. Det er det resultat, forskerne først vil finde svar på.
  • VAS: Visual Analog Scale. En smerteskala, ofte fra 0 til 10, hvor højere tal betyder mere smerte.
  • NRS: Numerical Rating Scale. En enkel smerteskala, ofte fra 0 til 10, som bruges til at vurdere smerte.
  • Rescue analgesia: Ekstra smertestillende medicin, som gives, hvis den første behandling ikke er nok.
  • QoR-15: Et spørgeskema om kvaliteten af bedring efter operation. Det bruges til at måle, hvordan patienten har det efter indgrebet.
  • Mobilisering: At komme op at bevæge sig, gå eller bruge kroppen efter sygdom eller operation.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511595-32-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2025-522358-38-02
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2025-523152-31-00
  4. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521572-56-00
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2024-520320-28-00
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521316-19-00
  7. https://clinicaltrials.gov/study/2025-522135-34-00
  8. https://clinicaltrials.gov/study/2025-522071-28-00
  9. https://clinicaltrials.gov/study/2025-520820-44-00
  10. https://clinicaltrials.gov/study/2023-507732-20-00
  11. https://clinicaltrials.gov/study/2023-508997-27-00
  12. https://clinicaltrials.gov/study/2024-518601-17-00
  13. https://clinicaltrials.gov/study/2024-515759-39-00
  14. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511406-23-00
  15. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-kortisonindsprojtning-og-nervebedovelse-til-behandling-af-frossen-skulder/
  16. https://clinicaltrials.gov/study/2022-501221-21-00